UH 4: Unforgettable Times//5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2015
  • Opdateret: 10 mar. 2017
  • Status: Igang
Calum Hood og Anna Garcia blev et par, og de lever nu sammen med deres søn Mason, på tre år. De lovede hinanden, at alt ville være godt nu, og at det bare var de to. Men nye udfordringer trænger sig på, da resten af bandet hører nyheden, og en af medlemmerne truer med at forlade bandet. Anna ser ingen anden mulighed end at prøve at fixe det hele, men kan hun virkelig det, efter alt hvad hun har været igennem med bandet?
Hun må endnu en gang tage sagen i egen hånd, da en gammel flamme opsøger hende og Calum, og hun lærer for alvor at stå på egne ben. Følg med i 'Unforgettable Times' 4'eren af Unforgettable Holiday.

26Likes
106Kommentarer
17473Visninger
AA

2. Kapitel 1

 

En høj lyd afbrød min fredelige søvn. En latterligt irriterende lyd, som ikke kunne være andet end en alarm. Jeg kunne mærke den anden halvdel af sengen bevæge sig, og lyden stoppede. Jeg sukkede tilfreds. Forsøgte at genvinde min trygge og fredelige søvn. Det lykkedes, men kun fordi jeg vidste, at han lå ved siden af mig. Fordi jeg kunne mærke varmen fra hans krop, og fordi jeg kunne mærke hans varme, og stærke arm som holdt om mig. Og så en smule fordi jeg vidste, at det ikke var mig der havde en travl dag i dag. Det var bare Mason og jeg, som skulle hygge. Jeg smilede ved tanken.

Alarmen afbrød endnu en gang, og jeg vidste det var tid. Der røg et suk ud fra den anden del af sengen, som jeg havde forudset; jeg kendte ham.

Da jeg kunne føle ham stå op, vendte jeg mig rundt. Jeg trak dynen op over min nøgne krop, helt op over mine bryster. Jeg åbnede øjnene, blinkede, gned dem, og smilede. Han havde ikke opdaget, at jeg var vågen. Men det gjorde han nu.

”Vækkede jeg dig?”,han kiggede undskyldende på mig. Jeg rystede på hovedet. Smilede til ham. Han smilede, og gik over til mig. Han havde stadig ikke taget tøj på, og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at det ikke distraherede mig en smule. Han lagde sig oven på mig, strøj en tot hår om bag mit øre. Det lignede en fugleræde, det vidste jeg, men det gjorde ikke noget så længe jeg var sammen med ham.

Han smilede til mig. Aede min kind, og placerede et roligt kys på mine læber. Jeg lagde min hånd om i hans nakke, og åbnede roligt min mund for at udvikle det. Min lyst til ham, forsvandt aldrig. Jeg kyssede ham grådigere, og spredte mine ben, blot for at forsøge at lægge dem om ham. Dynen var i vejen, men det lykkedes en smule.

Han trak sig fra mig med en hæs stemme; ”Fik du ikke nok i går?”. Jeg rødmede bare ved tanken. Og jeg smilede ved tanken om i går. Han var fløjet hele vejen hjem fra Madrid, da de havde én dag fri på touren. Jeg havde forsøgt at få ham til at blive; ville ikke have han skulle blive stresset, eller presset endnu mere end han var. Han havde insisteret, og jeg kunne ikke skjule min glæde, da jeg så ham.

”Jeg får aldrig nok af dig”, hviskede jeg, og kyssede ham endnu en gang. Jeg var virkelig taknemmelig for, at han gad flyve i flere timer for at være hos mig og Mason i én dag – men ligeså taknemmelig som jeg var, lige så trist blev jeg ved tanken om den tid der ville gå, før jeg fik ham at se igen.

Jeg kyssede ham grådigere igen, og trak ham ned til mig. Jeg havde brug for at mærke ham tæt på mig, inden han tog afsted igen. Hans hånd gled ned af min side, og lagde sig på mit lår. Han vidste hvad han skulle gøre, og det var både godt og skidt.

”Babe, jeg bliver nødt til, at være der til tiden. Drengene dræber mig, hvis jeg kommer for sent”, hviskede han, og kyssede min pande, inden han rejste sig for at tage tøj på. Mission failed. Men jeg forstod ham. Selvfølgelig gjorde jeg det, og jeg ville også have, at han kom til tiden. Det var bare en gang imellem svært at acceptere på denne måde. Jeg selv havde trappet en del ned på det med at optræde og synge. Eller, jeg sang tit, og jeg var i studiet så tit jeg havde muligheden, men da jeg fornylig havde sagt nej til at tage på en Europa tour med mig selv som hovedenavn, havde min manager kigget fuldstændig uforstående på mig. Jeg ville da også gerne – men Calum og de andre drenge ville det mere, og der skulle også være en, som gav Mason den pleje og opmærksomhed, som han fortjente. Jeg havde det faktisk fint med at være en form for hjemmegående husmor, så længe Calum og Mason havde det godt, så var jeg glad. Og desuden, så gik Mason i børnehave nu, typisk det meste af dagen, så jeg havde en del tid til mig selv også. Jeg plejede at tage i studiet og skrive eller indspille, så jeg ikke stoppede musikken helt. Ellers var jeg sammen med Sara, for vi forstod hinanden; hun var blevet kærester med Michael. Det var ganske kort tid siden, men jeg var glad for det, for så var vi, i forhold til savnet,  i samme båd. Desuden hjalp hun mig utrolig meget, blandt andet med at passe Mason, hvis jeg skulle noget en aften.

