Lektier til HG

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2015
  • Opdateret: 2 nov. 2015
  • Status: Igang
Lektier til @Lismadis (ved ikke hvordan man tagger...) Online Hunger Games

0Likes
1Kommentarer
496Visninger
AA

2. Høsten

Det er koldt oppe i det man en gang kaldte Rocky Mountains, men der er varmt inde på mit værelse. Jeg træder langsomt ud af min drømmeseng og kigger ned på alle de folk der har gjort sig klar til den store dag. Alle i deres fine kjoler og fine jakkesæts. ´Den store dag´, tænker jeg bittert, ´man skal være virkelig uheldig hvis man bliver valgt´. I vores distinkt er folk dumme nok til at ville blive valgt. Derfor er der en hemmelig enighed, om at hvis man ikke bliver valgt, kan man ikke melde sig som frivillig. De tror, de har en fordel ved at have trænet hele deres liv, men det er ikke sandt. De fleste har ingen ide om hvordan der er i virkeligheden. ”Lexa, du skal huske at alt kan være din fjende. ” Jeg ryster mit hoved og begynder at tage mit tøj på. En hvid skjorte og sorte bukser. Jeg ved det vil få mig til skille mig ud. ”Hvis du er stærk og modig, ikke snu og klog. ” Hendes stemme forfølger mig stadig. Selv efter alle disse år.

En banken lyder fra døren for mig ud af min tankestrøm. ”Fru. Hyland kommer du snart ud! ” Råber en stemme ude fra den anden side af døren. Det er Eric, en af mine rekrutter.

Jeg går tværs igennem rummet over til døren. Udenfor står han sammen med Jemma og Jazz. Jeg signalere, at de skal følge mig. Jeg går ned ad gangene og hen til køen hvor man bliver registeret.

”I skal huske alt det jeg har lært jer. ” Siger jeg alvorligt til dem, og de giver et hurtigt nik før de går over til de andre rekrutter, der ikke er gamle nok endnu. Der er stadig 4 år til deres første lodtrækning, men de er allerede som små voksne.

*

”Velkommen til dette års Hunger Games. ” Lyder det fra distrikt 2´s Escort. Ved ikke hvad hun hedder, men kunne heller ikke være mere ligeglad. ´Chancen er så lille, at den næsten ikke er der, men den er der… ´, Min indre fortvivlelse for mig til at zoome ud.

”LEXA HYLAND! ” Ved lyden af mit navn, tager jeg hurtigt mit pokeface på og går roligt op på scenen. ´måske skulle jeg alligevel have lært hendes navn. ´

”Og så til drengene… ” hun trækker hurtigt en seddel op og råber. ”LIAM NEVIN FERGUS SENAN. ”

En 17 årige blonde dreng frem. ´han ser ikke ud af meget´, tænker jeg, ´han har en almindelig kropbygning, men han må være propolær med pigerne. ´

Til slut giver vi hånd og jeg går hurtigt ind i capital-bygningen bag os.

*

Besøget fra Erik, Jemma og Jazz gik som jeg forventede. Erik og Jazz gav mig de råd som jeg engang gav dem, mens Jemma havde svært ved at holde tårer tilbage. ”Forholdet mellem lærer og elev er et, man aldrig skal tager forgivet. ” Ekkoet af Gails stemme er som en afsked, jeg vinker farvel til distrikt 2. Inde i toget er der stille, men Liam sidder allerede med et smørret smil overfor vores mentor Emmet. Emmet er en af de få personer jeg har set op til. Han camouflerede sig og dræbte folk i deres søvn. Ingen modstand.

Toget føles som en evighed. Jeg tænker mere over hvilke slags omgivelser jeg kan komme ind i end enlig at snakke med nogen. Jeg spørger selvfølgelig Emmet om ting der kan blive livs nødvendige, men eller er jeg stille.

Da jeg går i seng den aften, går der lang tid før jeg falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...