Romantik I Luften IV

Der er gået et år siden Mia fik Abbigale med hjem igen. Det vil sige at de befinder sig i år 2017. Mia er nu 26 år, Harry er 23 år og Abbigale er 7 år. Hvad tror i der sker??

Læs med i "Romantik I Luften IV," og find ud af det

Knus Mrs.Payne......

Jeg anbefaler at have læse de tidligere historier af Romantik i Luften, for ikke at gå glip af noget der kunne være vigtigt. :)

1Likes
12Kommentarer
1690Visninger
AA

5. Kapitel 5


Mia's POV

Vi var nået frem til New Zealand, og jeg var kommet ind til lægen. "Du har kastet op nogle gange. Har du spist noget du ikke kunne tåle, eller spist noget dårligt?" Spurgte lægen mig, men jeg rystede bare på hovedet. "Nå! Hvordan har du det så nu?" Spurgte han så. "Lige nu har jeg faktisk ikke kvalme. Lige nu er jeg bare virkelig sulten," svarede jeg ham, og han nikkede. "Okay! Hvornår havde du sidst sex?" Spurgte han så, som også fik mg på helt andre tanker. "Øh for omkring to tre uger siden tror jeg," svarede jeg ham, og blev lidt bange for hvad han så vil svare. "Brugte i kondom da i havde sex?" Spurgte han. "Nej det tror jeg faktisk at vi glemte!" Svarede jeg, og vidste så godt hvad det næste hvad han ville sige. "Ja så kan det ikke være andet end at du er gravid!" Svarede han og begyndte at smile til mig. "Tillykke med det! Ved du så også godt hvem faren er?" Spurgte han så. "Ja heldigvis, men jeg tror det bliver svært at få sagt," svarede jeg. Han nikkede, og jeg gik ud af rummet og ud til Harry. Han spurgte ikke end gang til hvordan det gik eller hvad jeg fejlede. "Er du stadig sur på mig, over det med Liam? Hvis du ikke tror på hvad jeg siger, så kan du da selv spørge Liam om vi er venner eller kærester! Jeg har jo sagt at det bare var en drøm, og jeg har aldrig nævnt alle de gange hvor du stønnede i søvne!" Sagde jeg til ham. Svarede mig ikke, men gik så hen til Liam og spurgte om det var rigtigt at vi kun var venner, og om han også kunne drømme drømme, som hanlede om andre piger end Sophia. Harry nikkede og kom så tilbage til mig. "Undskyld," Sagde han, og jeg kyssede ham på kinden for at godtage hans undskyldning. Jeg skulle lige til at fortælle ham nyhederne, men så blev han kaldt hen til de andre drenge. Jeg vidste faktisk ikke hvornår eller hvordan jeg skulle fortælle ham det, men det skal være i dag! Jeg gik over til ham og sagde "Harry der er lige.." "Vent skat, det her er vigtigt!" Blev jeg afbrudt. Nå! Men det jeg har at sige er da også vigtig! Er jeg måske ikke vigtig for ham! Fint! Så kan jeg da bare lade vær med at fortælle ham det! Jeg kan stoppe på tournéen og tage hjem til dejlige Abbigale og fortælle at hun skal være storsøster!

 

Dagen efter til koncerten

Jeg har stadig ikke fortalt Harry at jeg er gravid. Jeg vil have sagt det til ham i går, men han havde for travlt i går og fladt i søvn lige da han kom hjem. Jeg har tænkt mig at sige det til ham inden han går på som er om 15 min. Jeg står jo bag scenen, og nu tror jeg at han endelig har tid til at høre på mig.

Jeg gik hen og hentede det sidste vand, men da jeg kom tilbage var koncerten startet. Jeg stillede vandet bag scenen, og håbede bare på at Harry ville holde en lille pause mellem sangene.

Der gik ca. en halv time, også var der nogle af drengene som skulle tisse. Harrys skulle ikke, men han kiggede lige tilbage som han plejer, så jeg kaldte ham hen. "Harry jeg har altså noget virkelig vigtigt jeg skal fortælle dig!" Sagde jeg og kiggede ham dybt i øjnene. "Nårr! Og hvad er det så," spurgte han og sendte det der typiske Harry smil. "Du skal være far!" Sagde jeg og smilte lidt genert til ham. "Skal jeg være far?" Spurgte han og så ret overrasket ud. Jeg nikkede, og han hoppede rundt og dansede. Han løb ud på scenen igen, og hviskede det sikkert til Liam. Derefter råbte Harry i sin mikrofon, "JEG SKAL VÆRE FAR! JEG SKAL VÆRE FAR." Jeg kunne høre alle fansene skrige. Jeg kunne høre nogen skrige tillykke, men ellers kunne jeg ikke høre om de skreg noget andet.

De andre dreng kom løbende, nok fordi de havde hørt hvad Harry havde råbt. Zayn gav mig et lille klap på skulderen og sagde, "tillykke," og løb så ud på scenen igen til Harry.

 

Da koncerten var slut tog Harry og jeg hjem til hotelværelset. Vi skulle flyve i morgen til Japan klokken 16:30. Jeg er normalt ikke så glad for at flyve, men når jeg er sammen med Harry er jeg ikke spor bange. Det er faktisk næsten to år siden nu, da jeg startede med at komme med på drengenes tournéer. Jeg synes det er helt vildt hvor hurtig tiden den går.

 

Min mobil ringede. Det var min mor så jeg tog den. "Hej mor! Hvordan går det der hjemme?" Spurgte jeg. "Det går rigtig fint, og Abbigale er begyndt at lære ikke at savne dig for meget. Hun klare sig faktisk også rigtig godt omme i skolen. Hun har fået nogle veninder, og de havde være med hjemme nogle gange. Hun tænker faktisk ikke så meget over mere at du er væk," svarede hun. "Det var da rart at høre! Og mor, inden du ligger på har jeg noget jeg skal fortælle dig! Jeg er gravid! Vil du ikke være sød at sige det videre?" Spurgte jeg hende. "Ej hvor vildt! Tillykke! Og jeg skal nok sige det videre," svarede hun, og vi afsluttede vores samtale.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...