If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
5903Visninger
AA

1. Kapitel 1: New beginning

Jeg pakkede med stor forsigtighed, den store tunge sne kugle ind i avispapiret fra igår. Los Angeles, Barcelona, Paris, Rom, Stockholm, Tokyo, New York, Sidney, Wellington, New Delhi, Bangkok, Kairo, Oslo, Dublin, Toronto, Berlin og ikke mindst London. Jep de er der alle sammen. En for hvert sted jeg har brugt tid. Den store brune flyttekasse, blev lukket sammen og stillet på toppen af den identiske flyttekasse på gulvet. Det var første gang jeg skulle flytte. Jeg havde altid boet her. Lige siden for 17 år siden der jeg kom ud af min mors mave. I 17 år havde jeg levet idyllisk. Med forældre der elskede hinanden. Mine søskende havde selvfølgelig levet med dem længere tid. 21 år, havde Josephine levet der, og Arthur i 25. De var begge flyttet for længst, der var kun mig tilbage. Jeg så dem sjældent, Arthur var fodboldspiller, han spillede for et hold her hed Doncaster rover, hvilket også var en del af grunden til, at det var den by, jeg skulle flytte hen med min mor. Far blev boende i London. Josephine var model, en berømt en af slagsen. Jeg så hende ikke så tit. Jeg var den eneste i søskendeflokken, der ikke levede i rampelyset og det havde jeg skam heller intet imod. "Cassidy, flyttebilen er her!" Min mors stemme lød i den anden ende af huset. "Kommer nu." Jeg skyndte mig, ned af den aflange gang, jeg kendte så godt. Vi fik alle kasserne og møblerne ind i de to store lastbiler. Derefter kørte vi mod mit nye hjem.

"Så i er de nye ejere?" Jeg steg ud af bilen og kiggede over mod stemmen. En mellem lav, mørkhåret dreng kom gående med hænderne i lommerne. "Ja." Svarede jeg kort og kontant. "Jeg bor længere nede af vejen, det er et dejligt kvarter." Han pegede i venstre retning. "Jeg hedder Louis... Louis Tomlinson." Han rakte hånden frem, navnet genkendte jeg. "Cassidy Baxter." Jeg tog imod Louis hånd. "Er din bror Arthur Baxter?" Jeg nikkede glædeligt. "Jeg spiller fodbold med ham." Det var nu ikke gennem Arthur jeg huskede navnet. "Jeg genkender dit navn." Sagde jeg pludseligt uden enlig, at tænke mig ordentligt om. "Jeg har jo lige sagt, at jeg spiller fodbold med din bror!" Louis grinede, på en genkendelige måde. "Ikke gennem Arthur. Har du en karriere, som skuespiller eller sanger?" Jeg lød dum, det var ikke min mening, men jeg havde vist fat i noget af det rigtige. "Jeg synger i et band. One direction." Det er rigtigt, det var der jeg genkendte ham fra. Det britisk/irske boyband. "Nårh ja, hvor er jeg dog dum!" Jeg slog håndfladen kraftigt mod min pande. Louis smilede på en mærkværdig måde. Vi stod lidt og kiggede på hinanden. Ingen af os tog intiativ til samtale. "Skal jeg hjælpe med noget?" Jeg kunne vel godt bruge hjælp til, at pakke mit værelse ud. Flyttebillerne var næsten tømt og mine ting var allerede taget ud for længst. "Hvis du vil, kunne jeg godt bruge hjælp til mit værelse." Louis tog hænderne op af lommen. "Med glæde."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...