UH 4: Unforgettable Times//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2015
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Calum Hood og Anna Garcia blev et par, og de lever nu sammen med deres søn Mason, på tre år. De lovede hinanden, at alt ville være godt nu, og at det bare var de to. Men nye udfordringer trænger sig på, da resten af bandet hører nyheden, og en af medlemmerne truer med at forlade bandet. Anna ser ingen anden mulighed end at prøve at fixe det hele, men kan hun virkelig det, efter alt hvad hun har været igennem med bandet?
Hun må endnu en gang tage sagen i egen hånd, da en gammel flamme opsøger hende og Calum, og hun lærer for alvor at stå på egne ben. Følg med i 'Unforgettable Times' 4'eren af Unforgettable Holiday.

26Likes
106Kommentarer
17480Visninger
AA

9. Kapitel 8

”Så er vi her”, mumlede jeg, og spændte min sele op. Calum gjorde det samme, og vi stod begge ud af bilen. Vi var ved Masons børnehave, for at hente ham; Sara havde afleveret ham der i morges, da hun skulle på arbejde. Det var en overraskelse til Mason, at hans far var kommet hjem nu, og jeg kunne ikke vente med at se hans reaktion. Det var første gang Calum var med.

Vi kom ind i børnehaven og blev mødt af en masse børn der løb rundt og legede. Judy, en af de ældste, og i mine øjne sødeste, pædagoger kom gående med en af børnene. Hun smilede venligt til os, og nikkede ned mod gangen; ”han er nede i puderummet”.

Jeg mimede et tak, og smilede venligt tilbage til hende.

Ganske rigtigt stod Mason med ryggen til, da vi kom hen til rummet. Jeg tyssede på Calum, da det kunne være sjovt at vente på, at Mason opdagede os, og så se hans reaktion.

Nogle af de andre drenge der var derinde så os, og det fik Mason til at vende sig om. Hans reaktion var priceless, virkelig; han kiggede først lidt mærkeligt, men fik så det største smil plantet; ”Faaaar!”.

Han satte hurtigt i løb, og sprang op i Calums udstrakte arme. Det gjorde mig så varm inden i, at se hvor glad han blev for at se sin far. Specielt når han ikke havde regnet med det.

Efter at have krammet Calum, gav han mig et kram, og så Calum et mere.

”Vil du med hjem basse?”, spurgte jeg, selvom jeg jo egentlig godt kendte svaret. Han nikkede hurtigt, tog fat i Calums hånd, og min med den anden, og hoppede nærmest afsted med os. Jeg havde sagt det før, men at se ham glad, var det rene doping for mig.

”Hvorfor er du hjemme nu?”, spurgte Mason, da vi sad i bilen på vej hjem. Han havde et smil plantet på læberne, som virkede umuligt at fjerne.

”Jeg savnede dig og mor så meget”, svarede Calum, og smilede kort til Mason. Jeg lagde roligt min hånd på Calums ben, og han sendte mig et smil.

Jeg vendte mig om mod Mason med et smil; ”havde du en god aften med Sara?”. Han begyndte at grine, og kiggede så spændt op på mig; ”hun brændte maden”. Jeg begyndte at grine. Det var så typisk Sara. Meget kunne man kalde hende, men kok var hun ikke. Eller også havde hun bare ikke tålmodighed til det.

 

”Hvor længe bliver du?”, mit spørgsmål var direkte, men jeg ville gerne vide hvor længe jeg havde, til at leve på denne lyserøde sky. Hans brune øjne var omkring ti centemeter fra mine, rolige og trygge.

Han åbnede munden og skulle til at svare, da min mobil bippede højt. Jeg flettede min ene hånd ud af Calums, så jeg kunne vende mig om og få fat i min mobil. Navnet der lyste op på min skærm, overraskede mig lidt.

”Hvem er det?”, mumlede Calum, stadig med sine øjne fokuseret i mine. Hans stemme var lidt lav, og lød en smule træt også.

