UH 4: Unforgettable Times//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2015
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Calum Hood og Anna Garcia blev et par, og de lever nu sammen med deres søn Mason, på tre år. De lovede hinanden, at alt ville være godt nu, og at det bare var de to. Men nye udfordringer trænger sig på, da resten af bandet hører nyheden, og en af medlemmerne truer med at forlade bandet. Anna ser ingen anden mulighed end at prøve at fixe det hele, men kan hun virkelig det, efter alt hvad hun har været igennem med bandet?
Hun må endnu en gang tage sagen i egen hånd, da en gammel flamme opsøger hende og Calum, og hun lærer for alvor at stå på egne ben. Følg med i 'Unforgettable Times' 4'eren af Unforgettable Holiday.

26Likes
106Kommentarer
17478Visninger
AA

14. Kapitel 13

(CALUMS SYNSVINKEL)

 

Jeg sad i sofaen sammen med Luke. Mason sad på gulvet foran os og så noget børnetv. Sara og Michael var inde på deres værelse, og hvem ved hvad de lavede. Psst.

Jeg havde hele tiden mit blik på Anna ude i køkkenet; hun var derude med Ashton og selvom jeg stolede på hende, så gjorde det mig ret utilpas. Bare da de krammede hinanden i lufthavnen fik jeg det dårligt. Måske var det en dårlig idé at tage de andre drenge med, når jeg fik det dårligt over det. Jeg ville ikke plage Anna med det, for det måtte også være irriterende at have en kæreste som var jaloux og på vagt hele tiden. Jeg ville ikke have hun følte sig overvåget eller noget i den stil.

Ude i køkkenet kunne jeg se de snakkede sammen, og jeg kunne også svagt høre deres stemmer og grin, men ikke hvad de sagde. Det var irriterende at være så nysgerrig, og det gav mig den stikkende følelse i maven at se Anna grine af noget Ashton har sagt. Jeg var bare heller ikke helt sikker på Ashton endnu. Vi havde snakket sammen én gang, for et par dage siden. Han havde sagt, at han var helt færdig med hende, og at han bare gerne ville have bygget et venskab op med hende igen. Og ja jeg troede da på ham – men han havde sagt det samme de andre gange.

Ashton krammede Anna. Eller endnu værre, Anna krammede Ashton. Jeg ved det ikke, men det var nok til, at jeg rejste mig op og gik ud mod køkkenet. Ingen af dem opdagede mig, så jeg gik hen til Anna og lagde mine arme om hende bagfra. Hun fik vidst et lille chok, men lagde kort sine hænder ovenpå mine, som var på hendes mave. Jeg støttede mit hoved ovenpå hendes hoved; en af fordelene ved, at hun var en del lavere end mig.

”Det ser godt ud babe”, mumlede jeg, da jeg ikke følte for at dræbe stemingen, bare være med i den.

Du ser godt ud”, mumlede hun, og lænede sit hoved tilbage så hun kunne placere sine læber på min kind. Jeg begyndte at smile, helt automatisk. Hun var så fantastisk, jeg kunne ikke ønske mig nogen bedre kæreste, og mor til mit barn, end hende.

”Hvad laver Mason?”, spurgte Anna, og forsøgte at kigge op på mig, men det var lidt svært når vi stod sådan. Hun lænte sig lidt ind mod mig. Eller tilbage mod mig, om man ville.

”Han ser tv med Luke”, svarede jeg, og kørte mine hænder lidt rundt på hendes mave. Havde næsten glemt Ashton. Han måtte egentlig føle sig rimelig meget som tredje hjul lige nu.

”Hvad med Sara og Michael?”, spurgte hun, men kunne ikke holde et lille grin inde; vi havde vidst alle en form for idé om, hvor de var og hvad de lavede. For satan de klistrede sig.

”De er inde på deres værelse og laver et eller andet erotisk eksperiment tror jeg”, mumlede jeg, og Anna slog hurtigt et grin op. Ashton deltog hurtigt.

”De har bare at ryde op efter sig”, fnes hun, hvilket fik mig til at grine. Hun kunne det med at ændre stemningen.

”Jeg er færdig nu. Er det okay jeg går ind til Luke?”, Ashton kiggede smilende på Anna. Han lød næsten som et lille barn der spurgte om lov, men det var ret sjovt.

”Selvfølgelig”, hun nikkede smilende til ham, og han smilede og gik ind mod stuen.

”Fik i snakket sammen?”, jeg stillede mig ved siden af hende i stedet for, så det var lidt nemmere for hende.

”Ja. Vi var ret enige”, svarede hun, og begyndte at skære noget peber. Hun virkede til at have ret godt styr på det, så jeg lod være med at spørge om jeg skulle hjælpe; jeg kendte hende godt, og hun kunne godt lide at have styr på det selv.

”Om hvad?”, spurgte jeg, og var alt for interesseret i deres samtales indhold. Ville så gerne vide det.

Hun stoppede et kort øjeblik med at skøre peberfrugten, så hun kunne smile op til mig.

”Vi blev enige om, at vi begge havde været dumme dengang, men at vi havde lagt det bag os, og så prøver vi at blive gode venner igen”, forklarede hun. Jeg var glad for hun sagde det til mig, så havde jeg det bedre inden i.

”Tak”, mumlede jeg, og smilede til hende. Hun kiggede forvirret på mig; ”For hvad?”.

”For at du siger det til mig”.

Hun lagde kniven fra sig, og gik hen til mig; ”Selvfølgelig fortæller jeg dig det, du gerne vil vide. Ellers kan du jo ikke stole på mig”.

Hun havde en pointe.

”Du det bedste”, mumlede jeg og lagde mine hænder på hendes hofter. Hun rødmede med det samme, hvilket fik mig til at smile; det var så sødt når hun rødmede af noget jeg sagde.

”Du det dejligste”, svarede hun tilbage, og lagde sine arme om i min nakke.

”Du det smukkeste”, sagde jeg, og hun rødmede endnu engang, inden hun begyndte at grine.

”Nu minder vi bare om Sara og Michael”.

”Pis”, grinede jeg, og hun deltog.

Hun havde faktisk ret – de var et rigtig cliché kærestepar. Frygteligt, og utrolig sødt på samme tid. Jeg skulle nok ikke snakke; mig og Anna var rimelig godt med på det punkt også.

Anna stillede sig på tæer, og pressede mig lidt i nakken, så jeg lænte mig ned til hende og lod vores læber mødes i et kys. Hun udviklede det og lod min tunge komme ind i hendes mund. Hendes hænder gled ned ad min mave, og lagde sig ved kanten af min trøje. Jeg pressede hende tættere på mig. Jeg håbede lidt Ashton så os nu – barnligt i know, men sådan havde jeg det.

Hun lod sine hænder glide op under min trøje, hvilket hun godt vidste hun ikke skulle lige nu. Hun prøvede altid grænser af den pige, forfanden.

”Nej”, mumlede jeg, overraskende bestemt og tog fat om hendes håndled, så jeg kunne fjerne hendes hænder. Hun smilede, og trådte et skridt væk fra mig for at gå videre med maden.

”Sorry daddy”, hun lænede sig kort ind til mig, og hviskede det. Jeg kiggede på hende med et løftet øjenbryn. Rystede på hovedet af hende. Hun var sku utrolig den pige. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...