Julies dagbog

Her følger du min kærlighed, mine venner, min skole, min fritid og alt andet, som der hører til i mit liv.
(Alle navne er ikke personernes rigtige navne, heller ikke mit eget)

3Likes
0Kommentarer
4455Visninger
AA

55. D. 31. oktober

 

31-10-2015

Lørdag

Kære Dagbog

Findes der bedre dage, end de dage, hvor man bare slet ikke skal noget? Man har faktisk så meget tid, at man næsten ikke ved, hvad man skal lave. De dage elsker jeg nemlig, og sådan en dag har jeg i dag. Jeg burde nok bage, men jeg ved ikke, hvad jeg skal  bage, så det må vente til i morgen. Jeg har ingen lektier, så det er bare super dejligt. Jeg trænger virkelig også bare til at slappe af - så det er det, jeg har tænkt mig at gøre, og så selvfølgelig bare gøre det, som jeg har lyst til. I hverdagen tænker jeg så tit på, alt det jeg skal, og jeg har så travlt, så en dag som i dag er meget sund for mig! Det er jeg i hvert fald overbevist om... 

Noget af det som jeg ikke har så god til i min hverdag er at skrive, så det vil jeg bruge noget tid på. Noget af det som jeg så nogle gange har tid til at skrive er mine boganmeldelser. Til en bog-aften for nylig fik jeg næsten et job som anmelder for et forlag, men det har jeg så ikke fået alligevel. Eller, jeg har i hvert fald ikke fået et tilbud, som jeg er interesseret i, men det er også helt okay - jeg har så mange andre ting i min hverdag lige nu.

I denne uge i skolen har vi brugt mange timer på at skrive vores egen avis, og jeg har været redaktør for min klasses avis. Vi har lavet en netavis, og nu deltager vi i en konkurrence med den, hvor man kan vinde 25.000 kr., og jeg tror faktisk, at vi har en chance for at vinde! Jeg er mere end tilfreds med resultatet, så det er virkelig en lettelse. Det har forresten været en super god og spændende uge, så det er jo bare dejligt!

I denne uge har jeg også fortalt min klasse om min fysiske situation. Det var super hårdt at skulle fortælle dem om det hele, og det kostede mig da også lige et par tårer. Jeg tror måske, at til daglig bruger jeg så meget energi på at tænke positivt, så jeg har slet ikke tid til at tænke negativt. Men dér, da jeg stod og fortalte dem alle sammen om alt det negative lige nu, blev det så overvældende, så jeg slet ikke kunne lægge skjul på mine følelser. Og det er da heller ikke sjovt at have det, sådan som jeg har det, og det tror jeg virkelig også, at mine klassekammerater fik en forståelse for. På fredag skal jeg til undersøgelse med min ryg, og det glæder jeg mig virkelig til. Jeg glæder mig bare til at kunne fortælle en om alle mine problemer lige nu, og hvor dårligt jeg har det.

Her i weekenden er det meningen, at jeg skal i gang med mine hjemmelavede julegaver. Ja, jeg er godt klar over, at det er november vi træder ind i, i morgen, men jeg har mange gaver, der skal laves, så jeg skal bare i gang! Der er en del weekender, hvor jeg ikke har tid, og ugen op til min juleferie skal jeg have terminsprøver, og jeg er væk ca. to uger i november, så jeg skal bruge de fleste weekender på at læse i december. Samtidig er jeg også i gang med den her gave til min mor i fødselsdagsgave, så det skal jeg nok også lige bruge lidt tid på!

Det er helt vildt, hvor hurtigt tiden går.....

Jeg elsker virkelig mit liv <3

Kærlige knus, kram, kys og kærlighed fra mig, Julie <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...