Løs på Tråden

Man kan blive en helt anden, når der kommer øl på bordet.

1Likes
1Kommentarer
250Visninger

1. One shot

Hun sidder for sig selv med sit tjavsede englehår og sin urene hud. Begge dele glinser af fedt. Mundvigen er en tynd, uformelig streg, der ser ud til at være syet fast til stillingen. Hun stirrer ned i mobilskærmen med sine firkantede øjne, der flimrer.  Hun har det godt med, at alle hendes venner kun er et lille klik væk, også selvom det ikke er dem alle sammen, der har svaret på hendes venneanmodning.
Hun klør sig en gang på næsen, så en bette flage ryger af. Den daler mod bordet. Laver pipetter og cirkelspark i luften. Der lader hun den ligge. Øjeblikket efter gør hun det samme igen, for at se om det gentager sig.
Hun forsøger at holde et nys tilbage. Det resulterer i udspilede øjne og elefantører. Hun kommer til at slippe et lille trut.  
Situationen får hende ikke ligefrem til at virke flatterende. Heller ikke selvom hun har taget sin nyindkøbte laksefarvede bluse på og forsøgt sig med vandfast mascara. Hun prøver forgæves.
Hun fremstår ligegyldig med sit fjerne blik og sine tomme tanker. Hun ser kedelig ud. Brugt og gennemtygget. Folk kigger en hurtig gang, lige igennem hende. Hun sidder i vejen.
Hun knækker en finger eller to. Det er efterhånden blevet en dårlig vane, hun ikke kan komme af med. Det stikker helt ude i spidserne og kilder i resten af kroppen. Hun har prøvet på at stoppe før, men kommer altid til at savne følelsen af forløsning sidst på aftenen. Nogen gange vrider hun også i nakken, så den giver en hul lyd.
Det er sjældent hun smiler. Som regel kun til særlige lejligheder. Sidst var det, da hendes kat sprang op i sengen. Så spandt den og puttede med hende, indtil hun faldt i søvn. Så slap hun for at tælle får. Det er ellers en skam, da det er klædeligt for hendes krater ansigt.
Det er ikke hendes mening at være så reserveret, som hun fremstår. Hun har aldrig selv været begejstret for reserverede mennesker. De er hjertekolde og overfladiske. Noget hun derimod er begejstret for er tv-serien Friends. Der er de alle sammen tredive og bor sammen. De er venner, kærester og meget mere. Det bedste er dåselatteren. Den gør hende bevidst om, hvornår hun kan tillade sig at grine. Det kan hun godt lide. Så føler hun sig ikke dum, når hun gør det. Heller ikke selvom, hun grynter. Det er et af de samtale emner, hun har lettest ved at snakke om.
Skulle hun beskrive en af sine negative sider, skulle det være, at hun er dårlig til at tage initiativet. Derfor holder hun sig tit for sig selv. Hun vil ikke virke anmassende eller anstødene. Hun kan heller ikke lide at styre ordet. Har aldrig følt sig som den fødte leder, alligevel er hun ikke til at stoppe, når munden først er kommet på gled.  Så vælter det ud i hede strømme. I sådan en voldsom mængde at alle andre bliver nødt til at tie og vente på det bliver deres tur.
Hun er et værre sludresjartol, det har hun bare ikke sagt til nogen. Kun engang hvisket i søvne. Det er sådanne hemmeligheder, hun er stolt over at holde på. Det er noget hun føler sig ekstremt god til. Både til at høre dem i afkrogene, men også til at læse dem over beskeder. Det giver hende et lille sus i maven og røde kinder, når hun opdager noget nyt sladder. Hun er bare ikke lige så dygtig til selv at fortælle noget. Så bliver det for privat og pinligt.  
Hun plejer at sætte sit hår op. Uanset om det er mandag eller fredag. Undertøjet har dog sine faste hverdage. Hun er ikke særlig god til at variere sig. Hun plejer også at møde fem minutter for sent, fordi hun er dårlig til at finde elastikken om morgenen. Intet af det bærer hun særlig godt. Det får hende til at se snusket ud med klasset, opsat hår, hun har forsøgt at redde i sidste sekund, og det får hende til at se kluntet ud, når hun drøner stakåndet ind af hoveddøren for at kunne nå det til tiden.
