Familie

Der er gået 5 år siden Helene og Chris blev gift. Deres kærlighed er lige så stor, som da de blev gift, men familielivet har store problemer. Chris arbejde holder ham væk, i længere tid ad gangen, og Helene var ved at være færdig på The Academy Of Art University. Alt i mens er deres søn, startet i børnehave, og bliver hentet og passet af Augusteen og Ted. (Chris' forældre)

Info: Dette er 2'eren af En Udvekslingsstudent. Så læs den først, og få mere ud af denne :D god læseslyst.

5Likes
3Kommentarer
5315Visninger
AA

18. New York, Onsdag morgen (Helene)

At være gift, og ligge i en seng, med ham jeg var gift med, men stadig have følelsen af, at det var forkert, kom bag på mig. Jeg kunne høre Helm og Dylan ude på gangen. Dylan ville gerne ned og lege med Lego, og han ville gerne have Chris med.

”Jamen Dylan, han sover stadig.” prøvede Helm.
”Jeg vil lege med far.”

Han trampede let i jorden. Jeg kunne lige forestille mig, hvordan han kiggede såret op på ham. Jeg kiggede smilende på Chris. Han sov stadig, og det ville være synd at vække ham. Jeg kom ud ad sengen, uden at vække ham. Jeg åbnede døren, og kom ud på gangen. Med et løftet øjenbryn kiggede jeg anklagende på Dylan og Helm. Hoveddøren blev lukket.

”Hvordan går det skat?” spurgte Elizabeth.
”Helene er vågnet.” svarede han roligt.
”Skat.”
Jeg satte mig på hug, foran ham. Han kiggede såret op på mig.

”Ja mor.”
”Ved du hvad jeg tror?”

Han rystede let på hovedet som svar.

”Jeg tror det er meget sjovere, at lege med onkel Helm end med far.”
”Det tror jeg også Dylan.” sagde Elizabeth nede fra gangen.
”Han er rigtig god til at lege med legoklodser.”
”Det er faktisk det, jeg er allerbedst til.” kommenterede Helm ligegyldigt.

Dylan kiggede mistroisk op på ham. Han smilede lumsk tilbage.

”Okay så.” sagde han.

Jeg smilede til dem, hvorefter jeg gik tilbage til det lille soveværelse. Chris lagde stadig og sov. Jeg stod et øjeblik og beundrede den store mand, som lagde i en seng, som måske var for lille til to mennesker, og som fint fungerede bare til ham. Og den havde vi sovet to i, i nat. Jeg overvejede at kravle tilbage i sengen, da det let bankede på døren. Jeg drejede rundt, og åbnede døren.

”Godmorgen.” hviskede Elizabet.

Jeg gik ud på gangen til hende, og lukkede

”Godmorgen.”
”Sover han stadig?”
”Ja. Det er længe siden, han bare har sovet, uden at blive forstyrret.”
”Javel ja.” svarede hun nikkende.
”Inden vi tog afsted, havde han en lille periode hvor han ikke har sovet så meget, så han trænger virkelig til at sove.”
”Det er bare i orden. Vil du så ikke med ned og spise morgenmad? Så kan Chris sove i fred og ro.”
”Ja selvfølgelig.” svarede jeg en smule modvilligt.

Jeg ville helst have været i sengen hos ham. Mærket hans brystkasse mod mine fingre. Lyttet til hans rolige hjerteslag. Sovet en overfladisk søvn, i hans arme. Men det ville have været ubehøvlet at sige nej til Elizabeth. Det var jo på grund af dem, at vi var her. Jeg smilede sødt til hende, og fulgte efter hende, ned ad trappen, og videre ind i køkkenet. Jeg havde et par slidte shorts og en af Chris’s gamle sorte t-shirt med skrift på. ’I Want Captain America’, ret sjovt i mit tilfælde. Dylan legede henne i hjørnet med Helm. Elizabeth satte sig, og kiggede op på mig. Jeg smilede og satte mig overfor hende.

”Jeg har tænkt meget de sidste 5 år, over hvorfor Chris lige valgte dig.” sagde hun smilende.
”Men i aftes fandt jeg ud af hvorfor.”
”Jeg er vist ikke helt med.”
”Du har et ualmindelig roligt væsen. Af alle de kvinder, Chris har været sammen med, er du den, han har slappet mest af med. Han griner, han smiler, og vigtigst af alt, så er han mere lykkelig end mange andre unge mennesker. Og i jeres tilfælde, er det for mig en gåde, at I stadig er sammen.”
”Hvorfor?” spurgte jeg, en smule såret.
”Ja, altså den store aldersforskel, og så den seneste tids anklager om utroskab. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet, at du ville tilgive ham for det.”
”Men han var jo slet ikke utro. Det er det, som alle har troede, men det har ikke været sådan. Ariana boede på det samme hotel som Chris. De havde været ude og spise, som gode venner, og var fulgtes tilbage til hotellet. Mere er der ikke i den historie.” sagde jeg fornærmet.
”Kender du kvinden?”
”Det er en af hans gamle high school veninder. Jeg har mødt hende et par gange, hvor hun har været i LA. Han har altså ikke været utro Elizabeth.”
”Ikke det?”

