If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6032Visninger
AA

10. Kapitel 10: Can't be true.

"Wow, Cassidy pas lige på!" Jeg stødte nærmest ind i Arthur, på min hurtige færten, til det nærmeste toilet i huset. Jeg låste hurtigt døren og så røg det hele ellers op. Jeg havde kastet konstant op de sidste 2 uger. Og jeg havde haft underligt ondt i maven. Min menstruation var heller ikke kommet endu, hvilket var underligt. Siden det var 6 uger siden jeg sidst havde haft den. "Jeg smutter til træning!" Arthur blev ved med, at lyve om sine træningstider. Idag var det lørdag. Men der gjorde mig ikke noget, for så var jeg sikker på, at han ikke havde set mig. Den aften for lidt over en måned siden. Der Louis og jeg opdagede Eleanor og ham.

Der blev taget i mit dør håndtag, Josephine viste sig i døråbningen. "Mor siger du er syg." Hun lukkede døren og satte sig på min seng. "Sikkert bare madforgiftning." Jeg satte mig op af det brune ryglæn, på min seng. Min mobil bippede højlydt og dum, som jeg var. Havde jeg lagt den med skærmen op. Josephine nåede, at kigge, inden jeg tog mobilen op så hun ikke kunne se. "Hvorfor skriver Louis til dig?" Hvordan skulle jeg dog forklare det? "Du har nok set forkert, det var en spilanmodning på facebook, til Louis quiz. Jeg får anmodninger hele tiden." Jeg var glad for, at Josephine ikke var specielt klog, så hun troede heldigvis på min forklaring. "Skal vi ikke se en film, jeg har taget noget slik med." Josephine pegede på min lille fladskærm, som hang overfor min seng. "Jo." Jeg lavede næsten aldrig noget med Josephine. Hun arbejdede meget og når hun så var hjemme, brugte hun tiden på vores mor eller Arthur.

Åh nej! Jeg kunne mærke min mad komme op igen. "2 sekunder, bare hent slikket og sæt filmen på, jeg skal lige noget." Jeg forlod hurtigt sengen og skyndte mig ud på badeværelset. Josephine fulgte mig ud på toilettet. Hun holdt mit løse glatte hår, så det ikke blev smurt ind i bræk.

Hun fulgte mig ind på værelset igen og hjalp mig ned, under dynen. Hun hentede den slik hun havde medbragt. Hvid chokolade og sure vingummier, hun kendte mig så godt. Jeg tændte fjernsynet og hun satte dvd'en på. High school musical! "Det mener du ikke!" Hun krøb ind under dynen til mig. "Jo jeg mener det skam! Det her var vores ynglingsfilm, der vi var små." Hun satte filmen igang og lagde dynen stramt over mig.

Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg elskede denne film, for 10 år siden. Josephine og jeg, så den altid når vi var alene hjemme. Eller når vi var syge eller en af os var triste. Men vi var også kun 11 og 7 år gamle. Nogengange undrede jeg mig over, hvad der egentlig skete. Vi var så tætte, der vi var små. Men så blev Josephine model og hun var aldrig hjemme mere. Og så begyndte jeg, at knytte mig mere til Arthur. Josephine og Arthur, har altid haft et godt forhold, men Arthur tog først mig til sig, der Josephine blev opdaget, som 14 årig.

Åhhh, en underlig mavekrampe tog til. Det føltes ikke, som det plejede når jeg havde menstruationssmerter. Så skete det igen! Midt i filmen, rev jeg min dyne af og spurtede ud på toilettet. Hvorfor havde jeg det så underligt? Jeg havde jo ikke spist noget, som kunne give mig madforgiftning. Josephine, holdt igen i mit hår. "Man skulle næsten tro du var gravid!" Grinede Josephine i baggrunden, af mine højlydte bræklyde. Gravid? Men det kunne jeg vel ikke! Jeg flade jo ikke haft..... Hov vent!..... Den nat, for en måned siden, hvor Louis og jeg havde sex på toilettet. Jeg havde bare smidt den ligegyldige tanke ud af mit hoved. "Men det kan du vel ikke være!" Josephine vækkede min eftertænksomme hjerne. "Nej, det er jeg ikke!" Mine knæ var røde, af det pludselige slag mod gulvet, som skete mindst to gange i timen.

Jeg kunne ikke være gravid. Det var umuligt. Vi havde vel beskyttet os! Eller havde vi? Tvivlen kom mig igen til hovedet. Hvad nu hvis?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...