”Lena”, svarede jeg, mens jeg låste min mobil op. Han lagde sin hånd på min hofte, under min trøje. Det føltes varmt og trygt, præcis som jeg havde det med ham.

”Noget vigtigt?”, han lød oprigtigt interesseret, selvom han var træt, hvilket faktisk gjorde mig glad; når Lena kontaktede mig, var det noget med min karriere, og den var Calum jo også interesseret i, eftersom den afængte af hans.

”Det finder jeg ud af nu”, mumlede jeg, og smilede kort til ham, inden jeg åbnede beskeden fra Lena.

’Hey søde, tillykke med det! J Det er så godt for jer! Håber snart at se dig, knus’.

”What the…”, mumlede jeg og rynkede panden. Jeg kunne føle Calums blik på mig. Jeg viste ham min mobil med beskeden, hvilket også fik ham til at rynke panden. Han trykkede på min mobil og jeg så, at den gik ind på et link, Lena også havde sent under hendes besked. Linket førte til en hjemmeside fra et af de populære blade, og det havde overskriften ’Anna Garcia gravid’. Jeg fnes, det måtte være en gammel artikel.

Dog stoppede mit fnis, da jeg se datoen; den var fra i dag.

Nysgerrigt lod jeg mine øjne blide ned over artiklen;

’5 Seconds Of Summer medlem Calum Hood og sangerinde Anna Garcia fik for tre år siden deres første barn; nu venter de nummer to!

De blev tidligere i dag set tage på hospitalet sammen, og senere forlade det. Kilder siger, de skulle til graviditetsscanning, dog var det ikke muligt at få en kommentar fra nogen af dem, da de blev set forlade hospitalet. Senere blev de set ved en børnehave hvor deres 3-årige søn Mason opholdte sig. Kilder siger, at de hentede ham for at fortælle den glædelige nyhed. Så hvad siger i? – endnu et Garcia-Hood barn’.

Jeg kunne mærke vreden i mig stige. Hvilke kilder var det dog, som opdigtede den slags ting?

Der var endda også billeder, masser af billeder; selvfølgelig dem fra da vi kom ud fra hospitalet, det havde jeg regnet med, men der var også billeder af mig og Calum som kom gående med Mason i hånden. Det var bare for meget i mit hoved.

”Hvad i…”, mumlede jeg, og rakte min mobil til Calum, så han kunne læse den lille artikel, og se billederne. Hans udtryk blev mere og mere overrasket og undrende, som jeg kunne se at han læste den.

”Så skal vi åbenbart have et barn mere”, sagde han sarkastisk, og smilede sjovt til mig. Det var også en af de gode ting ved Calum; han tog alle rygterne med et smil, og han havde jo ret i, at det egentlig bare var sjovt at de startede rygter ud fra så lidt.

”Jamen, tillykke far”, fnes jeg, og rakte min hånd frem mod ham. Han tog i mod den, og rystede den kort og høfligt; ”Tillykke mor”. Jeg grinede.

”Vi må hellere komme i gang så”, mumlede han, og trak mig ind til ham. Jeg grinede, og pressede så mine læber mod hans. Han skilte mine læber ad med sin tunge, og pressede den derefter ind i min mund.

Jeg tog fat i hans bukser og begyndte at trække dem af ham; han hjalp mig, for som vi alle ved, gik han ikke i løse bukser. Damnit.

Han trak min, eller hans, trøje af mig med et smil; jeg vidste han godt kunne lide at se mig i dem. Jeg kyssede roligt hans mave.

Det var en smule sjovt at tænke på, hvor mange piger der ville gøre alt for at være i mit sted lige nu – og at jeg bare var stødt tilfældigt ind i hans ven på et fly, og så havde det selv udviklet sig derfra. Jeg havde ikke gjort noget for, at fortjene ham, men jeg havde ham, og han var min.

”Hhmm?”, mumlede han, og kiggede mig i øjnene, mens han viftede en sølvpakke foran mig. Jeg grinede og nikkede hurtigt; vi havde sku nok i Mason for denne gang.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...