Elementbetvingeren // Harry Potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2015
  • Opdateret: 27 apr. 2016
  • Status: Igang
Paisha Falantine kunne hurtig kalde sig selv speciel. Hun var en af de 4 elementbetvingere i hele det magiske univers, og at hun så også finder sin rigtige bror, det kan man kalde held i uheld. Paisha kan som en elementbetvinger betvinge de 4 elementer uden en tryllestav, men det er ikke kun en gave at få. Mennesker kan nemlig udnytte hende, og dødsgardisterne kan nemt bruge hende til Lord Voldemorts genopståelse. Paisha har dog ikke tænkt sig bare at give op uden en kamp, men hun må også indse at ikke alle, hun møder er venner. Hun må vælge én vej, og følge den trofast, og så håbe at hun stoler på de rigtige. Hun kan nemlig hurtigt tage det forkerte valg. *PÅ PAUSE*

34Likes
23Kommentarer
10094Visninger
AA

5. Kapitel 4 // Draco Malfoy

Kapitel 4 // Draco Malfoy

Draco spankulerede stolt rundt imellem klasselokalerne, og var på vej ned til hans eliksirtime med Professor Severus Snape. Snape var også Slytherin kollegiets overhoved, og derfor sneg han sig automatisk op som Draco's ynglingslærer. 

Slytherin var stolt af, at få Draco over på deres kollegie. Alle kendte nemlig Lucius Malfoy, og derfor måtte Draco være ligesom ham. Draco var allerede begyndt at drille de andre førsteårselever, og han viste sig rigtigt frem.

Han var blevet noget overrasket, da hende pigen kom på Slytherin. Det var hende, som han havde set på billedet. Han havde med det samme genkendt hende, men han havde ikke taget initiativet til at snakke med hende. 

Alligevel gnavede nysgerrigheden i bunden af hans mave, og han måtte vide hvem hun var. Alt han vidste om hende, var at hun hed Paisha Rosely Falantine. Det var ikke et navn han just genkendte. Alligevel syntes han at huske fornavnet. Hans far havde nævnt det før, men han havde glemt det minde. 

Hvis bare han kunne huske det minde, så ville han vide hvem hun var. Han havde været 9 år gammel, og hans far havde ikke set ham. Han havde som sædvanligt snakket i telefon, men selve samtalen kunne Draco ikke huske. 

Draco tvang det bagerst i sine tanker, da han stod uden for eliksir klassen. Han kom for sent, men der var jo fordele ved at være Snape's ynglingselev. Draco bankede svagt på døren, og trådte ind med sin facade smurt tykt på. 

Snape kiggede over mod døren, men da han så, at det bare var Draco, lod han som om han intet så. Draco smilede smørret, og kiggede over mod den ynkelige trio: Harry, Ron og Hermione. Han fnøs for sig selv, og satte sig på den eneste ledige plads. 

Grabbe og Goyle havde sat sig ved siden af hinanden, så derfor måtte Draco sidde ved siden af hende pigen Paisha. Hun kiggede væk fra Draco, og fastholdt stædigt sit blik på hendes pergament. Snape havde også ladet hende gøre ting, som de andre kollegier ville miste point for, men hun var ikke hans ynglingselev. Hun opførte sig nemlig ikke som en sand Slytherin. Alligevel kunne Snape lide hende, da hun jo var fra hans kollegium. 

”Hvorfor stirrer du sådan?” hvæsede Paisha af Draco, og Draco lod sit blik møde hendes øjne. Han vidste ikke, hvorfor han havde stirret. Han havde nemlig været dybt koncentreret af sine tanker, og havde bare holdt sit blik ved hende.

”Fordi du forvirre mig,” indrømmede Draco, og lod sine hænder køre igennem sit hår. Han ville så inderligt vide, hvorfor hans far havde et billede af Paisha. Det var ikke tilfældigt, at det billede var hos ham, og Draco havde lovet sig selv at finde sandheden frem. 

”Det der sikkert mange ting der gør, det er jo ikke let at være selveste Draco Malfoy, vel?” drillede hun med et glimt i øjet. Måske var der alligevel en Slytherin gemt i hende. 

”Du skulle bare vide. Hvor langt er i nået i timen?” skiftede Draco emme, og lod sin tunge kører hen over hans blanke tænder. Snape havde godt hørt deres samtale, men han kommenterede ikke yderligere på det. Faktisk var han selv nysgerrig over hvor meget Draco vidste.

Snape vidste nemlig præcis hvorfor, at Lucius havde haft det billede af Paisha, men han ville ikke afsløre det for dem endnu. De måtte selv i ro og mag finde ud af hvorfor. 

