Bay's Game ║ H.S AND L.H

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 okt. 2016
  • Opdateret: 7 maj 2018
  • Status: Igang
Der han stod, oppe på scenen, dækket af musikkens stemme. Jeg var hans, han var min. Jeg troede han så mig, men det gjorde han ikke. Senere den aften så jeg ham kysse en anden pige. Nu er jeg 18 og er flyttet til et andet land. Du skal ikke tro jeg flygter, for jeg har en plan. Jeg er Bay Wide og jeg syntes han skal bøde for hvad han har gjort imod mig.

4Likes
7Kommentarer
1398Visninger
AA

9. Kapitel 8

Kulden omfavner min krop som vi går ned af Londons tomme gader. Byens tomme gader giver mig en for form indre ro, jeg aldrig rigtig har haft før. Det hvide støv danner sig som sne på gaden. 'Skal vi tage en bane?' Camerons stemme skærer i mine ører. Jeg tager en sip af min øl jeg tog med før vi gik. 'Nej tak..' Jeg trækker lidt på det men Cameron presser mere på. 'Kom nu.. Der sker jo ingenting.' Jeg trækker på skulderne. 'Jeg sagde nej tak Cam' Camerons ansigtsudtryk forandre sig hurtigt. Vreden boblede ud af ham.

Utrygheden bobler op inden i mig. Håbede inderligt at han ville komme og redde mig, som han altid havde gjort. Men han er her ikke. Det min skyld han ikke er her mere. Før jeg ved af det bliver mit hoved presset ned. 'Cam!' Hans stærke arme holder mig nede. 'Det jo ikke fordi du ikke har prøvet det før B' Jeg kigger forvirret på ham. 'Jeg har aldrig rørt det Cam! og jeg vil fandme ikke røre det nu!' med mine dybe vejrtrækninger prøver jeg af berolige mig selv.

'Slip mig!' Tårerne ruller stille ned af kinderne på mig. 'Snif det' 'Cam nej!' Han greb strammer sig rundt om nakken på mig. 'Awe, græder du nu?' Hans stemme er kold og kynisk. 'Hvad foregår der inde i dit hoved Cam! Dette er ikke dig!' Han løfter kort mit hoved. Jeg kan knap nok se hans ansigtsudtryk i måneskindet. Vores øjne mødes. Jeg mærker kort hans læber mod mine. 'Cam..' jeg skubber ham hurtigt væk, og til min overraskelse slipper han hans greb om mig.

'Jeg ved ikke hvad der går af dig, men det her skal vi fandme ikke.' Cam spænder i kroppen. 'Jeg elsker dig B. Kan du ikke se det?' Sukket kommer uventet højt fra mig. 'Du elsker ideen om mig Cam. Der er stor forskel.' Han ryster hurtigt på hovedet. 'Nej. Nej..' 'Jo Cam. Jeg elsker Harry.. Os to vil aldrig fungere.' 'Og alligevel går du i seng med taberen fra Australien.' Jeg rejser mig hurtigt op. 'Ashton er ingen taber! Han er min bedste ven!' Skubbet kommer uventet. 'Du har taget lidt på, det ved du godt ikke? Dine hofter er udvidet' Jeg kigger forvirret på ham. Hvad taler han om? Jeg har da ikke taget på. Jeg passer på min krop.

Smerten fra asfalten kommer pludseligt. Havde Cam lige skubbet mig? Mit hoved drejer rundt, vi er begge to fulde. Problemet er han ser ud til ikke kan styre sig selv. 'Kom nu.. B. Jeg kender dig, hvad du ikke vil gøre for at gøre nogle jaloux.-' Han bider sig kort i underlæben. Kulden fra fortovet går igennem mig.

'Du prøvede af gøre mig jaloux ved at være sammen med de to. Det virkede også. Men lad nu hver med at spille kostbar B. Jeg ved du vil have mig' Cameron går ned på hug. Han kærtegner kort min kind. 'Rør mig ikke!' min stemme er hård. 'Jeg elsker Harry! Jeg lavede bare noget dumt! ligesom ham!' Cameron kysser mig intenst. Hans hænder fører sig op og ned af min krop. Jeg skubber ham irretreret væk. 'Rør mig ikke Cameron! du helt væk!'

Som jeg rejser mig bliver jeg kastet mod muren. han rør kort på min mave. 'hmmm.. Du har jo taget på.' 'Stop nu med det pis der. lad mig være!' 'Kunne du lide hjorten?' Hjorten? Hjorten som hang i træet i min forhave? Den hjort der havde hjertet skåret ud og lagt på træstuppen foran den? 'Jeg har selv slået den ihjel' Hans hvisken i mit øre væmmes jeg ved. 'D-du syg..' Stammer jeg. 'Cameron du skal holde dig væk.' Angsten stiger indeni. Foran mig stod den sygeste psykopat. 'Kan du se den her?' Fra hans lomme hiver han en spids ting op.

'Hvad er det?' Han lader mig studere den nærmere. 'Stop Cameron. Du skræmmer mig altså.' Smilet spreder sig på hans læber. Han fægter lidt rundt med kniven. 'lad mig gå og vi glemmer dette. Det lover jeg' Panikken indeni mig er stor. Min krop ryster og jeg er bange. Bange... Igen leder mine tanker sig over på Harry. Smerten der går igennem min krop er stor. Alt for stor.

Jeg lader skriget løbe ud igennem mine læber. 'Cam..' 'Shhh... Det skal nok gå.. Kan jeg ikke få dig, skal ingen' Mine ben bukker under, og inden jeg ved af det ligger jeg på den kolde asfalt. Mit syn svigter. Hvad jeg så før, bliver sort. Jeg mærker kort blodet som fosser ud af min mave. Smerten er stadig stor. jeg er bange. Som jeg døser hen, kan jeg hører skrig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...