Elementbetvingeren // Harry Potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2015
  • Opdateret: 27 apr. 2016
  • Status: Igang
Paisha Falantine kunne hurtig kalde sig selv speciel. Hun var en af de 4 elementbetvingere i hele det magiske univers, og at hun så også finder sin rigtige bror, det kan man kalde held i uheld. Paisha kan som en elementbetvinger betvinge de 4 elementer uden en tryllestav, men det er ikke kun en gave at få. Mennesker kan nemlig udnytte hende, og dødsgardisterne kan nemt bruge hende til Lord Voldemorts genopståelse. Paisha har dog ikke tænkt sig bare at give op uden en kamp, men hun må også indse at ikke alle, hun møder er venner. Hun må vælge én vej, og følge den trofast, og så håbe at hun stoler på de rigtige. Hun kan nemlig hurtigt tage det forkerte valg. *PÅ PAUSE*

34Likes
23Kommentarer
10099Visninger
AA

6. Kapitel 5 // Paisha Falantine

Kapitel 5 // Paisha Falantine

Paisha sad på sin seng, og læste i den bog, som Draco havde lånt på biblioteket. Hun håbede inderligt, at hun kunne stole på ham. Hvis han fortalte nogen, at hun var Elementbetvinger, så var helvede løs på jord. 

Hun havde fået en masse nyttige informationer, for et eksempel ligesom Draco havde fortalt, så var der tre andre ligesom hende. Når de blev samlet, så var de nærmest uovervindelige. Hun havde bare ingen anelse, om hvordan hun fandt de andre. 

Hvis de alle blev samlet, kunne de med lethed overvinde Lord Voldemort og hans dødsgardister. Lord Voldemort var jo blevet svag da Harry Potter havde overvundet ham, da han var spæd, men der manglede stadig dødsgardisterne, og Lord Voldemort var jo ikke helt død. 

”Vi skal ned til besværgelsestimen nu, Paisha!” udbrød Felicity. Felicity var også en Slytherin der gik på 1. årgang. Hende og Paisha var hurtigt blevet venner, selvom deres venskab var lidt anderledes. Felicity var meget udadvendt, og kunne godt finde på at lave ballade. Paisha var mere stille, men samtidig gemte der sig en Slytherin i hende. 

Paisha klappede bogen sammen, og kiggede op på det meget gamle og slidte ur. Felicity havde ret, så derfor skyndte Paisha at pakke bogen væk. Hun trak sit slips på igen, og fulgtes med Felicity ud af kollegiet. De skulle op fra kældrene og helt op til besværgelseslokalet. 

”Vi burde ikke komme for sent,” grinede Felicity, men lagde et ekstra tryk på burde. Hun havde ikke noget imod, at komme lidt for sent. Faktisk ville hun udnytte sin tid på sjove ting, i stedet for på at passe sine skoletimer. 

”Du må gerne gøre noget andet, men du ved hvor vigtige timerne er for mig,” forklarede Paisha alvorligt, og Felicity rækkede tunge af hende. Hun forlod Paisha med et kækt grin, og Paisha rullede grinende med øjnene. 

Hun stod pludselig ude foran døren til besværgelseslokalet, og langsomt gik hun derind. Der var ikke kommet mange mennesker, men Harry, Ron og Hermione var i det mindste kommet. Hun skyndte sig hen ved Hermione, som sad helt alene. 

”Hey Mione!” kvidrede Paisha, og brugte Hermione's kælenavn. Hermione smilede stort til Paisha, og bad hende sætte sig ned ved siden af hende. Paisha adlød, og fik pakket sine ting frem. Hun kiggede rundt i lokalet, og hendes blik mødtes med Draco. 

Hun kunne se irritationen i hans øjne, og hun vidste, at han ikke brød sig om Paisha's venner. Han sad dog selv ved siden af Goyle, og Grabbe var ingen steder at se. Paisha fjernede blikket fra dem, og fandt sin fjerpen og blæk frem. 

En lav dværg kom ind ad døren, og gik langsomt op mod tavlen. Han stillede sig op på en høj bunke bøger, så han blev højere end alle eleverne. Han havde små runde briller på, og han lod sit blik køre over alle eleverne. 

”Mit navn er Filius Flittwick, men jeg foretrækker at i kalder mig Professor Flittwick,” peb han med sin lave stemme, og pludselig svang han sin stav. En masse bøger svævede op i luften, og han fik dem til at danne forskellige mønstre. 

”I disse timer skal i lærer at bruge besværgelser, og hvordan i skal svinge jeres stav. Vi starter let ud med en Wingardium Leviosa besværgelse. I skal svinge jeres stav på en bestemt måde,” sagde han og viste dem hvordan de skulle kontrollere deres stav. 