Forbavset kiggede hun på mig.

”Nej. Det skal du ikke tænke mere på. Jeg elsker Chris, og han elsker mig.”
”Okay så. Hvad plejer du at spise, når du er hjemme?”
”Jeg spiser helst havregryn.”

Hun fandt en lille papirspose med havregryn, en lille bøtte med sukker, og en halv liter mælk. Hun virkede ikke helt overbevist. Men jeg lod den irriterende fornemmelse ligge. Hun var jo bare bekymret for ham, ligesom jeg ville have været. Mens jeg spiste gik hun afslappet rundt i køkkenet, og ryddede op, på det ikke eksisterende rod. Ubevist fulgte jeg hende med øjnene mens jeg spiste. Selve huset, var ret gammelt men renoveret et par gange med Helm og Elizabeth havde boede der. Det havde personlighed og charme.

”Hvor lang tid har i boet her?” spurgte jeg.
”Vi har boet her i 34 år efterhånden. Vi blev gift da vi var i starten af 20’erne, og så købte vi huset her.”
”Har I aldrig overvejet at flytte?”
”Nej. Hele vores liv sammen, er bygget op omkring huset her, og så har vi så mange minder, som vi ville efterlade, hvis vi flyttede.”
”Det er virkelig charmerende, og yderst afslappet.”
”Tak.”

Hun smilede, mens hun tørrede bordet.

”Er du færdig?”
”Ja. Tak for mad.”
”Velbekom.”

Jeg kiggede på uret i ovnen. 9:55.

”Han må virkelig trænge til at sove, var?”
”Ja.”

I det samme kunne vi høre, at han kom væltende ned ad trappen. Jeg drejede i kroppen idet han kom ind i køkkenet. Træt kom han hen til mig. Kyssede let mit hår. Lagde armene om mine skuldre, og trak mig ind i sin favn.

”Godmorgen de damer.”
”Godmorgen sovetryne.” svarede jeg elskeligt.
”Godmorgen Chris. Sovet godt?”
”Fantastisk moster.”
”Far!” råbte Dylan

Dylan løb gennem stuen, og kastede sig ind mod Chris.

”Godmorgen skat. Har du sovet godt?”
”Ja.” svarede han glad.
”Du skal lege med mig.”
”Nu?”
”Ja. Lige nu.”
”Hvad så med onkel?”
”Han kan også lege med os.” kommanderede han.
”Jeg skal lige have noget at spise, så skal jeg nok komme ind, og lege med dig.”
”Lover du det?” spurgte han mistroisk.
”Det lover jeg.”

Chris løftede hånden, som tegn til at han lovede det. Så løb Dylan tilbage til stuen, og legede videre. Jeg rystede smilende på hovedet, og kiggede på Chris med et løftet øjenbryn.

”Det er nu jeg har tiden til at lege med ham, Helene. Og desuden, er det lang tid siden jeg har leget med Lego.”
”Har du nogensinde leget med det?” spurgte Elizabeth sarkastisk.
”Jeg legede da ikke med andet.”
”Ja som om.” kommenterede jeg.

Han svarede bare min kommentar med et let kys, og satte sig så ved siden af mig.

”Hvorfor vækkede du mig ikke, da du gik ned?” spurgte han stille.

Han vente sig i stolen, og kiggede spørgende på mig, mens han lagde sine hænder på mit lår. Mine hænder lagde sig på hans, og jeg kiggede smilende op på ham.

”Det er lang tid siden, du sidst har haft mulighed for bare at sove. Nu havde du muligheden, for at sove. Og der var en som ville lege med Dylan.”
”Jeg vil hellere være sammen med ham nu, end at sove til middag. Det kan jeg gøre derhjemme.”
”Men der har du ikke muligheden for det.” svarede jeg, og tak på skulderne.
”Så er det nok fordi, at jeg ikke skal sove så længe.”
”Hold nu op Chris. Du har nærmest været på arbejde i døgndrift den seneste tid. Du skal da også have noget søvn.”
”Du er utrolig.”

Han lænede sig ind mod mig, og kyssede mig. Let lagde jeg min hånd på hans kind. Han flyttede sin ene hånd over på mit andet lår, og strammede let grebet om dem begge. Jeg begyndte at grine.

”Og det, er blandt andet derfor jeg elsker dig.” sagde han så.
”Ja det er meget modent, Chris.” sagde Elizabeth.
”Hvad skal sådan et muskelbundt, som dig have til morgenmad.”
”Bare havregryn."
”Javel.”

Hun fandt en skål, og kom havregrynene i den, inden hun servede den for ham.

