Lana Katharina Grace & Doctor 10th

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2015
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Igang
Mine bidrag til Online Doctor Who.

0Likes
0Kommentarer
312Visninger
AA

2. Lektie 1

"Mor, jeg er hjemme!" råbte Lana, i samme sekund hun var inde for døren. Hun hørte ikke sin mors svar, før hun gik op på sit værelse. Lana begyndte straks at finde penge og et buskort frem.
"Hvor skal du hen, skat?" spurgte hendes mor, der var kommet ind til hende. "Jeg tager ud og shopper med Sabrina," svarede hun bare, efter at hun havde kylet sin skoletaske i sin seng og var begyndt at sætte sit hår. Hendes mor nikkede bare.
"Mor, vil du gøre mig en stor tjeneste?" spurgte hun, men hun rodede lidt rundt i sin taske. Hende mor nikkede, og Lana rakte hende en bog.
"Giv den her til Christine," sagde hun, før hun hurtigt var ude af døren igen. Lana fandt hurtigt Sabrina på det travle Oxford Street, og de blev stående lidt og snakkede. Pludselig blev de afbrudt af en fyr der råbte.
"Hey, Sabrina! Sabrina!" råbte han. Lana kunne først ikke se ham og blev helt forvirret, indtil hun så Sabrina's rullende øjne, da hun fik øje på Bob. 
"Heeii, Bob, hvad så?" spurgte Sabrina irreterret. Bob var en fyr fra deres skole, der var helt fortabt i Sabrina. Bob stod lidt og talte ud i en lang strøm, før Lana fik fejet ham væk med en håndbevægelse.
"Tak, Lana," sagde Sabrina og krammede sin bedste veninde. Lana smilede bare og nød krammet, før de gik ned af gaden.
Da de havde stået lidt i en butik, som Sabrina var helt vild med, kunne Lana pludselig mærke en hånd på sin skulder. Hun vendte sig og stirrede ind i et par lysebrune øjne. Manden var klædt i et brunt jakkesæt og havde et par røde converse på, der slet ikke passede til jakkesættet.
"Er du Lana?" spurgte han. Lana nikkede. Manden tog fat om hendes håndled og trak hende med sig, hun gjorde ikke modstand. Lana fik øje på Sabrina, der stod og så efter dem, da de var på vej ud af butikken.
"Undskyld, min onkel er meget ivrig," råbte hun til Sabrina og blev rolig igen, da Sabrina vendte tilbage til tøjet.
Den fremmede mand trak hende med hen til en blå telefonboks, før han slap hende.
"Lana, dette er alvorligt. Jeg kan ikke give dig alle detaljerne lige nu, du må bare stole på mig. Vil du vide, hvem du er?" spurgte han alvorligt. Lana nikkede, ude af stand til at sige noget. Den fremmede mand nikkede og åbnede galant døren til telefonboksen.
"Vær så god at træde indenfor. Gerne lidt hurtigt, Alonsy!" sagde han og skubbede hende blidt ind i telefonboksen. Lana vidste ikke, om hun drømte, da hun så hvordan telefonboksens indre blev til noget fra en science fictions film.
Hun nåede ikke at opfatte mere, for i samme sekund besvimede hun.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...