”Det er en svævebesværgelse, og hvis i kan udnytte den rigtig, kan i få tunge ting til at flyve så let som ingenting. Foran jer ligger et fjer, i skal starte med, at få det til at svæve i luften,” forklarede han og demonstrerede det. 

Han svingede staven, og bøgerne faldt til gulvet igen. Derefter pegede han på et fjer, og udførte endnu engang besværgelsen. Fjeret fløj op i luften, og han fik det til at svæve rundt i hele lokalet. Folk kiggede opmærksomt op på fjeret, og pludselig faldt det til gulvet. 

Hermione og Paisha satte sig over til Ron og Harry, og de begyndte at udføre besværgelsen. ”Nej Ron, du skal svinge staven sådan og sige Wingardium Leviosá,” rettede Hermione på Ron, og han lavede himmelvendte øjne. 

En hosten lød bag Paisha, og Ron, Harry og Hermione lavede hadske blikke. Paisha vendte sig om, og stødte næsten ind i Draco i forsøget. Hun kiggede spørgende på ham, men han trak hende blot med ud af lokalet. De gik op mod Dumbledore's kontor, og Paisha stoppede op midt i det hele.

”Hvad skal jeg helt præcis hos Dumbledore?” spurgte hun mistroisk, og Draco kiggede irriteret på hende. Hun var dog stædig nok til at blive stående, og Draco måtte indse, at hun ikke gik, før hun havde fået et ordentligt svar. 

”Hvordan i alverden skulle jeg vide hvad Dumbledore vil med dig? Han er en mand af mange hemmeligheder, husker du nok?” sagde han drillende og skubbede blidt til hende. Hun opgav, og fulgtes videre op mod Dumbledore's kontor. 

Professor McGonagall stod uden for indgangen, og hjalp dem med hans kodeord. Derefter gik de samlet op på Dumbledore's kontor, mens Paisha kiggede skeptisk på den bevægende trappe. Det var en slags kæmpe fugl, der var udformet som en trappe. Paisha kendte ikke racen af fugl.

De gik i stilhed ind på Dumbledore's kontor, hvorefter Professor McGonagall endnu engang gik nedenunder. Hun skulle åbentbart ikke være med i samtalen med Dumbledore. 

”Hvorfor vil du snakke med os Professor?” spurgte Paisha forsigtigt, og Professor Dumbledore vendte sig forsigtigt om mod dem. Han gik nærmere imod dem, og Paisha kiggede stædigt op på ham. Hun kunne snart ikke vente længere på svaret.

”Det kræver et åbent sind og tålmodighed, for at forstå det næste jeg vil fortælle jer. Det burde ikke være mig, som fortæller jer dette, men i bør alligevel vide det. Severus ved det også, men han har sværget til Lucius, om ikke at fortælle jer noget,” fik Dumbledore langsomt fortalt, og han kiggede bestemt på dem. 

Han vidste nemlig godt, at de ikke var særlig åbentsindet, og de var langt fra tålmodige. Han mente dog alligevel, at de burde vide det, og langsomt få gennemarbejdet det. Det ville være svært for dem at forstå, men de ville komme til at forstå det på et tidspunkt.

 ”Din far Lucius havde det billede af Paisha, fordi hun er din halvsøster,”

***

Paisha sad sammen med sine tre chokerede venner. Hun havde fortalt Ron, Harry og Hermione, om det Dumblededore havde fortalt hende. De havde ikke kunne forstå, at hun var Draco Malfoys halvsøster. Det passede jo godt med, at hun så var kommet på Slytherin.

Hendes mor havde haft en affære med Lucius, og hun var så blevet gravid med Paisha. Det var derfor Lucius, havde været sur på hende over det med billedet. Paisha havde stadig ikke helt forstået det, men hende og Draco ville tage en snak om det senere. 

”Wow, hvordan har du det med at være Draco's halvsøster?” spurgte Hermione forsigtigt, og prøvede at være så venlig imod Paisha som muligt. Harry og Ron havde ikke været den bedste støtte, da de hadede Draco. De ville dog ikke stoppede venskabet med Paisha, men de brød sig ikke om det. 

”Overraskende fint. Han har været virkelig sød overfor mig, det er som om han skjuler sig bag en facade, fordi det er hans pligt at være sådan. Han er jo en Malfoy,” forklarede Paisha, og Hermione nikkede svagt til hende. 

”Du er jo selv en Malfoy,” fnøs Ron svagt, og Hermione skændte på ham. Paisha blev nedtrykt, og kiggede ned på sine fingre. Ron ville aldrig acceptere, det faktum at hun var en Malfoy. Hun havde heller ikke forventet det.

