Elementbetvingeren // Harry Potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2015
  • Opdateret: 27 apr. 2016
  • Status: Igang
Paisha Falantine kunne hurtig kalde sig selv speciel. Hun var en af de 4 elementbetvingere i hele det magiske univers, og at hun så også finder sin rigtige bror, det kan man kalde held i uheld. Paisha kan som en elementbetvinger betvinge de 4 elementer uden en tryllestav, men det er ikke kun en gave at få. Mennesker kan nemlig udnytte hende, og dødsgardisterne kan nemt bruge hende til Lord Voldemorts genopståelse. Paisha har dog ikke tænkt sig bare at give op uden en kamp, men hun må også indse at ikke alle, hun møder er venner. Hun må vælge én vej, og følge den trofast, og så håbe at hun stoler på de rigtige. Hun kan nemlig hurtigt tage det forkerte valg. *PÅ PAUSE*

34Likes
23Kommentarer
10103Visninger
AA

4. Kapitel 3 // Paisha Falantine

Kapitel 3 // Paisha Falantine

Kings Cross var fuld af stressede mennesker. Alle havde ét formål: At komme hurtigst muligst frem til deres destination. Nogle havde dog ikke noget imod at vente lidt, mens andre begyndte at blive småfornærmet og irritable. 

Nogle perroner stod tomme, mens der ved andre stod et tog. Folk steg af og på toget, og alle havde en eller anden form for bagage. Nogle mennesker skilte sig dog mere ud end andre. Alle dem der skulle til Hogwarts, kørte nemlig med en bagagevogn fyldt med både en ugle og en kuffert. 

Alligevel havde mugglerne for travlt til at ligge mærke til det. Dem der så det mærkelige i det, fandt bare deres egne fornuftige forklaring. Ingen ville indrømme at det var mærkeligt, for så ville de nok bare ende med at skille sig ud. 

Paisha stod med et bredt smil op læberne, og kiggede glad op på sine forældre. De havde deres stolte forældre blik i øjnene, mens de hjalp Paisha med hendes bagage. Hendes ting stod på en bagagevogn, men hendes ugle blev alligevel holdt af hendes far. Hendes mor kørte derfor med bagagevognen. 

”Du skal nok klare det formidabelt Paisha! Du kommer ind på Gryffindor, og så bliver du den dygtigste elev, Hogwarts nogensinde har set,” forsikrede hendes far, og Paisha fyldt sig en smule mere sikker. Selvfølgelig kom hun ind på Gryffindor, det var jo der hun hørte til?

”Jeg ved det godt, men alligevel er jeg usikker på det. Hvad nu hvis der sker det utænkelige, at jeg kommer ind på Slytherin?” spurgte Paisha usikkert, og hendes stemme skælvede en smule. Morens blik flakkede usikkert i et kort øjeblik, men Paisha nåede ikke at opfange det. 

”Uanset hvor du kommer hen, vil vi altid elske og støtte dig op,” forklarede moren igen, og Paisha smilede usikkert. Hun vidste ikke hvorfor, men en dårlig fornemmelse lå og gnavede i hendes mave. Hun ønskede inderligt at komme ind i Gryffindor. 

De gik hen imod væggen mellem perron 9 og 10, og langsomt gik de igennem væggen ind til perron 9 og 3/4. De mugglere der eventuelt havde set det, bildte sig ind at de så syner. Det var jo ikke normalt, at gå ind igennem en væg. Det var jo nærmest fysisk umuligt?

”Toget kører om lidt skat, så vi må nok sige farvel nu,” udbrød Paisha's mor, og en lille tåre kunne anes i hendes øjenkrog. Hendes lille pige skulle allerede starte på Hogwarts, og de ville ikke være der, til at kunne hjælpe hende igennem det. 

Paisha gav dem et stort kram, og langsomt gik hun op imod toget. En konduktør stod ved indgangen, og han hjalp folk med deres bagage. Han gav Paisha et smil, og løftede hendes tunge kuffert op. Hun bar selv sin nye ugle, og mumlede et lille genert tak. 

Hun vinkede et sidste farvel til sine forældre, hvorefter hun gik ned at togets lange gang. Uden at se ind af kupévinduet gik hun derind, men gav et lille chokeret gisp fra sig. Der sad allerede en dreng derinde. Han havde kulsort hår, og på hans næse sad nogle meget runde sorte briller. 

”Det må du virkelig undskylde jeg-” ”Det gør virkelig ikke noget, du må gerne sætte dig herinde,” afbrød han hende venligt, og hun gav ham et stort smil. Han hjalp hende med at få hendes bagage op på hylden, og derefter satte de sig ned i sædet. 