”Til næste gang laver i 3 pergamenter om denne eliksir og fordelene ved den,” forklarede Snape, og folk brokkede sig højlydt. Det resulterede i, at Gryffindor og Ravenclaw sammenlagt mistede 20 kollegiepoint hver. 

Draco måtte til sin lettelse indse, at han var kommet i slutningen af timen, så han behøvede ikke kede sig igennem eliksir. Han kiggede over på Paisha, som stod og pakkede sine ting. Hun så stresset ud.

”Hvilken time skal du have?” spurgte Draco nysgerrigt, og Paisha fik pakket sin sidste bog. Derefter kiggede hun op på Draco, som smilede af hendes lidt rodede hår. ”Forvandling med Professor McGonagall, og du?” spurgte hun, og tog sin taske med sig. 

”Det samme, vi kan følges hvis det er?” spurgte Draco smilende, og kiggede ventende på hende. ”Faktisk sååå.. Jeg skal følges med Harry, Hermione og Ron,” sagde hun hurtigt, og bed nervøst i sin underlæbe. Draco kiggede indgående på hende. Hvordan kunne hun, en Slytherin, være venner med en Gryffindor?

”Okaaaaay, jeg troede ikke de var sammen med en Slytherin,” sagde Draco pludselig koldt, og skyndte sig væk fra Paisha. Han var træt af at blive droppet, og at hun valgte den gyldne trio frem for ham, det chokerede ham en del. Hvorfor havde hatten smidt hende på Slyherin, når hun åbenlyst passede ind til Gryffindor?

Draco gik ned til Slytherin kollegiet, og kiggede på slangen på væggen. ”Mudderblod,” sagde han bestemt, og den tomme væg forvandlede sig til en dør. Han bevægede sig ind i kollegiet, hvor grøn og sort prydede alle tingene. 

Han fik tændt op i kakkelovnen med et sving fra tryllestaven, og satte sig i den blødeste lænestol foran. Han fik derefter trukket sine pergamenter frem, hvorefter han begyndte at lave sine eliksir lektier. Han ønskede ikke at komme bagud, og plette hans familienavn med dovenskab.

Grabbe og Goyle kom pludselig ind ad døren, og på deres læber sad et smørret smil. ”Hvad har i lavet?” spurgte Draco mistroisk, og kiggede indgående på dem. De lignede ikke nogle, der havde spist kage, så det de havde lavet, havde været meget sjovere. 

”Vi lavede lidt sjov med Filch, pedellen. Ham og hans kat får sig en slem overraskelse,” grinede de kækt, og satte sig ned i de andre ledige stole. Draco grinede for sig selv, men hans hjerte var ikke med i det. Han følte pludseligt ikke at det var sjovt, faktisk havde han en mærkelig følelse. Medlidenhed. 

”Gid jeg havde været med, det lyder vældig sjovt,” løj Draco med et kækt glimt i øjet. Han rejste sig op, og lod Grabbe og Goyle snakke videre, imens han gik ud af kollegiet igen. Han havde brug for ro, og det kunne han ikke finde derinde, når Crabbe og Goyle var der. 

Han vidste godt, at han havde pjækket fra forvandling, men han gad ikke se Paisha lige nu. Han forstod ikke, hvorfor han var sur på hende. Hun havde faktisk ikke gjort noget særligt, udover at være venner med Draco's fjender. Men det var lige dét der var problemet. 

Han besluttede sig at gå ud til Hogwarts udendørs arealer, så han skyndte sig op til stueetagen, hvorefter han gik ud af den massive dør. Luften kom ham glædeligt i møde, og omfavnede ham. Han frøs en smule, men han havde andet at bekymre sig om.

***

”Draco, hvad i alverden laver du herude? Hvorfor var du ikke til time?” spurgte en lys stemme nysgerrigt, og Draco vendte sig om mod lyden. Det var Paisha. ”Jeg pjækkede,” svarede han kort, og kiggede endnu engang ud imod søen. Der var noget mystisk over den sø.

”Ja det kunne jeg regne ud kloge, men hvorfor var du der ikke?” spurgte hun stædigt, og borede sit blik ind i Draco's øjne. Hun havde grå øjne, og hendes hud var meget bleg. Hendes blonde hår lå i stædige lokker ned ad hendes skulder. 

”Jeg havde brug for at tænke,” mumlede Draco blot som svar, og kiggede fraværende på Paisha. Hun satte sig ned ved siden af Draco, og lod sit blik køre over på ham igen. Han så meget tænksom ud, og Paisha undrede sig over, hvad der trykkede ham sådan. 

”Der er noget der trykker dig?” spurgte Paisha igen, og modtog et irritabelt blik fra Draco. Han havde virkelig brug for at tænke, og han gad ikke snakke. Draco ønskede, at hun forstod det. Alligevel sendte han hende ikke væk, da hun måske vidste noget om billedet.

