Elementbetvingeren // Harry Potter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2015
  • Opdateret: 27 apr. 2016
  • Status: Igang
Paisha Falantine kunne hurtig kalde sig selv speciel. Hun var en af de 4 elementbetvingere i hele det magiske univers, og at hun så også finder sin rigtige bror, det kan man kalde held i uheld. Paisha kan som en elementbetvinger betvinge de 4 elementer uden en tryllestav, men det er ikke kun en gave at få. Mennesker kan nemlig udnytte hende, og dødsgardisterne kan nemt bruge hende til Lord Voldemorts genopståelse. Paisha har dog ikke tænkt sig bare at give op uden en kamp, men hun må også indse at ikke alle, hun møder er venner. Hun må vælge én vej, og følge den trofast, og så håbe at hun stoler på de rigtige. Hun kan nemlig hurtigt tage det forkerte valg. *PÅ PAUSE*

34Likes
23Kommentarer
10063Visninger
AA

11. Kapitel 10 // Draco Malfoy

Kapitel 10 // Draco Malfoy

Folk pakkede rundt omkring til deres juleferie, og Draco var en af dem. Han havde lovet sine forældre, at han ville holde jul med dem. Han vidste ikke, om Paisha skulle med, eller om hun blev på Hogwarts. Han vidste dog, at hun ikke ville hjem til sine forældre. De havde ikke skrevet til hende i langt tid, udover ét enkelt brev som var ulæseligt. 

Draco havde allerede snakket igennem med både Fred og Paisha, og han var nu på talefod med Paisha igen. Hun havde fortalt, om de privatlektioner hun fik om morgenen. Hun skulle lære at styre sine kræfter, og det kunne hun ikke lære i de normale timer. 

Hun havde også fortalt Draco, om de ting Harry havde fortalt hende. Han havde fortalt om De Vises Sten, og om en person der hed Nicolas Flamel. Harry og Ron havde desuden også planer om, at finde ud af noget mere om Nicolas Flamel i juleferien. 

Draco kiggede ned på sin kuffert, der var fyldt op med vigtige ting. Han glædede sig til en ferie, uden at skulle tænke på lektier og skænderier. Han ville komme til at savne Paisha, hvis hun ikke kom med på ferien. Han vidste dog også godt, at det ville være en smule underligt for Paisha, så han ville ikke presse hende til noget. 

Med et sidste kig på hans kuffert, lukkede han den forsigtigt sammen, og løftede den i venstre hånd. I den anden hånd tog han buret til hans hornugle, hvorefter han gik ned til fællesstuen. Folk sagde allerede farvel til hinanden, og Pansy kom løbende hen imod Draco.

”Draco vi ses! Hav en fantastisk jul,” kvidrede hun opstemt, og gav ham et svagt kindkys. Draco sukkede indvendigt, og hans blik mødtes hurtigt med Astoria's. Hendes blik blev en smule såret, men hun forfalskede hurtigt et smil.

Draco trak sig ud af Pansy's greb, hvorefter han skyndte sig videre over til Grabbe og Goyle. De udvekslede et hurtigt farvel, og til sidst gik Draco over mod Paisha. Hun sad i en lænestol, og lavede sine lektier til Besværgelser. 

”Hey søs! Har du egentligt besluttet dig endnu?” spurgte Draco forhåbningsfuldt, og et spjæt fløj igennem Paisha's krop. Hun kiggede op på Draco, og lagde sin hånd oven på hjertet, for at indikere at hun fik et chok. 

”Jep, selvfølgelig har jeg det! Du skal jo afsted nu. Jeg vil gerne med, så du skal ikke sige farvel til mig. Gå du hellere over til Astoria,” grinede hun drillende, og Draco rullede grinende øjne af hende. Lettelsen bølgede ind over ham, da han indså, at han nu ikke ville savne Paisha. Nu var hun der hele tiden jo.

Draco gik forsigtigt over mod Astoria, og han sendte hende et forsigtigt smil. ”Jeg var en nar imod dig sidst. Det vil jeg gerne undskylde,” startede Draco undskyldende ud, og et smil formede sig på Astoria's lyserøde læber.

”Ja det var du, men jeg tilgiver dig. Skal du også hjem idag?” spurgte hun pludseligt, og Draco nikkede til hende. Hun skulle altså også hjem til familien, så hun skulle i det mindste ikke være helt alene tilbage på Hogwarts. 

”Jeg kom faktisk herover for at sige farvel til dig. Vi ses jo nok efter jul,” smilede Draco til hende, og de udvekslede et farvel, hvorefter Draco gik over til Paisha igen. Hun løftede sit øjenbryn spørgende af ham, men han sendte hende bare et smil. Hun ville ikke få nogle detaljer i nærmeste fremtid. 

