Kære dagbog...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2015
  • Opdateret: 21 jun. 2015
  • Status: Igang
Det her er mit bidrag til dagbogs konkurrencen. Men måske det mest af alt, har givet mig en god grund til at skrive noget. Jeg vil skrive lidt om alting. Der er alligevel ikke nogen der ved hvem jeg er, så hvorfor ikke tømme hjertet ud her?

0Likes
0Kommentarer
259Visninger
AA

2. 17. Maj 2015

Kære dagbog 

 

Jeg tænker stadig ofte på ham. Nok oftere end jeg vil indrømme, og i den grad oftere end jeg burde. Det gør ikke lige så ondt som det gjorde før i tiden, men det betyder ikke at jeg ikke kan mærke det. Jeg har altid fået at vide at den eneste måde at håndtere et knust hjerte på, er ved at skrige, og græde en masse. Det hjalp da også. Men der er noget de glemmer at fortælle dig. De glemmer at fortælle dig, at pludselig er det tirsdag morgen, og du står i køkkenet og laver te, indtil du åbner vinduet og duften af dengang rammer dig som et slag i ansigtet og pludselig savner du ham så meget, at du ikke ved hvad du skal gøre med dine hænder. Jeg tror at mit hjerte blev knust en million gange i den periode. Om og om igen. Måske er det også derfor det forsvinder nogen gange. Fordi det bare ikke kan holde til så meget mere. Jeg er så træt af det. Jeg er så træt af, at han stadig er det eneste jeg kan skrive om. Jeg er træt af at tro, at der bare ikke er andre end ham. At han var det jeg kunne få, og aldrig fik. Mest af alt er jeg bange for at det er sådan det er. Det skræmmer mig fra vid og sans. Følelsen af at stå med noget i hænderne, for langsomt at se det smuldre i mellem dine fingre, og falde ned igennem risten under dig, inden du når at få samlet stykkerne sammen. Jeg er bange for aldrig at få den slags i hænderne igen. Det gør i den grad mere ondt, end jeg fik at vide. Det skete for næsten et år siden, og han er stadig alt jeg ser. Han har knust mit hjerte et utal af gange, uden rigtig at vide det, og alligevel vil jeg stadig smide alt jeg har i hænderne, hvis han nogensinde får brug for mig. 

Jeg er så træt af stadig at savne ham. Jeg er træt af at jeg stadig taber mit hjerte på gulvet, hver gang nogen nævner hans navn. Og jeg ved jo godt at han ikke falder i søvn ved tanken om duften af mit hår, og det tror jeg egentlig aldrig at han gjorde. Men den aften hviskede han mig i øret, og han fik mig til at føle mig smuk, og det er sådan jeg vælger at huske ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...