Han rakte sin hånd frem mod hende, og introducerede sig selv. ”Jeg er Harry,” forklarede han, og hun kiggede chokeret på ham. ”Harry.. Harry Potter?” måbede hun, og han nikkede genert. Hun kiggede direkte op på hans pande, hvor hun svagt kunne se spidsen af hans ar. 

”Undskyld min opførsel, men jeg var bare lidt overvældet. Mit navn er Paisha, men kald mig bare Paige,” sagde hun, og lod sit blik fjerne sig fra hans ar. Der var jo ingen grund til at være ubehøvlet mod ham. Han nikkede, og smilede lidt. 

De blev afbrudt ved at kupédøren åbnedes, og ind kom en meget rødhåret dreng. ”Undskyld hvis jeg afbrød, men må jeg sidde herinde? Alle andre kupéer er optaget,” sukkede han irriteret, og de nikkede smilende til ham. Han kiggede taknemmeligt på dem, hvorefter han satte sig ved siden af Paisha. 

Han smed sin bagage op på hylden, hvorefter han fortalte hvad han hed. ”Jeg er Ron. Ron Weasley,” sagde han, og gav dem begge hånden. De forklarede begge hvad de hed, og da Harry sagde sit, måbede også Ron. 

”Jeg hørte godt Fred og George sige at du var på toget, men jeg troede bare de løj. Har du.. Har du virkelig det der ar?” spurgte han forsigtigt, og Harry smilede nikkende til ham. Han trak op i sit hår, og Ron kiggede længe på det.

”Vildt,” udbrød han, og Harry lod sit hår falde ned igen. Endnu engang åbnede døren, og denne gang var det slikvognen der kom forbi. Den var fyldt med chokoladefrøer, Berties multismagsbønner, platugler og mange flere lækkerier. 

”Skal i have noget fra vognen?” spurgte hun, og kiggede rundt på dem alle tre. Ron måtte til sin ærgrelse sige nej, da han ikke havde penge. Han måtte i stedet trække sin hjemmelavede madpakke frem. Paisha takkede også nej, da hun ikke havde husket penge. 

”Vi tager hele vognen,” udbrød Harry så, og Paisha og Ron måbede, da de så Harry tage en masse Galleoner frem. Selv slikdamen kiggede chokeret, men gav dem alligevel al slikket. Hun var glad for at have solgt ud. 

Harry sagde de bare skulle tage, og det behøvede han ikke sige to gange. Ron glemte alt om sin madpakke, og tog glædeligt imod slikket. Harry tog nysgerrigt en chokoladefrø frem, og åbnede indpakningen. Frøen nåede at hoppe ud af vinduet, men nede i pakken lå der et kort. 

”Hvem har du fået?” spurgte Ron med munden fuld af slik. Harry fortalte, at han havde fået Dumbledore. Ron fik forklaret, at han havde fire af ham. Paisha gled langsomt væk fra samtalen, og hun lod langsomt søvnen overtage hendes sind. 

***

”Paisha, vågn så op!” udbrød en stemme, og langsomt vågnede Paisha op. Hun kiggede forvirret rundt, og så kun to drenge. Den ene havde rødt hår og den anden havde et ustyrligt sort hår. Hun huskede langsomt hvad der var sket. Hun var jo på vej mod Hogwarts, og det der var hendes to nye venner.

”Hv-Hvad er der?” mumlede hun søvnigt, og kiggede forvirret på dem. Hun kiggede derefter ud af togvinduet, og så hvor langt de allerede var nået. Hun rejste sig hurtigt op, og så at de andre havde taget deres gevandter på. 

Hun trak langsomt sin kuffert ned, og bad dem kigge væk, mens hun klædte om. ”Er der sket noget mens jeg er væk?” spurgte hun drillende, og trak fortsat sit tøj på. Hun kunne hurtigt se at slikket var ryddet væk, og der var ingen tegn, på at de havde været der.

”Tjo jeg prøvede at trylle min rotte Scabbers gul, og en pige ved navn Hermione kom herind. Hun ledte efter Neville's tudse. Hun var rimelig snobbet,” fnøs Ron, og de grinede allesammen i kor. 

Paisha tog det sidste på, og lod drengene kigge igen. De havde ikke fået nogen kollegiefarver endnu, da de ikke var blevet delt ud. ”Hvad håber i at komme på?” spurgte Paisha, og de fik lynhurtigt i kor sagt Gryffindor. 

”Også mig, jeg ville dø hvis jeg kom på Slytherin, men jeg har stadigvæk bange anelser,” sukkede hun svagt, og de lagde en arm rundt om hende. ”Selv hvis du kom på Slytherin, så ville vi være dine venner, bare du ikke dræber os,” drillede Harry, og Paisha grinte usikkert. 

Toget standsede, og de begyndte at gå imod udgangen. ”Hvad med vores bagage-” ”De kommer automatisk ind,” afbrød Ron hende, og de fulgte langsomt strømmen ud af Hogwarts Expressen's døre.

