Musik i koma

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2015
  • Opdateret: 3 jan. 2018
  • Status: Igang
Simon har altid drømt om at stå på scenen og synge sine lunger tørre, og det får han mulighed få da hans far kommer hjem igen, efter at havde arbejdet som manager i New York. Simon har lavet gruppen "Color Palette" sammen med hans bedste venner og nu takket være hans fars tilbagevenden får de meget større muligheder end nogensinde før. Men hvad så når den pige Simon elsker går hen og bliver syg, skal han følge med gruppen på deres turne eller blive hjemme og passe på den pige han elsker uvidende om hun stadig vil være der når han kommer tilbage.
Følg Simons vej gennem de 5 stadier af sorg og dilemmaet med at vælge mellem sine drømme og den man elsker.

1Likes
5Kommentarer
539Visninger
AA

4. Turne for kræftensbekæmpelse

Dagen efter jeg havde besøgt Erika på hospitalet, sad vi i studiet og gjorde os klar til vores turné, Tanja sad og lavede en lang guirlande af alle de forskellige kræftsløjfer der fandtes. Hun, Lucas og Viktor havde været ude of finde kræft sløjfer efter at havde slæbt mig ind på hospitalet.

Lucas sad ved sit keyboard og lavede roligt melodien til vores næste sang, mens jeg sad og skrev en tekst til den, selv om vi lige havde lavet en ny en i går, kunne endnu en ny sang aldrig gøre skade. 

Karin sad med sin laptop og holdte nok styr på vores regnskab, siden vi nu ville donere en hel masse af vores penge til kræftensbekæmpelse havde vi et lidt strammer budget end hvad vi var van til.

Viktor sad og rodded med sin computer og prøvede at få fixet vores nyeste musik video sammen, og Erika hun var her ikke. Tanken fik mig til at sukke og hænge med hovedet, ofte ville hun gå rundt og filme os mens vi lavede alt det her og hjælpe hvor der nu lige var brug for hende, men nu lå hun der på det hvide værelse for sig selv.

Vores arbejde gik frem af og det føltes ikke som særlig længe før dagen kom hvor vi skulle til at afsted, dagen før vi skulle afsted på turné, besøgte jeg Erika for lige at se hende inden vi skulle være væk fra hinanden i 3 måneder.

Jeg bankede roligt på døren til værelse 444 og et roligt "kom ind" lød inde fra værelset. Jeg skubbede roligt døren op og smillede roligt til det lille smil som Erika sendte mig da jeg kom ind, roligt satte jeg mig på sengekanten og tog hendes hånd i min.

I et godt stykke tid sad vi bare og så på hinanden og slugte alt hvad vi kunne af hinanden, for at få så meget af den anden med før jeg skulle på turné og hun skulle blive her.

"Nå men vi tager afsted i morgen, jeg vil savne dig" sagde jeg og nussede hendes hånd.

Roligt lagde hun sit hoved på min skulder og så op på mig "Du må virkelig havde en god tur, jeg vil savne dig, men jeg vil på ingen måde stoppe dig fra at tage afsted og forfølge din drøm samt hjælpe tusinder af mennesker der i blandt mig selv" sagde hun roligt og sendte mig hendes hundhvalpe øjne, jeg var ret sikker på hun ikke gjorde det med vilje, men hun gav mig mindre løst til at forlade hende.

Jeg rakte en hånd ned i min lomme og fandt en billet frem og rakte den til hende "her, jeg ved du skal igennem kemo og jeg ved ikke hvad, men hvis du kan så har jeg billet her til vores koncert her i byen" sagde jeg med et smil og rodede lidt mere i min lomme og fandt V.I.P pass frem "og her er så du kan komme backstage som altid" sagde jeg med et smil.

Hun tog glædeligt imod og krammede mig "tak jeg vil gøre mit bedste for at være der" sagde hun med glæde i stemmen, tanken om at få lov til at se hende til mindst en af vores koncerter var fantastisk og gjorde mig i bedre humør.

Vi snakkede frem og tilbage om alt og ingenting, om turnéen og om hendes kemoterapi, og pludselig var det tid for mig at tage afsted da min mobil ringede, og Tanja sagde turnébussen var kommet til studiet og jeg skulle komme. Jeg sagde vi ses til Erika og kyssede hende farvel, og nussede kort hendes kind inden jeg vendte mig mod døren uden at se tilbage på hende. Hun var min svaghed og min styrke, hvis noget kunne få mig til at bakke væk fra turnéen var det hende, men jeg vidste hun ville hade mig for at opgive min turné for hende.

Turnéen begyndte og hver dag blev en fest, hvor hver koncert begyndte på samme måde.

