Lotus

Dette er historien om Lotus. Hun er hemmeligt forelsket i Jack fra hendes klasse. Og snart får hun chancen for at gøre hendes drømme til virkelighed.
*
*
*
*
*
(Billedet brugt som cover er ikke mit originale. Jeg fandt billedet på internettet og har derefter selv redigeret i det)

1Likes
0Kommentarer
168Visninger
AA

5. 5. kapitel

Næsten morgen vågnede jeg og troede (og håbede måske også) lidt på at gårsdagens hændelser aldrig var sket. Men jeg tog selvfølgelig fejl og det viste jeg da jeg var vågnet rigtigt og havde sat mig op. Mange følelser flød i min krop, jeg var ked af det over Jacks behandling af mig og jeg følte mig også lidt tarvelig, fordi jeg var gået uden at sige farvel til Olive og Abby. Men mest af alt følte jeg forvirring. Forvirring over Austin. Jeg var forvirret over vores samtale i går, jeg kunne slet ikke finde hoved eller hale i den og jeg anede stadig ikke hvad hans sidste ord havde betydet, eller det blik han sendte mig da han gik.
Jeg havde haft en lang samtale med mine forældre da jeg kom hjem, hvor jeg havde fortalt dem alt om min forelskelse i Jack og alt hvad der var sket siden vi var kommet hjem til Scott. Men jeg havde ikke sagt noget om Austin. Det var noget jeg blev nød til at holde for mig selv. I hvert fald indtil jeg havde fundet ud af hvad der skete.
Da jeg havde spist morgenmad, besluttede jeg mig for at gå over til Austin. Jeg ville hellere snakke med ham rigtigt, frem for over sms. Jeg fortalte mine forældre at jeg gik over til Austin, men jeg sagde ikke hvorfor og de spurgte heller ikke. Mens jeg gik tænkte jeg på hvad jeg ville sige til ham. Jeg vidste selvfølgelig godt hvorfor jeg ville tale med ham, men jeg anede ikke hvordan jeg skulle formulere mig og da jeg stod uden for hans dør, tøvede jeg før jeg bankede på. Der gik et lille øjeblik før han åbnede. Han kiggede en smule forundret på mig. ”Lotus?” ”Hej. Øhm, kan vi snakke sammen?”. Han svarede ikke, men trådte blot til siden og lod mig komme indenfor. Vi gik op på hans værelse i stilhed. Da vi kom ind satte jeg mig forsigtigt på hans seng, uden rigtig at vide hvordan jeg skulle indlede samtalen. Han stod stadig ovre ved døren, som han lige havde lukket og kiggede afventende på mig. ”Altså…” begyndte jeg ”Jeg ville egentlig bare snakke om i går..”. Han sagde ikke noget, så jeg fortsatte. ”Tja, jeg blev en smule forvirret over vores samtale” sagde jeg. Han sukkede før han snakkede. ”Du er en klog pige, men der er virkelig nogle ting du er helt blind for”. Jeg forstod det ikke. Var der noget jeg havde overset? Hvad mente han med det? ”Jeg, forstår ikke…” ”Jeg ved godt du ikke forstår det” afbrød han mig ”men så fortæl mig hvad det er jeg ikke forstår!” sagde jeg og begyndte at blive en smule irriteret. Der var tydeligvis noget han ikke fortalte mig, noget han havde holdt på i lang tid. ”Jeg har ikke lyst til at snakke om det lige nu Lotus” ”Men det har jeg! Helt ærligt Austin kan du ikke bare fortælle mig hvad der sker?”. Han kiggede på mig, tydeligvis overrasket. Jeg plejede ikke at blive sur på ham på den måde, men jeg blev nød til at vide hvad der foregik. Han sukkede og satte sig ned ved siden af mig. han mumlede et eller andet for sig selv og kiggede ned i gulvet. ”Okay” sagde han ”okay”. Jeg ventede på at han fortsatte. ”Jeg kan lide dig okay? Jeg kan lide dig”. Han kiggede forsigtigt over på mig, men jeg gengældte ikke hans blik. Jeg stirrede ligefrem. Og pludselig forstod jeg det. Jeg forstod hvorfor han aldrig havde villet snakke om Jack med mig. Jeg forstod hvorfor han alligevel havde besluttet sig for at tage med til festen. Jeg forstod hvorfor Austin aldrig havde brudt sig om Jack. Så kiggede jeg på ham. Jeg kiggede ind i de mørke øjne. De mørke øjne der lige nu kiggede nervøst, men samtidig afventende ind i mine. Og så krammede jeg ham. Jeg krammede han bare uden at sige noget. Jeg vidste måske ikke rigtig hvad der foregik lige nu, men jeg vidste at jeg holdt af Austin. Og nu vidste jeg også at han holdt af mig.
Jeg kom gående ind i klassen mandag morgen. Jeg så at Jack sad sammen med Caroline, men det gjorde ikke noget. Det gjorde ikke noget, fordi i den anden ende af lokalet, sad den eneste person jeg bekymrede mig om. Jeg gik smilende over til Austin og satte mig ved siden af ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...