”Førsteårselever! Førsteårselever!” råbte en dyb stemme, og da de kiggede over mod stemmen, så de en stod mand med et busket hår. Han bar på en slags lygte, og han havde noget stort brunt tøj på. Hans skæg var næsten ligeså langt som hans hår. 

”Hagrid! Det her er mine nye venner, Ron og Paige,” udbrød Harry, og Paisha kiggede forvirret på ham. Kendte Harry den kæmpe der? Hun forstod slet ikke sammenhængen af de to ting, men hun kommenterede ikke på det. 

Hagrid hilste på dem, og fortsatte derefter med at kalde efter førsteårseleverne. Da alle førsteårselever havde samlet sig i en klump rundt omkring Hagrid, begyndte han at forklare hvad de skulle. Paisha kiggede ud over søen, og så de både de skulle sejle i. Var det overhovedet sikkert?

”Jeg tager en båd for mig selv, men ellers kan 2-3 godt deles om en båd,” forklarede Hagrid, og Ron, Harry og Paisha besluttede at deles om én båd. Der var sat lys på bådene, så man kunne se ud over søen, imens man sejlede. 

Da alle sad i bådene, begyndte de at sejle. Det var et fantastisk syn, der kom dem i møde. Der højt oppe lå nemlig Hogwarts. Man kunne se tusinder af lys deroppe, og Hogwarts så pludselig meget hjemlig ud. Paisha vidste, at hun ville elske Hogwarts. 

”Det er smukt,” måbede hun, og de andre erklærede sig enig med hende. Ja det var det smukkeste syn, og alle førsteårseleverne syntes at tænke det samme. 

Bådene nåede langsomt til vejs ende, og alle gik op af bådene. De ventede alle på Hagrid's næste ordrer. ”Nu skal vi gå igennem korridorerne under Hogwarts, og efter det vil vi komme op til storsalen. Der vil i blive fordelt,” forklarede Hagrid, og alle gøs svagt. 

De fleste havde fået en løgnhistorie om, at de skulle brydes med en trold. De vidste ikke, at en gammel slidt troldmandshat ville fordele dem.

De gik alle ind mod slottet, og alle gik ned under slottet i de fjerneste korridorere. Paisha forstod ikke, hvorfor førsteårseleverne skulle igennem dette helvede, men alligevel var hun glad, for at de oplevede de sider af slottet.

Alle var musestille, mens de gik i korridorerne. Det tog noget tid, før de endelig stod foran den store indgang til storsalen. De kiggede alle måbende på de store døre, og Hagrid gik hurtigt ind i storsalen. 

En blondhåret dreng gik hen imod Harry, og kiggede nøje på ham. ”Jeg havde godt hørt rygtet, om at Harry Potter var med på toget, men jeg troede bare det var rygter. Jeg er Draco Malfoy. Jeg kan hjælpe dig med at være venner med de rigtige folk,” sagde Draco, og kiggede med afsky i blikket over på Ron. 

Ron gik truende frem mod ham, men Harry stoppede ham. ”Jeg behøver næsten ikke vide hvem du er, slidte kapper og rødt hår. Du må være en Weasley,” sagde Draco endnu engang med afsky fastsat i sit blik. Paisha syntes alligevel, at hun kunne se en snert af usikkerhed i hans blik. 

Draco rakte sin hånd frem mod Harry. ”Tak men nej tak. Jeg kan selv finde ud af, hvem jeg mener er de rigtige personer,” afviste Harry ham køligt, og Draco tog irriteret sin hånd tilbage. En bestemt kvinde kom gående ud af storsalens døre, og bankede blidt på Draco's skulder, imens hun hostede falskt.

”Nu går i ind i en lige række, og så læser jeg jeres navne op i alfabetisk rækkefølge. Derefter skal i sætte jer over på en skammel, og så vil fordelingshatten fordele jer ud på de fire kollegier,” forklarede damen, som også fik sagt, at hun hed Professor McGonagall.

De gik alle i en lige række ind, og alles blik lå på dem. De hviskede genert med hinanden, og brød sig ikke om al opmærksomheden. Folk kiggede nysgerrigt rundt på alle.

Professor McGonagall nævnte en masse navne, og folk gik lydigt derop. Neville kom på Gryffindor, Harry, Ron og Hermione kom også på Gryffindor, og Draco Malfoy kom på Slytherin. 

”Paisha Rosely Falantine,” udbrød professor McGonagall, og Paisha gik nervøst op, og satte sig på skamlen. Hun fik hatten ned over hovedet, hvorefter den begyndte at snakke til hende. 

”Du er lidt af alt, du er modig, du er klog, du er venlig og retfærdig, men du ønsker også at være bedre end alle andre. Jeg er ikke et sekund i tvivl. SLYTHERIN!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...