Julies dagbog

Her følger du min kærlighed, mine venner, min skole, min fritid og alt andet, som der hører til i mit liv.
(Alle navne er ikke personernes rigtige navne, heller ikke mit eget)

3Likes
0Kommentarer
4453Visninger
AA

22. D. 27. juni

 

27-6-2015

Lørdag

Kære Dagbog

Nu har jeg sommerferie. Jeg forstår det slet ikke, men jeg føler mig så let. Nu har jeg seks uger, hvor jeg ikke har andet end god tid. Jeg har seks uger, hvor jeg selv bestemmer, hvad jeg vil lave. Jeg kan skrive, læse, bade, spise, skråle og gøre lige, hvad jeg vil i seks uger. Vigtigst af alt er også, at jeg ikke behøver at se alle pissemyrerne fra min klasse  seks uger. Selvfølgelig er der nogle personer, som jeg virkelig kommer til at savne, så dem vil jeg da også ses med!

Ja, jeg har sommerferie. Jeg elsker virkelig at sige det!!!!! Nu har jeg også en masse tid til at skrive i dig, og det er jeg virkelig også glad for. Nu er jeg bare spændt på, om der kommer til at ske noget spændende, så jeg har noget at skrive om. I dag er det den første dag i min sommerferie, så det ville være oplagt at skrive alle min sommerferie mål for i år ned i dag. Det vil jeg så lige gøre! Her er min sommer to-do liste:

1. Læse og anmelde en masse bøger.

2. Være meget sammen med mine venner og familie.

3. Aftenbade.

4. Blive bedre til fodbold.

5. Blive mere selvsikker.

6. Gøre mig selv klar på 9. klasse.

7. Skrive alle mine noter klar.

8. Forsøge mig med en masse ting i køkkenet.

9. Skrive en masse.

10. Tabe mig lidt - så det kan ses.

11. Forberede mig på at være den jeg er.

12. Solbade + tage på stranden.

 

Okay, ja, der var en del, og måske kommer der flere ting jeg gerne vil denne sommer..... Men først og fremmest, så skal jeg virkelig bare nyde min ferie!!!!

Det er lidt sjovt, fordi jeg nu i så lang tid har set frem til sommerferien, og nu er den kommet. Jeg er selvfølgelig glad for at have sommerferie nu, men jeg kan altså virkelig også godt lide min hverdag, som den er. Den er tryg og god. Jeg har nok også svært ved at holde sommerferie, fordi jeg har sagt farvel til seks personer fra min klasse. Nu er vi seks personer mindre, og det bliver virkelig mærkeligt. Jeg har så fundet ud af, at der flytter en pige fra min parallelklasse ind til os. Hun er meget sammen med drengene, og hun stikker hurtigt en i ryggen, hvis man ikke passer på. Jeg synes, at hun er rigtig sød, men jeg skal altså virkelig passe på mig selv. Jeg har Tina, og hende elsker jeg utrolig højt, og hende har jeg nok i. Der er to andre piger fra min klasse; Cecilie og Lærke, og de to piger tror jeg virkelig, at Tina og jeg kan være vildt meget sammen med næste år. Det glæder jeg mig virkelig til.

Men for at vende tilbage til de seks, som tager af sted. Der er fem piger fra min klasse, som tager af sted og én dreng. I går havde vi vores "afskedsfest". Det var jo ikke en sige farvel fest, men i stedet en vi ses igen fest. Fordi vi skal selvfølgelig holde kontakten. Vi har gået i samme klasse i alt for mange år til bare at smide alt det ud. Jeg kommer til at savne dem alle sammen på hver sin måde, og jeg vil huske dem alle på hver deres måde. Vi mister seks utrolig unikke personligheder og det er virkelig ærgerligt. Især Sofia har været utrolig berørt i den sidste uger her op til sommerferien. Hende havde jeg også svært ved at kramme i går aftes, men jeg ved, at vi nok skal holde kontakten.

I går gav klassen og jeg også de seks, som tager af sted på efterskole en gave (det havde jeg sørget for) De blev virkelig glade for gaven, så alt det besvær jeg har haft med gaverne har været det hele værd. I gaven var en billedramme med et fælles billede fra vores Københavnertur i december, og så var der nogle personlige breve. Stemningen blev lidt tung, da de fik gaverne, men det gjorde ikke noget. Aftenen var rigtig hyggelig i går, og især efter tre drenge var taget hjem. 

Min mor og jeg har opdaget noget meget skræmmende. Fordi når Jakob er der, hvor jeg er, kan jeg slet ikke slappe af. Han er skyld i mine spændinger og problemer. Jeg hader ham. Jeg hader næsten ingen mennesker, men jeg hader virkelig ham. Han er så klam, kikset, dum, åndsvag, arrogant, ja, han er bare en forfærdelig pissemyrer. Men han er IKKE det værd.

I ugen her op til sommerferien har syvende og ottende årgang på skolen spillet bridge. I går havde vi så en stor turnering og Tina og jeg fik 3. pladen i A-rækken, så det var bare helt fantastisk. Det har været en super god uge, og jeg vælger det helt sikkert som valgfag næste år!

Nu har jeg sommerferie, og det vil jeg nyde. Nu har jeg seks uger uden skolen, og det har jeg også fortjent. I går fik jeg mig også lige mit sidste 12-tal i en dansk stil inden sommerferien. I denne uge har jeg fået at vide at mangler D-vitamin, så det skal jeg også til at tage. Jeg skal også tage 8 smertestillende piller hver dag, og det har selvfølgelig også konsekvenser!!!! 

SOMMERFERIE YAYYYYYYYYYYYYYYYYYYY!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg elsker virkelig mit liv <3 <3 <3

En masse kærlige hilsner, kærlighed, knus og kram fra Julie <3

Kærlighed, love, amour <3 <3 <3 <3 <3 <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...