Familie

Der er gået 5 år siden Helene og Chris blev gift. Deres kærlighed er lige så stor, som da de blev gift, men familielivet har store problemer. Chris arbejde holder ham væk, i længere tid ad gangen, og Helene var ved at være færdig på The Academy Of Art University. Alt i mens er deres søn, startet i børnehave, og bliver hentet og passet af Augusteen og Ted. (Chris' forældre)

Info: Dette er 2'eren af En Udvekslingsstudent. Så læs den først, og få mere ud af denne :D god læseslyst.

5Likes
3Kommentarer
5372Visninger
AA

4. Mandag (Dylan & Chris)

Dylan:

Det var mandag morgen, og mor var allerede i gang. Hun havde lagt syg søndag, men var alligevel blevet frisk nok til, at hun ville tage i skole. Hun var verdens bedste mor, og jeg elskede hende overalt på jorden. Hun var der altid, selvom hun havde meget at se til. Det var hårdt for hende, at far ikke var så meget hjemme, og at han var væk i lange perioder. Hver gang han var hjemme, kunne hun slappe af. Jeg ville på intet tidspunkt overveje, at være inde i hendes hoved når det bare var os to. Jeg tror hun elsker, at Helga er her, til at tage sig af det, som hun tager sig af. Jeg lagde stadig inde i sengen, og  håbede på at hun snart ville komme ind og vække mig. Jeg lukkede øjnene , og lod som om, at jeg sov, da jeg kunne høre, at der blev taget i døren. Der var en som listede hen over gulvet, og hen til min seng.

                      ”Godmorgen skat.” sagde hun.

Jeg vendte mig lidt i sengen, og gav hende et kram.

”Godmorgen mor.”
”Far og jeg snakkede om, om du ikke ville holde fri fra børnehaven i dag, og så være sammen med far, hele dagen?”
”Må jeg gerne det?” spurgte jeg glad.”
”Selvfølgelig. I har jo ikke så meget tid sammen denne gang.”

Min glæde forsvandt igen. Mor og far skulle på forlænget weekend i denne uge. Mor kørte let sin hånd gennem mit hår, og kyssede mig i panden.

”Du kan bare sove videre, og så ses vi når jeg kommer hjem.”
”Okay. Vi ses.”

Jeg gav hende et knus, hvorefter hun gik ud på gangen, og lukkede døren efter sig. Jeg hørte mor og far sagde farvel. Kort tid efter faldt jeg i søvn igen.

Da jeg vågnede igen, sad far knælende ved min seng, og kiggede mig lige ind øjnene. Hans store hånd lagde på min skulder, og havde lige skubbet mig frem og tilbage.

”Godmorgen.” sagde han smilende.
”Godmorgen far.” sagde jeg søvnigt.
”Er du klar til en ny dag, med en masse løjer?”
”Jae.”

Jeg hoppede ud ad sengen, og kiggede lidt rundt.

”Vil du spise først?” spurgte far.
”Øh. Ja, det tror jeg.”

Så gik vi ned i køkkenet, hvor han havde fundet cornflakes, mælk og sukker. Jeg satte mig på stolen, mens far hældte cornflakes i min skål. Da han havde hældt mælk på dem, rodede han lidt i mit hår, inden han gik over i køleskabet med den. Mens dryssede jeg sukker på. Far satte sig på stolen ved siden af mig, og kiggede på mig mens jeg spiste.

”Skal du ikke have noget?” spurgte jeg ham.
”Jeg har spist.”
”Nå.”
”Hvad vil du gerne lave i dag?”
”Lege med min nye action-man.” svarede jeg.

Jeg lavede en flyvende bevægelse med min ske. Far grinede let ad mig. Jeg begyndte også at grine. Da jeg var færdig, tog far min tallerken, og satte den i opvaskemaskinen.

”Løb op og find dine action-men, så kommer jeg lige om lidt.”
”Skal jeg ikke have tøj på først?”
”Da jeg var på din alder, legede jeg bedst i undertøj.”

Han havde sat sig på hug, og kiggede mig lumsk i øjnene.

