Dødens Kys

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2015
  • Opdateret: 11 maj 2015
  • Status: Færdig
"Jeg nynner en smuk sang, der flyder i et skønheden. Men med et..

Stopper det.

En blæsende begynder fra intetheden. Skyer oversvømmer langsomt himlen"

Dette er mit første forsøg på at skrive en kortprosa.

2Likes
0Kommentarer
191Visninger

1. ...

Himlens blå farve flyder i min sjæl og varmer. Den smukke farve er så ren og lys. Den er befriende. Opløftende. Beroligende. Ikke noget kan forstyrre den. Det lange grønne græs, kilder mod mine ben. Ikke så det er irriterende. Nej, nærmere tværdigmod, er det behageligt. Livligt. frisk og energifyldt. En varm briser blæser mod mit ansigt, og for mig til at smile. Her er så fredeligt. Ingen støj. Kun fuglsang. Mine bevægelser er flydende og elegante. Jeg nynner en smuk sang, der flyder i et skønheden. Men med et..

Stopper det.

En blæsende begynder fra intetheden. Skyer oversvømmer langsomt himlen, og overtager den. Den pastel blå farve, forvandler sig ind til en grå. Himlen er mystisk, mørk og tågede. Den blander sig med den grå jord, som var det en tom helhed. En skygge står i horisonten. Den er skræmmende og ubehagelig. Jeg føler mig truede og på samme tid, lokkede hen imod den. Som vil den give mig noget. Noget jeg kender. Noget jeg ikke kan flygte fra, men hellere ikke kan leve i. Græsset under mine fødder bliver tørt og knasende. Jorden er udtørret og død. Alle farver er blevet overtaget af mørket . Mine bevægelser bliver tunge. Jeg nærmer mig skyggen.

Det er en mand. En høj mand klædt i sort. Hans hud er grålig, og hans hår, sort. Han står helt stille. Han lader det være op til mig, om jeg vil gå hen til ham. En del af mig ønsker hans læber mod mine, men en del, af længes også efter lyset. Efter friheden og det ukendte. Jeg står ansigt til ansigt med den mørke mand. Han øjne er tomme og følelseskolde. Han har ingen vejrtrækning. Han tager hans hånd langs mit liv, og trækker mig ind til hans kolde krop. Kulden breder sig til min, og langsom fryser mig til is. Han tager hans anden hånd, og kærtegner min hals. Hans berøring er behagelig, samtidig isnende, skræmmende og dræbende.

Han læner sig ned imod mit ansigt. Hele min krop er anspændt. Da hans læber når mine, er hans kys livssugende, dræbende og modbydeligt, dog fængslende. Det tager alle mine kræfter. Det som umuligt at kæmpe imod.

Men jeg gør det...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...