”Mhm.. Jeg fandt et billede på mine forældres soveværelse. Et billede af dig, Paisha. Jeg har også overhørt en samtale med min far da jeg var mindre, men han har brugt Obliviate-besværgelsen på mig, og nu ved jeg ikke, hvorfor han havde det billede,” mumlede Draco frustreret, og Paisha kiggede chokeret på ham. 

Lucius Malfoy havde et billede af hende? Hendes tanker kørte på fulde drøn, og hun blev lige så opsat som Draco, på at finde ud af hvorfor det billede havde været hos Lucius. Draco kom pludselig i tanke om en vigtig detalje, og skyndte sig at fortælle Paisha det.

”Jeg er ret sikker på, at min far snakkede med din mor. Måske ved hun sandheden? Kan du ikke sende hende et brev, og så vil jeg gå på biblioteket. Måske kan jeg finde en måde, at bryde Obliviate-besværgelsen og huske igen,” forklarede Draco, og Paisha nikkede ivrigt. Måske havde hendes mor svarene. 

Paisha rejste sig derfor, og gik over mod ugleriet. Draco besluttede sig, at gå ned mod biblioteket og lede efter svar. Derfor fik han hurtigt rejst sig, og gik ind mod Hogwarts igen. Da han kom indenfor stødte han uheldigvis på Professor McGonagall, der tydeligt huskede, at han havde pjækket fra hendes time. 

”Hr Malfoy, du kom ikke til min time?” konstaterede hun nærmere end at spørge. Han nikkede distraheret, og ville så gerne ned på biblioteket. Professor McGonagall daskede ham på skulderen, og han kiggede irriteret op på hende.

”Jeg havde det dårligt, og gik op til Madam Pomfrey,” løj han, og gik op mod biblioteket. McGonagall stoppede ham ikke, men hun vidste godt, at han havde løjet. 

Draco gik ind ad døren til biblioteket, og alle bogreolerne tårnede sig op over ham. Lynhurtigt gik han over til én bestemt bogreol, hvor han ledte efter noget med Obliviate. Til hans uheld var der ikke én eneste bog om det. 

Han kiggede slukøret ned, men en anden bog opfangede hans opmærksomhed. ”Elementbetvinger - Om at bruge elementernes energi uden tryllestav og med kontrol, skrevet af Jinkela Griffith,” læste Draco op, og kiggede overrasket på den. 

En bog om folk der ikke behøvede en tryllestav? Det virkede mærkeligt for Draco, så derfor lånte han hurtigt bogen, og ville finde ud af mere om disse folk. Han kendte faktisk ikke nogen elementbetvinger, men han ville alligevel godt vide mere. 

”Dracooo!” hvinede Pansy Parkinson, og Draco rullede med øjnene. Pansy var en Slytherin, der var vanvittig forelsket i ham. Allerede i Hogwarts expressen havde hun lagt an på ham, og han var ikke begejstret for hende. 

”Hej Pansy,” svarede Draco køligt, og gemte bogen væk i sin taske. Han ønskede ikke, at nogen så hvad han skulle læse. Han følte at det var fortroligt, og alligevel havde bogen jo været til alles rådighed. De folk der kunne betvinge elementerne skulle nok passe på, for onde kræfter kunne snildt udnytte dem på ingen tid. 

”Jeg så dig sidde sammen med hende Paisha, mærkeligt at hun endte på Slytherin,” fnøs Pansy, men Draco fik lukket munden på hende. Han gad ikke høre Pansy snakke grimt om Paisha. Hun skulle bare blande sig helt uden om. 

Draco skyndte sig væk fra hende, og løb ned i Slytherin kollegiet. Han åbnede døren, og fik sig noget af et syn. Foran ham sad Paisha helt alene, og i hendes hånd lå en lille rød kugle. Hun havde ikke opdaget ham, og pludselig skød hun kuglen ind i kakkelovnen, hvorefter der tændtes ild i brændet. 

”Du.. Du er en elementbetvinger?” udbrød Draco chokeret, og Paisha skyndte sig at fjerne ilden. Hun kiggede nervøst op på ham, og overvejede sine muligheder. Hun kunne vælge at stole på ham, eller hun kunne bruge Obliviate. 

”Du kan ikke sige det til nogen,” hviskede hun nervøst, og Draco satte sig ned. ”Du skal da også være mere forsigtig. enhver kunne have kommet ind og set det!” udbrød Draco med en lav stemme, og trak bogen op af sin taske. 

”Jeg fandt denne her bog på biblioteket, og syntes den så interessant ud. Et stort tilfælde at du så er en. Måske kan du bruge den til noget nyttigt,” fik Draco fremsagt, mens han stadig var chokeret. Paisha var én ud af fire af alle elementbetvingerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...