"Hey alle sammen, tak for at komme til Color Palette's bekæmp cancer turné! Mit navn er Simon og jeg vil gerne fortælle hvorfor vores turné omhandler kræft, ser i kræft er en alvorlig sag og her fornylig kom den meget tæt på os, vores hemmelige sjette medlem som stod for vores hjemmeside, fik mavekræft og er nu igang med sin kamp mod kræft, og vi ønskede at hjælpe mens vi gjorde det vi var bedst til, at holde en fest med jer! Lad os feste for dem som ikke kan" råbte jeg ud til publikum hver dag en ny koncert stod på tur, og publikum gik amok og vi holdte en fest hver eneste gang. Jeg savnede Erika men på scenen var det nemmere ikke at tænke over det ud over når jeg skulle starte det hele.

En dag da vi sad i bussen smed Karin et sladderblad hen foran mig "prøv at læs, der står noget om vores turné i den" sagde hun med et smil. Roligt slog jeg op på artiklen om os, et godt billede af os på scenen prægede det meste af baggrunden.

Den nye musik gruppe Color Palette er nu ude på deres første turné, et stort tema er sat igang af gruppen, en kamp mod kræft er blevet sat igang og den bliver bekæmpet med fest og farver, som Color Palette er kendt for. De går fuldt ud med deres tema med alle mulige forskellige kræftsløjfer som pynter deres tøj og scenen, vi tog en snak med medlemmerne for at finde ud af mere om hvorfor de kæmper mod kræften.

"Jo som vi sagde på scenen har vores hemmelige sjette medlem fået kræft, og hun kæmper lige nu en hård kamp for at komme den til livs, vi ville finde en måde at hjælpe hende på og fik den ide at vores første turné skulle støtte kræftensbekæmpelse" sagde Simon forsanger og stifter af gruppen.

Hvem er dette sjette medlem?

"Hendes navn er Erika, hun er vores blå farve som folk har spurgt en smugle efter, hun har lavet vores hjemmeside har skrevet alt om os der inde, og så er hun den som har skrevet sangen Being next to you" fortalte Tanja den kvindelige sanger i gruppen.

Hvorfor har hun været ukendt indtil nu?

"Hun ville helst undgå spotlightet, hun har kraftig sceneskræk og vi ønsker ikke at tvinge vores ven til at gøre noget hun ikke har lyst til. Der ud over vil hun gerne være skribent, så det at stå på scenen er ikke helt hende derfor lader vi hende om at skrive alt om os og vores koncerter" fortalter pianisten Karin os.

Så dette sjette medlem er en tredje pige, så jeres gruppe består af tre drenge og tre piger, er der en form for romantik mellem nogen af jer?

"Vi vil ikke sige der ikke er lidt, det er svært at skrive en kærlighedssang uden en speciel person i tankerne, men vores forhold til hinanden er mest af alt baseret på gammelt venskab, som går helt tilbage til børnehaven" fortalte Simon.

Der er mange der tror at Simon og Tanja går ud sammen, er disse rygter sande?

"Det er ikke sandheden, på scenen synger jeg måske duet med Simon men i virkeligheden er han bare en god ven, jeg ville på ingen måde kunne synge disse kærligheds duetter med ham hvis han virkelig var min kæreste" sagde Tanja.

Atiklen fortsatte med at køre lidt over i kærlighed og sladder temaet hvilket jeg bare skimtede igennem den sidste sætning var nu meget god.

Har I en sidste kommentar?

"Ja, vi Color Pallet holder en fest i kampen mod kræft som vi alle gerne vil bekæmpe, så hvorfor ikke kæmpe mod den med fest og farver frem for kun at se sort på den, kræft er en forfærdelig ting og det er noget vi alle er enige om, så lad os stå sammen, feste sammen og sikre os at fremtiden står uden frygt for kræft" sagde Lucas.

Jeg smillede let for mig selv, jeg havde hørt Lucas sige det, men nu kunne alle læse det. Jeg håbede det ville få flere til at komme til vores koncerter på vores turné.

Det lod til artiklen havde hjulpet for der kom flere og flere folk for at se os på vores turné, vi blev ved med at holde en fest hvergang vi var på scenen, men i bussen var hver af os i vores egen lille verden, vi spillede nogle brætspil i ny og næ men det var kun for at lave noget, jeg var ret sikker på jeg ikke var den eneste der tænkte på Erika. Jeg så til tider Tanja sidde og sy og farven blå var en del af det, hun syede nok det tøj vi brugte på scenen men i Erikas farve. Karin sad med hendes computer, og skrev på vores blok nu hvor Erika ikke havde mulighed for at skrive på den så var hun den bedste skribent vi havde. Jeg selv arbejdede på en nye sang hvilket ikke var en nem opgave, da Erika var i mine tanker hele tiden.

Det var kun på scenen jeg glemte hvilken psykisk smerte jeg var i, på scenen var jeg soldatten der ikke gav op selv om jeg jeg hellere ville hjem, men jeg kæmpede for noget større end mig selv og det var det der holdte mig oppe på scenen, det og publikums jublen blandede med den musik jeg så stolt havde skabt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...