My Best Friend, Niall Horan *PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2015
  • Opdateret: 2 jan. 2016
  • Status: Igang
Smuk, sød, hjælpsom, og meget mere er lige hvad den 19'årige Emma Wollet er, men hun kan ikke selv se det, igennem hele hendes liv har folk mobbet hende. Hendes forældre er ligeglade, da de hellere ville ha haft en dreng end en pige. Så Emma er opvokset op med troen om at hun ikke er god nok,og at hun hellere skulle dø. Men hun kæmper for sin bedsteven. Niall. Niall Horan som i 1/5 af one direction. men Emma ser ham bare som en dreng, da de altid har kendt hinanden. Men hvad Emma ikke ved er at Harry har talt med hendes forældre og de har aftalt at hun skal med på deres tur. Hvordan vil det gå? Hvad sker der når hendes X kontakter hende? Hvad ser det når to er forelsker sig i dig og man er tvunget til at vælge? følg med i..... My Best Friend, Niall Horan

8Likes
2Kommentarer
2192Visninger
AA

2. kapitel 1

Emma's synsvinkel

Jeg åbner forsigtigt øjnene selvom de føltes som bly. Jeg blinker et par gange og ser et helt hvidt rum. Hvor er jeg? Jeg kigger lidt rundt i rummet og ser en person - i stolen ved siden af - ligger og sover. Niall. Jeg rusker lidt i ham, så han mumler noget utydeligt. Han er ser så sød og fredfulgt ud. Jeg studere stille hans ansigt. Hans let åbne mund, hans kindben, hans smukke blå øjne som er lukket, hans næse. alt ved ham er bare perfekt, tænk han virkelig kan lide mig. Mine grimme øjne, min krop.... alt ved mig. Jeg lyder næsten in love, hvilket jeg nok også er men det siger vi ikke til nogle. Ihvertfald ikke niall, selvom vi fortæller hinnanden ALT, så ville dette ødelægge hele vores venskab.

Niall's synsvinkel

Jeg vågner ved en let rusken i mig. Jeg mumler noget underligt og slå så øjenene op og ser lige ind i nogle blå/grønne øjne. Emma. Det er som om tiden står stille, det er bare os. Jeg lyder sikkert håbefult forelsket, hvilken jeg nok også vi siger det ikke til nogle, men ja jeg er forelsket i min bedste ven. Emma. Og det har jeg været lige siden jeg så hendes første gang.

( flashbach )

Min mor slipper min hånd og sætter sig på hug foran mig. "Få nu en god dag i din nye børnehave" sagde hun. Jeg nikker og smiler stort. Min mor havde snakket meget om jeg skulle gå i en ny børnehave da Vi skulle flytte i et nyt hud i udkanten af Mulligar, efter 10 min hvor min mor har fået snakket med en eller mand er min mor gået og efterladt mig alene i den nye børnehave. Jeg går forsigt hen til en bænk udenfor, hvor der allerade sidder en pige? Jeg sætter mig forsigtigt ned. Og kigger over på hende græder hun? "Er du okay?" og der kom hulkene. Jeg lagde forsigtigt mine arme om hende og krammede hende. Hun stoppede lige så stille med at græde, hun kiggede op på mig og sagde " er du ny" jeg nikkede hurtigt. " Så er det der for" derfor hvad? hvad mener hun? "hvad mener du" røg det ud af mig. " hvis du ikke var ny ville du ikke side her sammen med mig "

( flashback slut)

Sådan startede det hele. Tænk at det er snart 15 år siden. Jeg var 5 og Emma var 4. Jeg fjerne mine øjne fra hendes. "Hvordan har du det" "okay" hendes stemme var svag og hæs, hvilket er forståeligt hun har sovet i 4 dage da hun fik noget beroligende af en læge. " Hvorfor gjorde du det, du gjorde mig og drengene meget bange?" Jeg var nød til at vide det, for tænk hvis det er min skyld hun gjorde det? Jeg ved jo alt om hende bl.a. At hun ikke kan lide mørke, hendes forælder er ligeglade med hende, hun bliver mobbet helt vildt og jeg kan ikke gøre noget! Hun åbnede munden men ingen lyd om ud.

"Fordi......" Hun stoppede op. Og kiggede væk fra mig. "Fordi alle hader mig, mine forældre, skolen.... alle. så hvorfor være her?" Hendes stemme var meget lav. Jeg var mundlam. Jeg elskede hende( mere end ven). Drengene elskede hende. Min famile, har det som om hun er en del af den, - på en god måde - De elsker hende. Min mor har det på samme måde, hun elsker hende som det var hendes egen datter. Det er også derfor min mor vil komme senere idag!. "Stop med det der! Jeg elsker sig, drengene elsker dig, min mor elsker dig, og min famille elsker dig... min famile har det som om du er en del af os. Min mor har det som om du er hendes egen datter. Så stop det er mange det holder af dig!!" sagde jeg hurtigt og hårdere en jeg troede. Men hun skulle ikke tro at ingen kunne lide hende.

"Men..." " Ingen men Ems vi elsker dig og det mener jeg" " Mener du der" selvfølgelig mener jeg det! " 100% Ems det er også derfor min mor kommer senere fordi hun holder af dig, og ser dig som sin egen" Der blev stille. Døren gik op og drengene kom ind. Undtagen zayn? Hvor var han? Underligt? Øhh ja! De kom alle 3 ind og satte sig på nogle af de andre stole i rummet. Der var en underlig stilhed, hvilket der ellers aldrig var når vi var sammen da vi altid pleget at larme.... Men liam valgte dog at bryde den: " Hvordan har du det Ems" hun vendte blikket som ham. Som om hun ikke havde regnet med at han ville spørge. Jeg så hendes mund bevæge sig men jeg hørte ikke hvad hun sagde, men liam fik da begyndt en samtale med hende! hun plager kun at være mig som hun vil snakke sådan rigtigt med... selvføgelig snakker hun da med de andre men ikke sådan lange samtaler, bare sådan nogle hurtige nogle! Der var helt stille kun en svag mumlen fra Emma og Liam det førte samtlen. Meget stille. MEGET. "Hvor er zayn" røg det ud af mig inden jeg nået at tænke. Alles blikke blev sigtet mod mig i få sekunder. Louis valgte dog at svare: "Han skulle snakke med Perrie om noget vigtigt, vi ved ikke om hvad" Jeg nikkede stille og igen var det stille, Liam og Emma var også stoppet med og snakke....

Efter få sekunder blev dåren åbnet af ingen andre en zayn! "Hvad snakkede du med perrie om" kom det fra harry - der ellers slet ikke havde sagt noget endu - da han var kommet ind og side ved siden af mig...... "Øhh jeg... øhh slog...." "Slog du hende" kom det hurtigt fra liam! "NEj..... jeg slog op med hende" Alle blev stille. Det var ikke nogen hemlighed at jeg ikke kunne lide Perrie, hun var snobbet og diva-agtig. Ikke god nok til Zayn. så jeg var glad, men det viste jeg selvføglig ikke for de andre drenge. Emma var den enste det vidste at jeg var ved af dasne af glæde!!! " Jeg er sulten" sagde jeg hvilken fik alle de andre til at grine Emma var dog hurtig til at sige: " Du fik mad for 45 min. siden?" " Og.... hvad er prblemet i det? jeg er sulten"...........

-------------------------------------------

så fik i et længere kapitel ! håber i kan lide det

1086 ord er stolt... det er jo min første fan-fiction!😉

( Emma ser ud som Barbara Palvin)

Undskyld stave fejl

KYS :-) Celina❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...