”Tak moster.” sagde han.
”Det var så lidt. Spis op, ellers får du ingenting i morgen.” jokede hun.
”Sikke en trussel.” grinede han.

Hun satte sig på den anden side af det runde spisebord, og kiggede på Chris mens han spiste.

”Hvad har I så tænkt jer, at lave i dag?” sagde hun.
”Nej ikke rigtig.” svarede Chris.
”Jeg har ikke set Frihedsgudinden.”
”Vil du gerne se den?” spurgte Chris.
”Ja, det vil jeg faktisk gerne.” svarede jeg næsvisende.
”Hvad med en guidede tur i New York, af nogle gamle New Yorker?” foreslog Elizabeth.
”Det er fint med mig.” svarede Chris.
”Okay. Så er det, det vi gør.” sagde Elizabeth.

Hun tog skålen fra bordet, og satte den opvaskemaskinen, hvorefter hun forsvandt ind i stuen til Helm og Dylan. Mit blik fangede noget i Chris’s øjne. Han var trist. Mit hjerte slog et slag over, og en snert af frygt rullede en over mig.

”Hvad er der galt Chris?”
”Ingenting Helene. Hvad har hun sagt til dig? Altså inden jeg kom ned.”
”Hun troede ikke, at vi ville blive sammen. Og slet ikke efter det med utroskaben.”
”Hvad havde hun som begrundelse?”
”Den store aldersforskel. Hun sagde også at jeg gav dig en ro, noget stabilt. Jeg tror hvert fald, at det var det hun mente.” sagde jeg eftertænksomt.
”Og det gør du. Hele mit liv hænger kun sammen på grund af at du er så fleksibel. Det kræver meget af en ægtefælle, når den ene part er en berømthed. Jeg vidste du kunne klare det.”
”Det ved jeg godt skat.”

Jeg lænede mig ind mod ham, og kyssede ham. Han lagde let hænderne om mit hoved.

”Vi skal se frihedsgudinden, vi skal se frihedsgudinden.” sang Dylan indefra stuen.

Jeg trak mig væk fra Chris, og begyndte at grine.

”Han er vist glad.” kommenterede Chris.
”Det tror jeg på. Lad os få noget mere anstændigt tøj på.”
”For resten, så kan jeg godt lide din trøje.”
”Du synes ikke det er for meget?” jokede jeg.
”Nej.”

Han rynkede på næsen, og rystede et par gange på hovedet. Dylan kom ud i køkkenet.

”Kom nu, vi skal afsted nu.”

Han rev i Chris’s bukser.

”Vil du afsted i nattøj?” spurgt jeg.
”Vi har ikke tid til at skifte, Kom nu. Kom nu.”
”Det kan du tro vi har.” sagde Helm roligt inde fra stuen.

Vi gik op på loftet, hvor Chris hjalp Dylan i tøjet, mens jeg fandt ud af hvad jeg ville have på. Solen lod vente på sig, men den ville komme frem i løbet af de næste par timer. Jeg fandt et par løse blomstrede sommershorts, og en stram sort t-shirt. Chris kom kort tid efter ind til mig.

”Er du sikker på, at du vil have de shorts på?” spurgte han.
”Er der noget galt med dem?”
”De er bare meget opsigtsvækkende.”
”Og vi vil ikke lægges mærke til?”
”Gør vi ikke det nok i LA?” spurgte han en smule irriteret.
”Okay, så finder jeg bare nogle andre.”
”Ikke sur skat.”
”Er jeg heller ikke.” sagde jeg, såret.

Han kom hen til mig, og lagde sine arme om mig.

”Jeg ville ikke såre dig.”
”Det er lige meget Chris.”

Jeg vred mig fri fra han greb, og fandt et par sorte shorts i stedet for. Mens Chris fandt noget tøj, satte jeg mig på sengen, og fulgte hans bevægelser med øjnene.

”Lad vær med at være sur.”
”Jeg er ikke sur.”
”Hold nu op. Jeg kan se du er sur.”
”Du kan selv holde op.”

I det samme kastede han sig næsten over mig, og slog mig i sengen.

”Lov mig, at vi ikke skal skændes på denne her tur.”
”Det lover jeg.”

Jeg lagde mine arme om hans endnu nøgne overkrop og trak ham helt ned til mig. Kyssede ham, blidt og omsorgsfuld. Døren blev næsten sparket op af Helm, som stod med et kamera på den anden side. Forskrækket fløj Chris op ad sengen. Kiggede et øjeblik på sin onkel inden han begyndte at grine.

”Hvad fanden har du gang i onkel?”
”Endnu et billede til den hemmelige samling.”

Han viftede med det lille stykke papir, som kameraet havde spyttet ud.

”Få din trøje på. Vi skal til at afsted.” sagde han så.

På vej ud ad døren fangede Chris en trøje, og kom i den på vej ned ad trappen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...