I was nothing

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 maj 2015
  • Opdateret: 29 maj 2015
  • Status: Igang
Sarah Clifford er på efterskole. Alting går som det skal, alt føles ”perfekt.”
Men næsten for ”perfekt” til at være sandt.
Under en test, tager sekretæren fat i hende og fortæller hende, at nu skal hun hjem. Hun har ikke gjort noget, hendes bror, Michael, er bare kommet hjem fra tour og er kun hjemme i weekenden, så derfor har hendes mor ringet og sagt, at de skal sende hende hjem. Hun begynder straks at græde og tager direkte hjem.
Men hvorfor reagerer hun sådan da hun får det afvide? Hvordan vil Michael reagere når han ser hende igen? Hvad vil der ske efterfølgende, når hun "endelig" er kommet hjem?
FIND UD AF DET I; I was nothing
** DER KAN FREMKOMME STØDENDE SPROG OG SCENER **

16Likes
9Kommentarer
2281Visninger
AA

5. Chapter three / Tourbussen.

Det er lidt akavet med Luke. Vi har slet ikke snakket sammen OVERHOVEDET. ”Er du okay?” spørger han.
”Mig? Ja, yeah. Jeg er okay.”
”Sikker?” siger han og kigger ned på mig. Drengen er jo selveste Mr. Eiffel.
”Almost.” hvisker jeg. Lidt awk.

 

NÆSTE MORGEN

 

”Sarah? Du skal op nu.” siger en velkendt stemme. Mam.

”Nej, gå.” mumler jeg. ”Jeg har lige lagt mig til at sove, mam.”

”Nej du har ej.” griner hun. Jeg sætter mig muggent op. ”Kom så. Op og i tøjet.” jeg kan høre de andre snakke udenfor. Jeg går ud på gangen. ”Er bussen der?” mumler jeg lavt.
”Yeah. ” siger Ashton.
”Okay.” jeg går ud til bussen, lægger mig på gulvet og sover videre.

 

LUKES SYNSVINKEL

Der er ikke rigtigt nogle der kan finde Sarah nu. Hun er lidt skummel alligevel. Jeg træder ind i bussen.  HVAD FUCK?! ”SARAH?!” skriger jeg lavt. ”What the fuck.. GUYS, JEG HAR FUNDET SARAH.” jeg sætter mig på hug. ”Sarah?” hvisker jeg. Hun mumler noget utydeligt. ”Jeg tror det er bedst, hvis du kommer op i seng.” griner jeg. Hun slår mig og vender sig om. Jamen okay så.. Så må jeg vel selv gøre det. Jeg løfter hende op i mine arme. ”Luke.” mumler hun.

”Jaaa?”
”Jeg lå ret godt.”
”Du lå på gulvet, min søde.” griner jeg. Hun putter sig rigtigt ind til mit bryst. Det siger mig et eller andet, men jeg kan ikke sætte en finger på hvad.
Jeg lægger hende forsigtigt ned i sengen overfor min. Det er ikke rigtigt nogles seng, så ja. Hvorfor ik?

Jeg trækker dynen over hende. ”Godnat.” hvisker jeg stille.
”Godnat Luke.” jeg smiler og vender mig om og går ud.

 

 

SARAH SYNSVINKEL

 

Jeg åbner langsomt mine øjne. Hvad.. Jeg ligger i en seng? I en bus? Jeg sætter mig op, smider benene henover ”sengekanten” og hopper ned. Jeg træder ud af døren. ”Godmorgen.” siger nogle af drengene. Dvs. Alle udover Michael. ”Hvordan er jeg kommet herind?” mumler jeg.
”Spørgsmålet er; Hvordan kom du overhovedet herind? Du lå og sov på gulvet.” griner Luke.

”Jeg ved det ikke.” hvisker jeg. De griner. ”Skal I ikke optræde snart?”
”Jo. Cal, hvad er klokken?” siger Ashton.
”14:45. Vi skal faktisk derind nu.”  de rejser sig op. ”Vi er inde i det der store noget der, hvis du får brug for os eller hvis du vil med.” siger Cal. Jeg nikker og går ind på værelset. Drengene smækker døren hårdt i. Jeg skifter hurtigt tøj til et par shorts, vans, og en løs T-shirt. Jeg tager min papirblok frem og skriver lidt videre på nogle af mine sange.

10 minutter efter går jeg i stå. ”Hallo kom nu.” hvisker jeg til mig selv. Jeg kan ikke finde på mere.  Måske burde jeg bare stoppe nu. Jeg kan høre musikken starte. Drengenes koncert begynder nok nu.

Jeg ligger bare i sengen og kigger op i loftet. Det er sååå kedeligt. Jeg fortryder virkelig, at jeg ikke kæmpede mere for at blive hjemme.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...