Julies dagbog

Her følger du min kærlighed, mine venner, min skole, min fritid og alt andet, som der hører til i mit liv.
(Alle navne er ikke personernes rigtige navne, heller ikke mit eget)

3Likes
0Kommentarer
4194Visninger
AA

1. D. 10. maj

 

10-5-2015

Søndag

Kære Dagbog

Jeg har skrevet dagbog i mange år. For mig har det altid været en måde, hvor jeg har kunnet få alle mine tanker ud på én gang. Og det har jeg tit haft brug for. Normalt skriver jeg i hånden i min private dagbog, men nu skriver jeg så digitalt. Nu hvor jeg starter på en helt ny form for dagbog giver jeg lige et kort resumé af mit liv:

Jeg blev født i år 2000. Jeg bor et sted i jylland, og her er jeg rigtig glad for at bo. Jeg bor sammen med mine dejlige forældre, min lillebror og min lillesøster. Jeg elsker min familie, og familiekærlighed betyder rigtig meget for mig. Uden min familie ville jeg ikke være mig selv. Især min mor gør mig til den jeg er. Jeg er mors pige, og det har jeg altid været. Jeg har altid haft mange fysiske problemer, og efterhånden som jeg er blevet ældre, har jeg også fået mange udfordringer psykisk. Jeg har altid været en meget følsom pige, og det vil jeg nok også altid være. Nogle problemer i mit liv indtil videre; stress, mobning, skader, uoverskuelighed, at jeg vil redde hele verden og meget mere. Men jo længere du kommer i bogen, jo mere vil du lære om mig.

Jeg har ikke lyst til at skrive meget mere om min fortid. Jeg går meget ind for at leve i nuet! Så nu lader vi bare som om, at du kender mig. Læs bare videre, brikkerne skal nok falde på plads lige så stille.

I dag er det søndag. I går var jeg til konfirmation hos min mors bedstevenindes dreng. Jeg stod for noget underholdning, og det gik super fint. Jeg havde ikke mit lændebælte på i går, så det betaler jeg lidt for i dag, men det er jeg jo vant til!(jeg har en bygningsfejl i ryggen, derfor går jeg med lændebælte HVER dag). Vi var også til min lillebrors bedste kammerats konfirmation i går, og det var super hyggeligt. Konfirmandens storesøster er en af mine bedsteveninder, så hende havde jeg endelig tid til. Hun er nemlig på efterskole i år, så vi ser ikke hinanden så tit, men sådan er det!

I dag har jeg ellers bare sumpet. Jeg elsker amerikanske tv-serier, så dem har jeg nydt nogle afsnit af i dag! Ellers er jeg ved at skrive på en ny stor historie, som jeg bruger meget tid på. Måske skal jeg læse lidt senere, så jeg kan få anmeldt endnu en bog. Jeg anmelder bøger for byens boghandler, og det job er jeg super glad for. Jeg har også lige fået et andet job, det er så bare på biblioteket, og ved det job får jeg løn! Jeg begynder på mit nye job i starten af juni. Det er også der jeg skal til terminsprøver. Jeg går forresten i 8. klasse.

I morgen er det mandag... Men det er nu fint nok. Mandag er en af de bedste dage i min uge. Først skolen med gode fag, så træne mit drengehold i basket og bagefter hygge med familien. Jeg går super meget op i min skole, og jeg får topkarakterer i alle fag. Jeg knokler mest i matematik, og jeg er uden tvivl en sprogpige. Siden jeg var 6 år har jeg spillet basketball, men nu er klubben ved at gå ned, men det har ikke stoppet mig i at spille. Det har alle mine problemer med knæene, skuldrene, nakken og ryggen, men sådan er det! Nu træner jeg så et hold i stedet. Jeg træner bl.a. min lillesøster. Hun er ikke så god endnu, men jeg elsker at bruge tid med hende på den måde.

I øjeblikket har jeg det lidt svært psykisk. Jeg skal snart snakke med en psykolog, men det er også fint nok. Jeg er en åben bog, og jeg vil hellere end gerne have en til at rode lidt rundt med mine brikker i hovedet på mig. Jeg er en glad pige, men hvad er meningen med livet?

Jeg kan ikke sove lige i øjeblikket. I næste weekend skal jeg på en kort ferie hos min mormor og morfar, og min lillebror skal med for første gang. Jeg har ikke rigtig lyst, fordi jeg kan ikke overskue det. Jeg vil bare gerne være hos min mor. Jeg tænker meget på døden i øjeblikket, og det får mig virkelig ned. Jeg er nok lidt ked af det. Jeg vil bare så gerne være fra for tankerne om døden, så er det okay, hvis jeg får flere rygsmerter.

Men det er også svært når jeg har en ekskæreste som er en nar overfor mig, min "bedsteveninde" lægger aldrig mærke til mig - hun er bare falsk, mine venner er så barnlige, ingen forstår mig, folk synes jeg er kedelig, der går rygter om mig, og jeg kan ikke overskue fremtiden. 

Det hele er lidt indvinklet, men det er fint.

Nu er det bare noget lort, fordi jeg er nok ved at forelske mig i Magnus fra klassen.....

Måske kommer der mere senere det ved jeg ikke, ellers kommer der mere i morgen!

Love you <3

Knus fra Julie :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...