Med livet i hænderne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2015
  • Opdateret: 12 maj 2015
  • Status: Færdig

0Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

1. Med livet i hænderne

Min mor var endnu engang på nattevagt, og jeg vidste godt, hvad det betød. Jeg gik tidligt i seng og håbede på, at han ville falde i søvn, men inderst inde vidste jeg godt, at det ikke ville ske. Jeg vidste præcis, hvad der ville komme til at ske denne aften. Om lidt ville han banke på min dør og komme ind på mit værelse. Han ville sætte sig på min seng, og stryge sin beskidte hånd over mit hår. Han ville kysse mig på panden, og hans ånde ville lugte stærkt af smøger og alkohol. Så ville han spørge mig, ”Elsker du farmand?” Jeg ville nikke, og han ville klæde sig af og lægge sig oven på mig, sådan som han havde gjort så mange gange før.

Det bankede på og jeg stivnede..

 

Jeg åbnede øjnene. Mit skridt gjorde ondt, og jeg følte mig beskidt. Glas klirrede i køkkenet. Min mor var hjemme. Jeg overvejede et øjeblik at gå direkte ud til hende og fortælle hende alt, men tanken svandt hurtigt igen. Jeg havde tænkt den tanke så mange gange før, men jeg kom altid frem til samme konklusion. Jeg vidste jo ikke, hvad der ville ske. Jeg vidste ikke engang, hvordan jeg skulle sige det til hende. Og hvis jeg så endelig fik sagt det, vidste jeg heller ikke hvordan hun ville reagere. Hvordan skulle hun også reagere, hvis jeg fortalte hende, at hendes elskede mand knalder hendes datter?

Solen stråler sneg sig gennem persiennerne og ind i mit lille værelse.  Jeg gik  ud i køkkenet, hvor jeg blev mødt af min mors strålende smil, ”Hej min skat, du er da tidligt oppe.” Hun rakte mig en nybagt bolle. Jeg smilede til hende – det var vist ikke i dag, at jeg skulle fortælle hende det – i stedet spurgte jeg hende, om hun havde haft en god nat på arbejdet. Hun ævlede løs, mens jeg sad og så ned i gården. Legepladsen var gammel og ødelagt. Der havde engang været en gynge og et højt tårn. Jeg kunne huske, at jeg havde brugt en hel sommer oppe i det tårn. Jeg havde fået mad med, så min bedste veninde og jeg kunne lege med dukker, mens vi spiste vores frokost. Fatima hed hun – min bedste veninde. Fatima var perker, og min far kunne ikke lige den slags, men min mor kunne godt lide Fatima, så jeg fik lov til at lege med hende. Fatima og jeg legede sammen hver dag, indtil jeg fyldte 10. På min ti års fødselsdag havde mor lavet kage og inviteret alle mine venner. Jeg kunne ikke huske meget fra selve dagen, men jeg kunne huske, at mine forældre havde sagt til mig, ”Nu er du rigtig blevet en stor pige.” Den aften havde det banket på døren.

 

Jeg gav min mor et kys på kinden og løb ned af trapperne. Tapetet på væggene var ved at falde af, og et trin var løst. De grå betonbygninger ragede højt i vejret og skyggede før sollyset. Skolen lå midt i boligblokken, som endnu en grå grim betonbygning. Indvendig var skolen ikke meget bedre. Malingen var ved at skalle af, og selv indenfor var der væggene dækket med graffiti. Det havde for længst ringet ind, men de fleste var først nu på vej ind på skolen. Det var meget normalt her.

I klassen sad Fatima med hele sit slæng. Alle i slænget gik i alt for korte nederdele og viste maven, så man kunne se deres navlepiercinger. Alle pigerne havde en irriterende vane med, at lege med deres tyggegummi. Jeg satte mig på pladsen længst væk fra pigerne. Fatima og jeg havde ikke snakket sammen siden min ti års fødselsdag. Hun havde ringet hjem til mig, men jeg sagde til min mor, at jeg ikke ville snakke med hende. Fatima havde også prøvet at snakke med mig i skolen, men jeg havde ikke svaret hende. Hun prøvede i lang tid at få kontakt til mig, men efter noget tid gav hun op og fandt sig nogle nye venner. Jeg havde i det hele taget ikke været særlig social efter den fødselsdag. Jeg havde mistet Fatima og resten af mine venner. Jeg snakkede ikke med nogen i skolen, og jeg brød mig ikke om at blive rørt af andre mennesker. Jeg stolede ikke på de mandlige lærere på skolen eller drengene i min klasse. Jeg kunne især ikke lide, hvis de kom for tæt på mig.