”Og vi siger ikke noget til mor.”

Mere skulle han ikke sige. Hvis vi kunne have hemmeligheder for mor, så var det sjovest.   

 

Chris:

Jeg viste, at Dylan elskede, at vi kunne have hemmeligheder for Helene. Vi gik op ad trappen, og ind på hans værelse, hvor alle hans action-men var. Han fandt kassen frem, og begyndte at stille dem op i kampstilling. De gode mod de onde. Han havde alle Marvels superhelte, og næsten alle deres skurke. Han kiggede lidt på opstillingen, han manglede en.

”Hvilken en mangler du?” spurgte jeg.
"Den jeg fik i lørdags.” svarede han.

Jeg kiggede i hans seng, og ganske rigtig, han var faldet i søvn med den i går, og han havde åbenbart glemt, at den lagde i sengen.

”Er det denne her?” spurgte jeg, og fiskede den op ad sengen.

Han kiggede hen på mig.

”Ja, det er.” udbrød han begejstret.

Jeg gav den til ham, og han placerede den forrest i angrebstruppen. Og så gik den store kamp i gang. Jeg var de onde, og han var de gode. Vi legede med dem hele formiddagen. Ved middagstid ringede Helene, for at høre om hvordan det gik. Jeg gik ind i soveværelse, da hun ringede.

”Hej skat.” sagde hun
”Hej smukke. Hvordan går det?”
”Det går rigtig godt. Jeg tænke på, om du ikke kunne tage nogle billeder af Dylan, man I leger med action-men?”
”Til din udstilling?”
”Ja. Jeg mangler kun dem. Vil du ikke nok gøre det for mig?”
”Selvfølgelig vil jeg det. Hvornår er du hjemme?”
”Den første forelæsning trak lidt ud, så jeg bliver lidt forsinket. Kan I ikke finde et sted vi kan spise. Så støder jeg bare på der, efter skole?”
”Har du tænkt det skulle tage hele dagen i skolen?”
”Vi har noget gruppearbejde. Jeg kan ikke bare gå.”
”Det er i orden skat. Jeg skriver til dig, når vi tager afsted.”
”Tak skat. Hvordan går det?”
”Godt. Rigtig godt, faktisk.”
”Det var godt. Jeg glæder mig til torsdag.” hviskede hun frækt.
”Det gør jeg også skat.”
”Den næste forelæsning starter nu. Elsker dig Chris.”
”Elsker også dig, Helene.”

Hun lagde på, og jeg satte mig i sengen, og kiggede på den sorte skærm. Jeg låste den op, og fandt billedet fra Santa Monica. Det 5 år gamle billede. Et eller andet sted inde i mig, vågnede op igen. Savnet af, at det bare var mig og hende. Inden Dylan, og inden alt det her. Bare hvor vi kunne lægge i sengen hele dagen, og nyde hinanden. Jeg fandt vores bryllupsbillede, som lagde i min kuffert. Jeg havde den altid med, når jeg var ude at rejse. Hendes elskelige øjne kiggede beundrerne op i mine. Hendes hænder lagde på mine overarme. Hendes skandinaviske hud, var let gylden, mod den helt hvide kjole, og hendes hænder. Åh de hænder. Så fyld af kærlighed. Jeg lagde let min hånd på billedet, og tænkte drømmende tilbage på de dejlige minder. Et øjeblik senere kom Dylan ind til mig, med sin action-man i hånden. Han hoppede op i sengen, og kravlede hen ved siden af mig, hvor han fik sine korte ben ud over kanten, og kiggede nysgerigt op på mig. Jeg kiggede spørgende op ham, og viste ham billedet jeg sad med.

”Det er mor og mig for 5 år siden, da vi blev gift.” sagde jeg.

Jeg lagde min arm om hans skuldre. Han lænede sig ind til mig.

”Fortæl.” sagde han kort, og nysgerrigt.
”Hvad vil du gerne høre?”
”Det hele.” sagde han, og slog ud med armene.

Jeg tænkte tilbage. Helt tilbage til den første gang jeg mødte hende. Jeg kunne stadig huske hendes genert holdning, hendes lette trin, og hendes brune øjne.