 Jeg trak hende med mig ud af kollegiet, og sørgede for, at vi havde alt med. ”Er du nervøs for at møde dem? Jeg ved jo du har mødt min far, men det var under specielle omstændigheder,” rømmede Draco sig, og Paisha kiggede op på ham. 

”Ja,” indrømmede Paisha kort, og Draco nikkede til hende. Han forstod hende udemærket. Hans forældre var nok heller ikke de nemmeste at møde. Men når først man kendte dem, så var de ikke så slemme som folk troede. 

”De bider ikke - kun lidt,” drillede Draco hende med et smil klistret på læben. Hun rullede grinende øjne af ham, og gav ham et venligt dask over armen. Han kunne ikke holde hans grin inde, og derfor endte det i et meget langt og akavet grineflip. 

”Men helt seriøst, de er altså ikke så slemme som folk tror,” fik Draco sagt alvorligt, og gav Paisha et forsikrende smil. Hun nikkede en smule, og kunne tydeligt mærke angsten krybe sig nærmere. Hun havde aldrig været begejstret for Lucius Malfoy, men han havde trods alt hjulpet hende mod Grabbe og Goyle. 

De fulgtes ud til de selvkørende vogne, og var påpasselige med at huske deres bagage. Vognen skulle køre dem ned til Hogwarts-Expressen, og derfra ville Lucius og Narcissa hente dem. 

”Gud! Jeg har ikke købt nogle julegaver til nogen af jer!” udbrød Paisha forfærdet, og Draco fandt det ganske morsomt, at hun bekymrede sig mere om gaverne, end om det faktum at hun skulle møde sin rigtige far igen. 

”Jeg har heller ikke nogen gaver, og bare rolig de bliver altså ikke sure!” grinede Draco, og kiggede op mod Hogwarts. Han ville komme til at savne det, men det var jo kun en uge. Han ville også nyde, at han ingen lektier skulle sørge for. 

”Jeg har en masse lektier for,” klagede Paisha pludseligt, og Draco kiggede forvirret på hende. Så vidt han huskede, havde de samme klasser, og Draco havde ingen lektier for. 

”Jeg har jo haft meget andet at tænke på, og derfor har jeg ingen lektier fået lavet,” udbrød Paisha panisk som svar til Draco, og hendes panik kunne tydeligt mærkes. Hun havde at være bagud, og hun plejede ellers at lave lektier.

Hun var jo både blevet bortført og alt muligt andet, og derfor kunne hun umuligt lave sine lektier. Hun havde også fået lektier for i sine privattimer, og derfor havde hun blot endnu flere lektier for. Draco gav hende et trøstende smil, og lovede at hjælpe hende. Hun gav ham et taknemmeligt smil. 

***

Draco stod på perronen sammen med Paisha, og pludselig spottede han sine forældre. Han førte Paisha over mod dem, og de hilste høfligt på Paisha. Narcissa så ikke alt for begejstret ud, men Lucius havde nok også fortalt hende hele historien. 

”Hej Paisha, jeg har hørt en del om dig,” prøvede Narcissa at sige høfligt uden at vrænge ansigt, men det lykkedes alligevel ikke helt. Draco var dog glad for, at hun i det mindste prøvede på at være flink. Han kunne også se, at Paisha mente det samme som ham. 

”Hej, Draco har også fortalt mig om jer,” sagde Paisha nervøst, og gav dem et forsigtigt smil. Lucius havde bare stået og overværet samtalen, men havde ikke forsøgt at snakke med hende. Draco vidste, at han ikke anede, hvad han skulle sige. Hvad sagde man også til ens biologiske barn, som man aldrig havde haft kontakt med?

”Vi må heller transfere os hjem, inden der bliver alt for travlt her,” brummede Lucius, og afbrød samtalen inden den blev alt for akavet. Narcissa og Paisha så glad ud for den beslutning, og Lucius rakte sin hånd ud mod Narcissa og Draco. Paisha greb Draco's hånd, hvorefter de transferede sig hjem til Familien Malfoy's herregård. 

Paisha havde fået kvalme, da hun landede foran herregården. Hun støttede sig også op ad Draco, da han heldigvis ikke havde kvalme. Det var ikke første gang, at han havde prøvet Spektral Transferans. 

Da Paisha begyndte at få det lidt bedre, førte Draco hende op mod herregården sammen med hans forældre. Draco kunne tydeligt se, at herregården overraskede Paisha en del. Den så også yderst stor og overdådig ud, og selvom hun godt vidste at Draco var rig, så vidste hun ikke, at han var så rig. 

”Wow,” mumlede hun overrasket, og Draco sendte hende et smil. Han kunne godt forstå, at hun var overvælmet over hans hus, men alligevel var der bare en vane for ham. Han kunne slet ikke forestille sig hendes hus, når hun var overrasket over hans. 