 

Efter skole satte jeg mig altid nede i gården ved min bygning. Jeg havde fundet et sted, hvor man hverken kunne se mig fra min lejlighed eller fra skolestien. Der sad jeg og tænkte i et par timer, før jeg gik hjem. Når jeg kom hjem sov min mor for det meste, men hvis hun ikke gjorde, ville hun altid spørge mig, hvad jeg havde lavet efter skole, og jeg ville sige, at jeg havde været sammen med nogle veninder. Hun ville blive bekymret, hvis hun vidste, at jeg ingen venner havde, derfor løj jeg.
Nede i gården tænkte jeg tit på min far. Jeg tænkte tit på, hvad jeg skulle gøre, næste gang han bankede på min dør. Jeg overvejede tit mine muligheder for, hvordan jeg kunne få det hele til at stoppe. Jeg havde altid ønsket at få børn og måske en mand. Jeg ville gerne have en lille pige med langt lyst hår og en sød dreng med grydehår. Jeg ville gerne holde børnefødselsdage for familien med min mor, min bedsteforældre, kusiner og fætre, men min far skulle ikke være der. Jeg vidste ikke, hvordan det nogensinde skulle komme til at ske. Det var overdrevet, men jeg lagde nogle gange planer om, hvordan jeg kunne slå min far ihjel. Jeg havde lagt flere planer om, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg tænkt mig at tage en kniv med i seng og stikke ham med den. Jeg havde også tænkt mig at knuse en masse sovepiller og hælde i hans vodka og håbe på, at han aldrig vågnede op igen. Jeg ønskede ham død. Jeg ville ønske, at min egen far døde. Jeg hadede ham. Han havde ødelagt mit liv, og jeg kunne ikke gøre noget.

 

Samme aften sad jeg og spiste aftensmad i køkkenet, mens far sad inde i sofaen med sin vodka og med en smøg i munden. Efter jeg havde spist, begyndte jeg at ordne køkkenet. En høj musik lød inde fra stuen og min far kom ind i køkkenet. Jeg stod og vaskede op. Han gik over til mig og rørte ved mine hofter. Han stod alt for tæt på mig, og han stank af alkohol. Han kørte sine hænder ned af min krop. ”Nu skal vi danse,” sagde han. Han trak mig med ind i stuen og begyndte at snurre mig rundt. Han blev meget forpustet og næsten helt hvid i hovedet. Han satte sig på den nærmeste stol, og bad mig, at hente ham et glas vand. Jeg gik ud i køkkenet og fandt et glas. Jeg hørte et højt bump.

Der lå han. Midt på gulvet i stuen og hev efter vejret. Han kiggede på mig. ”AAmbu.. Aamulance..” prøvede han. Han blev blå i hovedet, og hans vejrtrækning blev mere uregelmæssig. Jeg stivnede og stod bare og kiggede på ham. Nu skete det jeg altid havde drømt om. Min far var ved at dø. Jeg kunne endelig holde familiefødselsdag uden manden der tidligere havde misbrugt mig. Den mand der bankede på min dør, hver aften i fem år. Manden der havde ødelagt mit liv. Jeg kunne endelig komme af med ham. Jeg behøvede ikke engang at gøre min mor ked af det, ved at fortælle hende, hvad der var sket om aftenen, når far og jeg var alene. Hans skæbne var i mine hænder. Jeg gik et skridt imod ham. Han lå stille og hev efter vejret. Jeg satte mig ved siden af ham. Vi stirrede på hinanden. Jeg kunne enten vælge at redde ham og ringe efter en ambulance, eller jeg kunne se han dø. Jeg havde hans liv i mine hænder.

Jeg ville så gerne have, at han døde, men jeg kunne ikke. Jeg tog telefonen og ringede 112. Jeg gik ud og ventede på ambulancen, og lod min far ligge alene i stuen.

Jeg holdt hårdt fast i telefonen, da jeg løb ned ad trapperne og ned i gården. Jeg måtte gøre noget. Jeg måtte få det hele til at stoppe. Jeg måtte tage mit liv i mine egne hænder og gøre noget. Min far havde hersket over mit liv så længe nu, men det måtte slutte. Jeg kiggede på telefonen og tog en dyb indånding. Så trykkede jeg 114,  ”Hej, jeg vil gerne anmelde min far for seksuelt misbrug.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...