”Jeg er ved at være træt, jeg skal også lige snakke med Draco,” forklarede Paisha, og rejste sig op fra bordet. Hun gik ud fra biblioteket, og en tåre samlede sig i hendes øjenkrog. Hendes venner brød sig slet ikke om, at hun var en Malfoy. 

En skikkelse stod bag hende, og da Paisha vendte sig om, så hun Draco stå der. Hun løb ind i hans favn, og trøstede hende så godt, som han kunne. Hun lod tårerne få frit løb, og han nussede hende blidt i håret.

 ”De skal bare lige vende sig til det,” mumlede han forsigtigt, og Paisha nikkede svagt. Hun var glad for, at Draco var hendes bror. Han var meget omsorgsfuld, også selvom kun hun så den side af ham. De andre kendte jo ikke den rigtige Draco, de kendte kun Malfoy. 

”Man skulle da regne med, at de ville støtte mig alligevel. Det var kun Hermione, der tog det forholdsvis pænt,” snøftede Paisha,og Draco tørrede hendes tårer væk. Han var selv chokeret, over at de var søskende, men han var også glad for det. Nu behøvede han heller ikke, lede efter sandheden mere. 

”Lad os smutte ned til kollegiet og snakke det igennem,” mumlede Draco, og Paisha kiggede nikkende på ham. Hun gik ud fra hans favn, og i stilhed fulgtes de ned til deres kollegie. 

Da de kom ned i kælderen, og hen foran den genkendelige slange på væggen, sagde de kodeordet, og en dør dukkede op i væggen. De gik langsomt derind, og Paisha var glad for, at der ingen andre personer var i fællesstuen. 

De satte sig i stolene, og Paisha tændte hurtigt op i kakkelovnen. ”Hvordan har du det så med det hele?” spurgte Draco forsigtigt, og Paisha kendte allerede svaret. Hun havde jo lige svaret på det. Derfor kunne hun hurtigt slynge svaret ud. 

”Jeg har det fint med det,” sagde hun, men Draco rynkede på sine bryn. ”Fortæl mig nu hele sandheden, jeg bliver ikke sur,” sagde han bestemt, og Paisha sukkede svagt. Han havde ret i, at hun ikke havde fortalt hele sandheden.

”Det er vanvittigt. Hele mit liv er kylet rundt, og alt hvad jeg kendte før er nu ukendt. Min far er ikke min rigtige far, jeg har en bror, min mor har været min far utro og alligevel er jeg glad for dig. Du støtter mig oprigtigt op,” indrømmede hun, og kiggede forsigtigt over på ham.

Han kiggede et øjeblik over i kakkelovnen, hvorefter han lod sit blik køre over på Paisha. ”Jeg har det lidt på samme måde, men jeg har en umættelig vrede. Jeg er så vred på min far, over at han var min mor utro, men jeg ville aldrig ændre det, hvis jeg kunne. Så ville jeg ikke være din bror,” fik Draco fremsagt, og Paisha nikkede svagt.

Hun ville heller ikke ændre på det, selv hvis hun havde valget. Han var den bror hun aldrig fik, og han var en fandens god bror. 

Et brag hørtes, og ind kom Grabbe og Goyle. ”Vi hørte et rygte, om at hun var din søster, er det rigtigt?” fnøs Crabbe, og Goyle kiggede over på Paisha, De brød sig tydeligt ikke om dette, men Draco kiggede bestemt på dem. 

”Har i et problem Crabbe og Goyle?” spurgte Draco truende, men det rørte ikke Grabbe og Goyle det mindste. De gik tættere på Paisha, men Draco fik standset dem. 

”I skal blande jer langt udenom, og hvorfor interessere det jer så meget?” knurrede Draco, og de kiggede bestemt på Draco. Grabbe gik over mod Paisha, mens Goyle truende holdt en tryllestav mod Draco. Paisha turde ikke flytte sig, da Grabbe også havde peget en tryllestav mod hende. 

”Vi hørte i går, at hun var en elementbetvinger, og mon ikke jeres far godt ville vide det? Det kunne han vel sagtens bruge til Mørkets herre's genopstandelse?” gnækkede Grabbe, og med et fast tag tog han Paisha, og han tog hende med over i Kaminen og brugte susepulver. Draco kunne ikke nå at redde hende, før det var for sent. 

”NEEEJ!” udbrød han, men det var alt for sent. Grabbe havde for længst nævnt Familien Malfoys herregård, og de blev opslugt af nogle grønne magiske flammer. Paisha fik nærmest kvalme af det, og hun prøvede at løsrive sig. Grabbe havde et godt greb i hende, og hun kunne ikke bevæge sig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...