Julies dagbog

Her følger du min kærlighed, mine venner, min skole, min fritid og alt andet, som der hører til i mit liv.
(Alle navne er ikke personernes rigtige navne, heller ikke mit eget)

3Likes
0Kommentarer
4480Visninger
AA

58. D. 20. februar

 

20-16-2016

Lørdag

Kære Dagbog

Efter noget alternativ behandling, som jeg nu har været til to gange, er mit overskud meget større. Den person jeg ser i spejlet nu ser helt anderledes ud - ja, jeg eksperimenterer endda med mit hår, og det plejer ellers ikke lige at være min sag. Jeg har nu i næsten hele min folkeskole sat pris på min stramme hestehale, der både sørger for, at jeg ikke får hedeture, det klæder mig og føles let til mit outfit! Men nu prøver jeg mig altså frem med flere forskellige frisure, og jeg kan lige så godt indrømme det... Jeg kan lide det!

Men jeg mener altså virkelig det med, at mit overskud er utrolig øget. Jeg føler mig faktisk helt forandret, mere glad, mere let - jeg føler mig mere som den Julie, jeg skal være. Det er ikke mere småting som mine trælse klassekammerater, basketklubbens udfordringer eller alle mine mærkelige tanker, der fylder mere. Nu har jeg plads til større ting, for eksempel at være ligeglad, og min pytkasse i baghovedet bliver taget utrolig meget i brug. Jeg kan trække vejret uden, at det blokeres. Jeg kan have energi til længere end klokken halv otte om aftenen. Jeg har overskud til at være der for alle dem, der har brug for mig. Men vigtigst af alt, jeg er bare mig selv og IKKE stresset. Der er stadigvæk utrolig mange ting jeg gerne vil, og rigtig mange ting jeg skal, men nu føler jeg mere efter inden i mig selv og tager tingene i mit eget tempo.

Jeg føler mig i balance. Men nu skal det jo altså heller ikke lyde som om jeg er blevet en eller anden hippie, fordi det er jeg bestemt ikke. Jeg tror bare, at jeg er en teenager, der hviler utrolig meget i sig selv, og det må jeg da gerne være lykkelig og glad over.

Jeg kunne fortælle dig en masse om alt det jeg lige i øjeblikket skal have styr på i basketklubben, hvordan jeg er i tvivl om denne her dreng kan lide mig, om jeg kan lide en, hvor meget jeg savner en kæreste, hvor meget jeg savner en varm og flagrende forelskelse, hvor meget jeg glæder mig til, at projektopgaven snart går i gang, hvor meget jeg glæder mig til at starte på gymnasiet, hvor meget jeg glæder mig til at være færdig med alle dem fra min klasse, undtagen fire dejlige personer, alle mine skrivelses idéer, alle mine andre idéer, alle mine tanker, min dejlige familie, hvordan det går med min trælse fysisk, som har det ok, men selvfølgelig ikke godt, hvordan jeg faldt ned fra min køjeseng, hvad jeg lige har bagt i dag, hvordan det går med mine karakterer, hvordan jeg har det med mine lærere, hvordan jeg tænker om mine veninder udenfor skolen lige pt., hvor glad jeg er for at træne U10-holdet i basketklubben og så om min helt vildt mærkelige drøm i nat - ja jeg kunne virkelig fortælle meget.

I stedet for har jeg lige brug for kort at vende, nogle af de tanker, der fylder en del i mit hoved pt., desværre. Døden har altid fyldt et eller andet i mig, og den kan ofte give mig problemer med min søvn. Det er skræmmende at tænke på og nogle tanker, som der slet ikke burde have plads i mit hoved. Jeg håber virkelig på, at de snart flyver et andet sted hen, jeg øver mig i hvert fald på det, men de tanker er bare svære at få til at gå væk. Men de stander mig i mange ting og de skal bare VÆK. Hvis de tanker kunne komme væk, så ville mit liv være lige som det skal være, og som jeg gerne vil have det. I hvert fald når jeg starter på gym. vil det være sådan!!!

Så vil jeg også bare gerne lige sige, at jeg rigtig gerne vil til Tyrkiet til sommer, men jeg er ikke så glad for at tænke på den flyvetur! Men selve Tyrkiet og vores fantastiske hotel i Alanya ville være utrolig lækkert og dejligt sammen med min skønne familie.

Mine drømme lige pt.:

Være forfatter

Få en dejlig kæreste

Blive gymnasielærer 

Være lykkelig (men det er jeg jo sådan set, men vil bare gerne fortsætte med at være det!!!)

En masse knus, kram, køs, kærlige tanker, følelser og krummede tæer fra Julie <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 

 

P.s. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skrev det med tæerne - det lød bare godt!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...