Hun lægger armene over kors. Det gør hun, fordi hun er kristen og går i frikirke. Der er hendes trofaste følgesvend hendes mor og den håndholdte bibel. Præsten har udtrykkelig sagt, at hun ikke må tage katten med mere. Det synes hun er uretfærdigt. De reklamerer ellers med, at der er plads til alle.
Hun trækker til alles forbavselse på mundvigene. De er stive, og det knaser. Det er svært at gennemskue humøret. Om hun er glad, trist eller noget helt tredje. Derfor gider de heller ikke anstrenge sig for at prøve. Hendes udstråling er så tør, at den sidder på tungen og ikke er til at synke. Ligesom når hun har brugt hele dagen på at sætte frimærker ind i hendes samlehæfte. Det er også en af grundene til, at hun sjældent får opmærksomhed. Hun har valgt at sidde og udnytte tiden ved at dylle tilfældigt på et stykke a4 papir, hun lige trak op at tasken. Så tegner hun en måne på den ene del og en sol på den anden. De skal repræsentere hende. Begge sider, selvom den ene altid bliver glemt med en flaske cola og en bøtte is i sengen dagen efter.
Hun lægger ud med at tøve. Være forfjamsket og pigelig. Uden nogen idé om, hvordan man opfører sig i et offentligt rum. Hun trækker sig ud af mængden med foldede hænder og ånder tungt og besværet, imens hun tæller loftspladerne. Men det er kun indtil, hun holder den første iskolde Tuborg i hånden. Så vender hele verdenen 360 grader, og hun begynder på en hel ny taktik. Tårerne synker hun glubsk, og automatisk bliver tøjet afslørende og udfordrende. Blonde blusen bliver erstattet og opgraderet med stiletter og paletter. Hun smider kyskhedsringen og de ti bud. Svinger benene henover stolen. Slår sig ned, som var det hendes andet hjem.
Hendes øjne slår gnister, sprutter livligt af lyst og attrå. Perlerækken af kridhvide tænder titter frem i et forførende tandpastasmil, der ikke tager nej for et svar.
Hun fniser sukkerlakeret ud i luften og får lidt skum på overlæben, som hun elegant slikker af med tungespidsen i en langsom bevægelse.
Hun ignorerer samtlige mandlige suk og læner sig over bordet for at sige, at det er den næstes tur til at give. Selv har hun ladet tegnebogen ligge derhjemme.
Hun sipper af sidekammeratens flaske. Slår den mod tænderne, så den klirrer. Hun smager på overmandens. Den er sød og fyldig.
Hun knapper ned i skjorten og afslører en kavalergang ingen havde set komme.
Ude på gulvet skråler hun med på Abba i både dur og mol og stråler mere end en stjernesol.
Hun læner sig forover. Stritter med røven og får et smæk bagi, der gør at hun trutter med munden. Hun sætter en log af Guldlocks hår bag øret og lader sig drage af spotlyset ude på det tomme gulv. Hun griber fat i en tilfældig på vejen og svinger ham rundt en omgang. Derefter to. Lige indtil hendes ben knækker, og han byder hende på en drink. Hun tilbagebetaler med et kindkys, hvor de rosenrøde læber svagt strejfer hans kind, og forlader baren i selv samme sekund.
Før klokken er blevet to, har hun sat sig ved en gruppe bekendte, hun kun kender via en gammel veninde, hun ikke længere har kontakt med. Hun mener den ene hedder Jonas. Alligevel kommer hun konstant til at kalde ham for Johannes.
Ved hjørnebordet spiller de poker. Hun får fem hjerter og et royal fluss. Folder anden gang, men vinder den tredje uden at forstå hvorfor. Hun rejser, da hendes fætter træder ind af døren. Hun sender ham flirtende blikke. Sørger for at fugte læberne en ekstra gang, før hun gør sin entre.
Sidst på aftenen, hvor kun hun og en komplet fremmed sidder tilbage i en rus af alkohol og lugter af afdanket luder, stiller hun sig op på bordet og danser, så en flaske øl tilter. Der ligger glasskår på gulvet, som hun letsindigt går henover, når bartenderen siger, at det er blevet tid til at lukke og slukke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...