Draco og Paisha gik ind ad døren, og viste hende rundt i hele huset. Han fik også vist hende gæsteværelset, som hun ville tilbringe hele juleferien i, når hun ville være for sig selv.

”Hvis du bliver her og pakker ud, så vil jeg lige smutte ned og snakke med mine forældre,” fik Draco forklaret i en fart, hvorefter han skyndte sig ned til dem. Han havde en hel masse at snakke med dem om, og han ville gerne have svar på det. 

Narcissa og Lucius sad i en afslappet samtale, men deres blik rettedes hurtig over på Draco. Deres samtale holdt inde, hvorefter Narcissa vinkede ham hen mod dem. Draco var allerede på vej derhen, så han fik hurtigt sat sig på en stol. 

”Jeg har en masse spørgsmål,” indrømmede Draco sagte, og Lucius kneb øjnene sammen. Narcissa nikkede svagt på hovedet, men ingen af dem så særlig glade ud. De frygtede hvilke spørgsmål, som han ville spørge om. 

Draco rettede på sit Slytherin slips, da han endnu ikke havde skiftet tøj. Han ville gerne skifte, men han havde mere brug for svar på sine spørgsmål. Derfor lod han også sit blik køre hen på Lucius og Narcissa, hvorefter han begyndte at snakke.

”Hvorfor fik jeg ikke noget at vide om Paisha? Hvad indebærer det, at hun er en Elementbetvinger, og hvorfor er lige præcis Paisha blevet det?” plaprede Draco ud i en køre, og Lucius kiggede misfornøjet på ham. Alligevel lignede han én, der ville svare.

”Den første er åbentlys: Din mor vidste det heller ikke, ergo skulle du heller ikke vide noget. Jeg ved ikke helt præcist hvad det indebærer, udover at hun kan kontrollere elementerne ligesom 3 andre. Det er fuldstændigt tilfældigt hvem det er, der bliver det. En myte siger, at Elementbetvingerne er de samme personer, men bare er blevet reinkarneret som en ny person,” fik Lucius prøvet at forklare Draco det, og han nikkede langsomt. 

Han følte stadig ikke, at hans spørgsmål var besvaret, men han troede ikke, at Lucius vidste mere. Han havde virket rimelig sandfærdig, og selvfølgelig var det også nyt for ham, at hun var en Elementbetvinger. 

Trappen knirkede, og ned af den kom Paisha gående forsigtigt. Hun havde skiftet om til noget behageligere tøj: Hun havde en sweater på, sammen med nogle afslappede bukser der sad løst. Hun havde også sat sit hår op i en rodet knold. 

”Hej,” nærmest hviskede Paisha nervøst, og Lucius og Narcissa fik sagt hej til hende. Stemningen blev pludselig en smule intens, og Draco brød sig ikke om det. Det var en rimelig ubehagelig stemning, og han ønskede mest af alt at kunne forsvinde. 

Hoveddøren bragede op, og Draco kiggede forskrækket over mod den. Ind af den kom nogle dødsgardister, som gik direkte over til Paisha. De tog et fast greb om hende, og Draco rejste sig lynhurtigt op. Han trak sin tryllestav, og pegede den over mod dem. 

”Pas på dreng, vi kan vidst lidt mere end dig. Du kan jo knap nok nogle besværgelser,” hånede en af dødsgardisterne, som Draco vidst nok mente var Yaxley.

Draco fjernede dog ikke staven, men kiggede alligevel varsomt på dem. ”Lad hende gå, nu!” udbrød han bestemt, og fjernede ikke sit blik fra deres. De grinte hånende af ham, men han foretrak ikke hans mine. Lucius bad ham fjerne sin stav, men han overhørte det blot. 

”Du er tåbelig dreng. Vi lader hende ikke gå. Hun skal nemlig hjælpe os med at holde live i Mørkets Herre. Enhjørningens blod er ikke helt godt. Han er stadig svag, og det kan vi ikke have vel? Vil du virkelig forhindre Mørkets Herre i at genopstå fra døden, og ende som hans mulige næste ofre?” spurgte Fenris Gråryg ham om med en alvorlig tone.

Draco's blik flakkede rundt, men han nåede ikke at tænke, før Lucius greb hans tryllestav. Draco blev vred på ham, og prøvede med det samme at få den igen. Da han først fik den, indså han, at de allerede havde transfereret sig væk med Paisha. 

”De gør hende ikke ondt, Draco. Hun skal blot hjælpe Mørkets Herre. Hun vil sikkert blive belønnet,” prøvede Lucius at berolige ham, men Draco var rasende på Lucius.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...