 

Dylan:

Jeg kiggede op på fars tænkende ansigt. Han prøvede at huske. Jeg elskede når far fortalte historier. Han fortalte det, så det blev spændende. Sikkert mere spændende end det var.

”Det var en i august. Lige i starten af et nyt skoleår. Jeg var lærer på den skole, hun startede på. Hun var udvekslingsstudent.”
”Hvad er det?” spurgte jeg.
”Det fortæller jeg dig, når du skal til at i skole, Dylan.” svarede han.

Far satte sig ind midt på sengen, og klappede sig på lårene. Jeg satte mig op til ham. Mit hoved lagde sig ind til hans mave, og fulgte hans vejrtrækning.

”Hun åbnede let døren, efter klokken havde ringet. Hun var så yndig, og elegant. Ligesom hun er nu. Hendes elegante holdning, viste at hun var genert, men ønskede at opleve verden. Jeg faldt for hende, med det samme.
Som tiden gik, og vi lærte hinanden bedre at kende, jo mere spændende blev det.”
”Hvad skete der så?” spurgte jeg.

Han grinte lidt, og ryste på hovedet.

”Hun blev gravid. Det som ikke måtte ske, skete.”

Hans hånd nussede min ryg.

”Jeg sagde op, på skolen først i december, og 5 måneder senere blev vi gift.”
”Var det min skyld?”

Jeg blev lidt ked af det.

”Nej overhovedet ikke, Dylan. Du er det mest elskede barn i hele USA.”

Hans gjorde sine øjne store. Hans arme lagde sig om mig, og han trak mig helt ind til sig. Han fortalte små historier, om sjove ting mor havde gjort, om nogle dumme ting hun havde gjort. Jeg fandt ud af hvor meget hun brændte for, at være perfekt. Men for mig, var hun verdens bedste mor, og jeg ville aldrig skifte hende ud med nogle anden.

”Elsker du hende stadig?” spurgte jeg.
”Jeg elsker jer to, mere end noget andet i verden.”

Jeg hørte svagt døren blev lukket. Jeg kiggede spørgende op på far.

”Bliv her, Dylan. Jeg kommer om lidt.” sagde han bestemt.

Han gik ud op gangen, og lukkede døren efter sig. Jeg hørte hans skridt på gangen.

Chris

Jeg gik ned ad gangen. Jeg kiggede ned mod døren. Der stod hun. Hun smilede. Hendes øjne stålede.

”Overraskelse!” sagde hun.

Hendes glæde kom bag på mig.

”Hvad er der skat?” spurgte jeg mistænksom.

Hende glæde forsvandt.

”Er du ikke glad for at se mig?”
”Jo, men du sagde da, at du ville møde os i aften.”
”Det ved jeg godt. Men forelæsningen blev afbrudt, fordi ham manden ikke kom, så vi gik ud i vores grupper, og var hurtigere færdig end planlagt.”

Hun kom op ad trappen, og kyssede mig. Jeg lagde mine arme om hende, og holdte hende godt ind til mig. Jeg savnede hende mere end noget andet. Elskede hende mere end noget andet i verden. Da hun kiggede op på mig, havde hun det der glimt i øjet, som fortalte at hun ville.

”Dylan er derinde.” hviskede jeg.

Glæden forsvandt, og skubbede den typiske sure underlæbe frem. Jeg lagde mine arme om hende, og kyssede hende i panden. Hun lagde sine arme om mig. Hele hendes krop sitrede.

”Torsdag, skat. Torsdag.”

Hun gav slip på mig, og gik med raske skridt mod soveværelset. Der skete et eller andet med hende.  Hendes holdning blev afslappet, og det forførende forsvandt. Hun var en mor igen. Hun åbnede døren til soveværelset. Satte sig på hug, og greb Dylan, da han løb hen til hende. Kyssede ham på panden, og kørte hånden gennem hans hår. Jeg kiggede på dem. Det var som om, jeg ikke var en del af den familie, som om jeg bare var en der skulle være der.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...