If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6019Visninger
AA

20. Kapitel 20: Hospital!

"Hvor længe er det siden din sidste ve?" Lægen noterede koncentreret i sin mappe. "En halv time, tror jeg." Louis gav min hånd et klem. "Det er meget normalt, for unge mødre, at føde tidligere end forventet." Jeg havde været bange, for at der var sket noget med dig, hele vejen til sygehuset. Nu kunne jeg puste lettet ud. "Om en time, tjekker jeg til dig igen." Lægen forlod rummet og døren lukkede sig stille i. "Skal jeg ringe til Josephine og Arthur?" Jeg nikkede og Louis fandt sin mobil frem. "Skal jeg også ringe til din far?" Igen nikkede jeg stille. Alex kom ind, idet Louis var gået ud. Han kastede en lille pose skittles, over på mit skød og satte sig ved siden af mig. "Har i overhovedet fundet et navn til hende?" Jeg åbnede posen med skittles og tog en stor håndfuld. "Vi ved det, når vi ser hende." Endu en ve, tog til og jeg kneb øjnene sammen i smerte. Nu ville jeg gerne snart have dig ud. Selvom jeg havde nydt, din tid i min mave fuldt ud. Hungrede jeg efter, at se dit smukke ansigt og holde din bløde lille hånd.

Døren til den lille stue, gik op og Louis kom ind igen. "Arthur og Josephine er på vej, din far tog ikke telefonen." Han lagde sin mobil i jakkelommen og satte sig på den ledige stol. Så sad vi her og blomstrede. Der var stille i det lille, hvide rum. Ingen af os vidste hvad vi skulle sige eller gøre. "Jeg synes i skal finde et navn til hende." Alex kiggede afventende på os begge. Han trak en lille blok, frem fra sin taske og rev to stykker papir ud af den. Derefter fandt han to kuglepenne og gav mig en, og derefter Louis. "Skriv alle de pigenavne i kunne forestille jer, at give hende." Vi nikkede begge og skrev en lang række navne.

Edith

Laura

Ginnie

Vivia

Ella

Viol

"Det her er latterligt, vi vil have noget helt forskelligt! Vi ved det når vi ser hende i øjnene." Louis krøllede sit papir sammen og smed det i skraldespanden. Jeg stregede navnene ud og krøllede også selv papiret sammen. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at det, der endte med at blive dit navn, stod på det papir. For vi blev enige, tilsidst. Vi kiggede en gang på dig, første gang du åbnede øjnende og så vidste vi det bare.

Døren braste op og hvad jeg troede, ville være Arthur og Josephine, viste sig at være en, jeg ikke havde lyst eller nogen plan om at se. "Mor? Hvad laver du her?" Hun stormede over ved min side og smilede stille. "Louis ringede." Hun kiggede på Louis, der nikkede til hende, som i et 'selv tak'. Jeg kiggede underligt på ham, men han kyssede mig bare på kinden. "Hvordan har du det?" Min mor tog min hånd, men jeg rev den til mig. Jeg trak dynen til side og satte mig på senge kanten. "Skat, du skal blive i din seng!" Hun lagde en hånd på min skulder og jeg kiggede koldt på hende, til hun fjernede den igen. Mine fødder ramte det kolde gulv, før jeg selv vidste af det. "Cassidy, bliv nu i sengen." Louis lød magtesløs, hvilket han også var. Mine fødder holdt min krop og jeg åbnede døren og forlod rummet, selvom jeg ikke vidste, hvad jeg skulle. Jeg gik bare. Ned af gangen. Døren kom tættere og tættere på. Gangen slørede. Det blev tåget og jeg blev svimmel. "Cassidy!" Kunne lavt høres i mit venstre ører. Der kom et stik i min mave. Jeg skreg. Højt og skingert. Min krop blev for tung, for mine fødder. Svag, sank jeg ned på gulvet. Hjælpeløs og sølle, lå jeg med åbne øjne. Mens mit slørede syn, fangede Louis, min mor, Alex, Arthur og Josephine, der forgæves prøvede at få mig tilbage til normal. Det var det sidste jeg så, inden alt gik i sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...