Truth Or Die † 5sos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2015
  • Opdateret: 30 maj 2015
  • Status: Igang
”Okay, lad os lege en leg. Den hedder truth or die. Enten gør I hvad jeg beder jer om, eller også dør I. Det er simpelt.” Charlie Johnson er med i spillet ’truth or die’. Hun er en rigtig bitch, og vil gøre alt for at overleve. I forhold til andre, tøver hun ikke før hun fuldføre sin mission, også selvom den er forfærdelig.
Charlie finder støtte i spillet, og hun ved, at uden det er hun ingenting. Spillet har taget hånd over hendes liv og hun er en af de bedste.
Efter en masse missioner, drab, fester og andre vanvittige ting, er Charlie stadig med i spillet - og hun er klar til at modtage den sidste mission.

13Likes
4Kommentarer
1054Visninger
AA

2. Chapter 1

 

Vi sad i en rundkreds, ti mennesker på gulvet, og kiggede på hinanden. ”Okay, lad os lege en leg,” sagde Jeff, og vi kiggede på ham, ”den hedder truth or die.” Han havde fået alles opmærksomhed. ”Enten gør I hvad jeg beder jer om, eller også dør I. Det er simpelt,” sagde Jeff. Jeg kiggede rundt på mine venner, de nikkede da jeg mødte deres øjne hver især, og jeg smilte til Jeff, ”vi er på.”

”Okay reglerne er meget enkle: Jeg har ret til at fortælle jer, hvad I skal gøre. Hvis ikke I adlyder mig, har jeg ret til at slå jer ihjel. I må ikke fortælle nogen som helst om legen, med mindre de har tænkt sig at deltage,” sagde Jeff. ”Ven, hvad skal der ske med vores lig, hvis du slår os ihjel?” spurgte Carl, en mindre klog ven jeg havde mig, ”du bliver serveret som hovedret for ulvene, hvad fuck tror du selv?” jeg rullede mine øjne af ham. ”Okay, bitch.” vrissede Carl af mig, oh no you did fucking not. ”Jeg skal nok sørge for, at du dør som en af de første,” sagde jeg og gav ham dræberblikket. ”Rolig nu Charlie, vi er ikke engang startet, og du vil allerede slå ham ihjel? Jeg skal nok sørge for, hvem der skal dø,” kom det fra Jeff.

”Okay, psykopater! Lad os dreje flasken!” råbte Jeff begejstret, game on.

 

***

 

”Round and round it goes. Where it stops, nobody knows,” sang Jeff, mens flasken drejede rundt. Alle var stille da flaskens top pegede direkte mod mig. Jeff rakte en pose hen imod mig, ”Charlie, du har aldrig skuffet mig før, jeg håber ikke du gør det igen.” Jeg kiggede på posens indhold og vidste straks, hvad jeg skulle. Ivrigt tog jeg posen ud af hans hænder og tog kanylen op. Væsken løb gennem min blodåre, da jeg stak den i huden. ”Åh Jeff, var det bare det?” grinte jeg, tydelig påvirket af stoffet. ”Åh Charlie, bliv nu ikke alt for kæphøj, du ved aldrig hvad der venter dig næste gang,” sagde han med samme tonefald, som jeg. Jeg var den i legen, som havde været der i længst tid – ud over Jeff. Med andre ord: jeg havde set folk dø, uden at gøre noget ved det. Jeg havde altid undret mig over, hvordan Jeff bare kunne slå folk ihjel, uden selv at blive opdaget. Den ene gang jeg havde spurgt ham, havde han sagt: ”jeg har mine kontakter Charlie, lad være med, at bekymre dig så meget.” Og det gjorde jeg ikke efter det, jeg var ligeglad med, om det var mod loven. Legen var det eneste jeg havde tilbage, og jeg skulle nok sørge for at vinde den.

”Charlie, hold godt øje med din telefon i nat,” sagde Jeff til mig, ”sørg for, at svare hvis der er nogen, som ringer.” Han vendte om, og gik. Legen var slut for i dag.

Vejen hjem var altid værst. Det var altid meget sent, og selvom jeg forsøgte at være selvsikker, var jeg stadig bange for, at nogen skulle opdage os. Jeg havde aldrig sagt noget til nogen om legen, mest fordi det var en af reglerne, men også fordi folk ikke skulle tro, at jeg var syg i hovedet.

 

 

Det var midt om natten da min telefon ringede. Heldigvis sov jeg ikke tungt, så jeg vågnede da den brummede på bordet ved siden af min seng. Det var en af de ting, der havde kostet nogle deltagere livet, vi skulle altid være klar til at tage imod ordrer fra Jeff. Også om natten. Det havde jeg lært i det år, jeg havde været med i legen.

”Hør godt efter Charlie,” sagde Jeff med en seriøs tone, ”dette er din sidste mission, hvis du fuldføre den, har du vundet spillet.” Jeg smilte for mig selv, endelig kunne jeg vinde. ”Du har to år til at lære Luke Hemmings at kende,” vent hvad? ”Jeff, hvad snakker du om? Han er ligesom super kendt, det kan jeg jo ikke, det er umuligt,” sagde jeg, hvem troede han lige jeg var? ”Det er ikke umuligt Charlie, det ved du godt.” Jeg sukkede, han havde ret, det var ikke umuligt – endnu en ting han havde lært mig, intet var umuligt. ”I morgen aften vil han være på den lokale bar. Det er din chance, snak med ham, lær ham at kende, hvem ved, måske ender du i seng med ham,” jeg kunne fornemme ham smile, røvhuld. ”Men her er min pointe. Inden for en måned, skal du date ham, og i de to år du har til at fuldføre missionen, skal i være i et fast forhold. Og jeg mener fast forhold.” Fuck nej. ”Hvordan ved du overhovedet, at han er på den lokale bar i morgen?” spurgte jeg, dumt spørgsmål. ”Jeg har mine kontakter.” Jeg smilte af ham, ”selvfølgelig har du det,” grinte jeg. ”Så sådan som jeg har forstået det, skal jeg mødes med ham i morgen aften, starte med at date ham i løbet af en måned. Og for at det ikke skal være løgn, skal jeg være i et forhold med ham… I to år.” ”Lige præcis,” sagde Jeff, ”du kan altid sige nej, men du kender jo konsekvenserne for det…” Jo tak, det gjorde jeg. ”Men han er jo i et band og turnerer verden rundt, hvordan skal det nogensinde fungere?” spurgte jeg. ”Det må du jo prøve at finde ud af. Er du ikke altid god til det med idéer?” Det var ikke et spørgsmål, det vidste jeg godt. ”Okay så, men jeg forlanger en guldkrone om to år når jeg vinder det her lort,” sukkede jeg. ”Og det skal du nok få,” grinte han. ”Hvad skal der så ske med spillet i de to år?” spurgte jeg. ”Det forsætter, men jeg regner med, at overskride deltagernes grænser. Jeg skal jo af med dem på en eller anden måde, når jeg ved, at du alligevel vinder,” sagde han. Han lød som en, der var syg i hovedet, men han var slet ikke så slem – kun engang i mellem.

”Held og lykke Charlie, og husk,” han holdte en pause, ”jeg holder øje med dig.”

 

 

A/N: Første kapitel! Det er meget kort, men jeg gad ikke at historien "rigtig" skulle starte i første kapitel. Jeg har fået idéen til selve spillet, fra filmen 'Truth Or Die', hvilket er en gyserfilm så jeg har ændret meget på "konsekvenserne".

- Emma, xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...