If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6009Visninger
AA

5. Kapitel 5: I want him!

"Jeg klarer den selv herfra!" Vi var et par meter væk fra mit hus. "Er Arthur hjemme?" Jeg nikkede stille. "Så er det nok bedst vi siger farvel her!" Jeg beundrede Louis måde, at bevare roen og humøret på. Han gav mig et kort, men følelsesfuldt kys. "Vi ses!" Jeg nikkede igen og begyndte, at gå imod min hoveddør. Der jeg tog i håndtaget, blev døren åbnet fra den anden side og Arthur kom til syne. "Du er hjemme! Tak fordi du fulgte hende hjem Louis!" Sagde Arthur i et glædeligt toneleje. Jeg gik indenfor og Arthur lukkede døren. "Hvorfor fulgte han dig hjem?" Arthur var og ville altid være min overbeskyttende storebror. "Slap af, der skete ikke noget!" Havde jeg lige løjet for ham? Jeg havde aldrig løjet for Arthur og det ville jeg heller ikke. Men hvis jeg skulle være sammen med Louis, var jeg nødt til det. "Det håber jeg heller ikke for ham." Jeg vendte øjne af Arthur og fortsatte hen imod mit værelse. "Cassidy, jeg mener det!" Nærmest råbte Arthur efter mig. "Jaja, det ved jeg godt du gør!" Jeg fortsatte uden, at kigge ham i øjnene. Han kunne se hvis jeg løj. Eller hvis jeg ville slippe afsted, med et eller andet. "Hvad sker der?" Min mor farede ind i entréen. "Cassidy er blevet kærester med en kendt og skal nu udstilles i ugebladene!" Jeg vendte mig om og gik over til Arthur med et hårdt blik i øjnene. "Stop dig selv, Arthur!" Jeg fortsatte ned imod mit værelse. "Stoppe mig selv fra hvad? At fortælle sandheden?" Jeg fortsatte min gang, som om intet var hændt. "Arthur! Hvad er der galt med at Cassidy får en kæreste?" Min mor var heldigvis på min side, som altid. "Hun må gerne få en kæreste, bare ikke Louis!" Jeg kunne ikke lade dem stå og beslutte, om jeg skulle være sammen med Louis, eller aldrig se ham igen. "Det rager ikke dig! Kan du ikke bare være glad på mine vegne, hvis det sker?" Råbte jeg, løb ind på mit værelse og smækkede døren.

"Josephine!" Kunne jeg svagt høre min mor sige ude fra entréen, efterfulgt af en dør der smækkede. Åh nej! Nu ville Arthur forklare Josephine om Louis. Og så skulle hun snakke om følelser med mig. Min dør gik med det samme op og Josephine og Arthur, trådte ind på mit værelse. "Hej Cassi!" Josephine gik over mod mig med åbne arme. "Hej, Josephine!" Jeg lod hende trække mig ind i et lille kram. Hun satte sig uden tilladelse på min seng. Arthur fulgte trop og satte sig ved min anden side. "Cassidy, du skal vide, at vi kun gør det her til dit eget bedste!" Josephine satte en løs hårlok bag mit øre. "I har tænkt jer, at sige til mig at jeg ikke må se Louis!" Arthur nikkede svagt. "I er fandme for meget. Kan i ikke bare blande jer udenom?!" Jeg rejste mig fra sengen og stormede ud af værelset. Gik ud på gaden og ned af vejen. Jeg bankede på den hvide dør, til det store røde hus. En pige åbnede. Hun lignede en på min alder, det var nok hans søster. "Hej, er Louis hjemme?" Hun nikkede kort, efterfulgt af et lille smil. "LOUIS!!! Der er en pige der spørger efter dig!" Råbte pigen af alt sin kraft. Der kunne høres høje skridt ned af en lang sort trappe. "Cassidy?" Louis så undrende på mig. "Jeg skal snakke med dig!" Louis nikkede og tog hurtigt en cowboy jakke ned fra den sorte metalknage og trådte i et par vans. Han lukkede hoveddøren og vi gik en smule væk fra huset. "Hvad sker der?" Han omsorgsfulde øjne, gjorde mig ude af stand til, at tale. "Arthur har sagt, at jeg ikke må se dig mere!" Louis kiggede ned i jorden og så i mine øjne. "Vil du gerne stoppe, med at se mig?" Jeg rystede på hovedet. "Han giver mig ikke noget valg." Pigen der åbnede døren, kiggede bestemt på os indefra huset. "Cassidy, jeg vil gerne være sammen med dig!" Louis tog mine hænder og jeg lænede mig frem og kyssede ham inderligt. "Jeg vil også gerne være sammen med dig, men Arthur må ikke vide noget! Heller ikke Josephine! Faktisk må ingen i min familie få det at vide!" Louis nikkede. "Så må det vel være sådan." Louis flettede sine fingre ind i mine og kyssede blidt min kolde kind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...