Jeg slog langsomt dynen af min krop, og satte mig op. Kiggede på uret. 04:57. Jeg gik hen til mit tøjskab, og hev noget rent undertøj ud, samt nogle sorte bukser, som selvom de var stramme, var ekstremt behagelige. Magtede ikke at gå i bad – måske var det lidt klamt, men jeg orkede det ikke, og skulle heller ikke være pæn for nogen klokken fem om morgenen.

Jeg fik hurtigt det hele på, og gik så hen til Calums side af sengen. Jeg tog hans t-shirt fra i går på – det var lidt en vane at stjæle hans trøjer. Tror jeg havde fem-seks stykker af hans efterhånden, men de duftede så rart af ham. Jeg samlede mit hår i en knold, og tog solbriller på. Ikke fordi der var sol; faktisk det stik modsatte, der var helt mørkt, men jeg vidste at man kunne se hvor træt jeg så ud, og det ville jeg ikke have, at paparazzierne tog billeder af. Calum var ude på badeværelset, så jeg besluttede mig for at vække Mason. Ja, vi vækkede ham altid, selvom det var for tidligt for ham. Vi havde prøvet at lade Sara passe ham en tidlig morgen, mens jeg tog med Calum ud i lufthavnen, men da jeg kom igen, var Mason helt ustyrlig fordi han ville med ud og sige farvel. Så fra nu af, kom han med, selvom det var tidligt.

Jeg gik hen til hans seng, og aede ham blidt hen over kinden; ”Mason? Du skal vågne skat”. Jeg satte mig ved siden af ham, og blev ved med at køre min hånd roligt hen over hans kind, og igennem hans bløde hår. Han åbnede langsomt øjnene, blinkede et par gange, og gned sig en smule træt i øjnene.

”Vil du med ud i lufthavnen, og sige farvel til far?”, min stemme var blid. Mason satte sig hurtigt op, og nikkede. Han blev pludselig friskere af den grund. Jeg fandt noget chill-tøj til ham, som han fik på, og bar ham derefter ud i køkkenet, hvor Calum sad og spiste.

Han kiggede op og smilede, da han så min (eller hans) t-shirt. Calum tog i mod Mason, og satte ham i sit skød; ”Godmorgen lille trold”. Mason grinede, og jeg kunne ikke andet end at smile af situationen. Jeg var så glad, fordi Mason var det. Han var blevet meget gladere, efter han var begyndt at se mere til sin far, og efter vi havde fået det bedre sammen.

”Hvad skal i lave i dag?”, Calum kiggede over på mig, og hentydede til mig og Mason. Jeg elskede at han, på trods af, at han havde så travlt, var så nærværende og til stede, den tid han var her. Det var også det bedste for Mason, var jeg slet ikke i tvivl om mere.

Jeg kiggede på Mason, for at give ham en chance for at snakke, men han var træt, og jeg vidste at han var sådan om morgenen.

”Han skal være sammen med en fra børnehaven, og Sara og jeg tager ud at spise sammen”, svarede jeg, og smilede. Calum smilede, men man kunne se i hans blik, at han var trist over at skulle flyve væk; han vidste godt hvad der var, når jeg sagde at ’Sara og jeg tager ud at spise sammen’. Han vidste det var for at glemme, og for at koncentrere sig om noget andet, når jeg også sendte Mason et andet sted hen.

 

Lufthavnen var helt stille – surprise. Kun nogle få mennesker var der, og det var hovedsaligt personale. Der var kun et kvarter til Calums fly skulle afsted, og de havde lige råbt, at alle passagererne skulle gå til gaten nu. Mason sad på min hofte, imens Calums arme var om os begge. Han placerede sine læber på mine; ”jeg kommer til at savne jer, så meget”.

”Jeg savner dig far”, mumlede Mason, og lagde sit hoved ind til Calum. Jeg smilede over situationen, var bare en smule rørt. Calum kyssede Mason i håret, og kyssede derefter mig. Han lagde sin pande mod min; ”Vi ses igen før du ved af det, okay?”. Jeg nikkede. ”Og du ringer hvis der er det mindste?”. Jeg nikkede igen. Passagererne blev endnu en gang kaldt til gaten i højtalerne, og Calums manager rømmede sig lidt utålmodigt bag os.

Calum kiggede hurtigt rundt, og lagde så sin pande mod min igen; ”Jeg mener det. Vi ses før du ved af det. Jeg elsker dig” .

Jeg kyssede ham; ”Jeg elsker også dig. Hils drengene”. Han trak sig fra mig og Mason, og tog sin håndbagage, hvorefter han gav os et sidste kram; ”Jeg ringer i aften. Mason, pas godt på mor”. Han placerede sine læber på mine, for sidste gang i lang tid. 

_______________________________________________________________________

Jeg skal til Berlin i morgen, og kommer først hjem fredag, så kan ikke love der kommer noget til nogle af mine movellaer før weekenden :)

Håber i nyder kapitlet <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...