Familie

Der er gået 5 år siden Helene og Chris blev gift. Deres kærlighed er lige så stor, som da de blev gift, men familielivet har store problemer. Chris arbejde holder ham væk, i længere tid ad gangen, og Helene var ved at være færdig på The Academy Of Art University. Alt i mens er deres søn, startet i børnehave, og bliver hentet og passet af Augusteen og Ted. (Chris' forældre)

Info: Dette er 2'eren af En Udvekslingsstudent. Så læs den først, og få mere ud af denne :D god læseslyst.

5Likes
3Kommentarer
5329Visninger
AA

40. Hjemme (Chris)

Efter en lang flyvetur fra Paris, og myldretiden i Los Angeles, var jeg endelig hjemme. Vi var blevet færdig inden middag i Paris i går, og der var blevet booket et fly til os, til Los Angeles i morges. Taxaen parkerede foran huset, og jeg kiggede op på huset. Hun var hjemme, viste jeg. Jeg steg ud af bilen, og betalte chaufføren, uden rigtig at kigge på ham. Jeg tog mine ting, og gik op til huset. Døren var ikke låst, så hun var hjemme.

“Skat?” råbte jeg.

Jeg satte kufferten op ad væggen, og var i færd med at hænge jakken på knagen da hun elegant kom til syne inde fra køkkenet. Mit blik søgte omgående hendes. Hendes smil var lumsk og forførende. Jeg gik hende i møde. Hun lod let sine fingre lide op ad mine bare arme. Hen over t-shirtens ærmer, hvorefter hun lagde armene om min hals. Jeg kyssede hende elskeligt. Mine arme trak hende endnu tættere ind til mig.

“Hvor har jeg savnet dig, skat.” sagde jeg, og trak mig lidt væk.
“Hvordan var Paris?” spurgte hun.
“Fantastisk. Enestående. Men ikke noget værd uden dig. Jeg synes, at næste gang vi skal nogen steder sammen, skal vi til Paris. Du, jeg, Dylan og vores lille baby.”

Jeg skubbede hende lidt væk, og lagde mine hænder på hendes runde mave. Hun lagde let sine på mine. Det havde været hårdt og svært at være hjemmefra denne gang. Det havde været så intenst, at jeg ikke havde haft så meget tid, at jeg kunne snakke med hende og Dylan.

“Hvornår er du sidst blevet klippet, skat?” spurgte hun.
“Inden jeg tog afsted. Hvorfor?”
“Er det ikke blevet lidt langt? Og det skæg, er du slet ikke blevet barberet mens du var væk?”
“Der var ingen ordentlige barbere i Paris, skat.” svarede jeg og kyssede hende endnu engang.
“Du ligner lidt en hulemand, skat.”
“Er det sexet?” spurgte jeg forførende.
“Meget.” svarede hun, og kyssede mig.

Hendes hænder lagde sig på min lænd, og trak mig ind til sig.

“Er Dylan hjemme ved mine forældre?”
“Ja. De skulle hente ham i børnehaven. Og de har lovet at passe ham resten af ugen.” sagde hun forførende.
“Ved du hvad jeg har savnet mest?”
“Fortæl mig, skat.”

Nu legede hun med mig.

“Dig, mig og vores store dejlige seng.” hviskede jeg, og kyssede hende.

Et smil bredte sig over hendes læber, og et lille grin undslap hende, inden hun kiggede op på mig. Min glæde spækkede. 

“Du lyder meget fristende skat. Virkelig. Jeg har savnet dig så meget. Savnet dine lette berøringer, dine kys, og dit nærvær. Men der er nogle, jeg gerne vil have du skal møde.”
“Åh gud. De er her lige nu, er de ikke?”
“Please skat. For min skyld?”

Jeg kiggede bedrøvet og træt ned på hende.

“Tro mig, jeg ved det har været en lang tur. Men jeg viste jo ikke hvornår du var hjemme. Og pigerne ville virkelig gerne møde dig. Vil du ikke gøre det for mig?” spurgte hun bedende.
“Jo selvfølgelig vil jeg det.” svarede jeg opgivende.

Jeg ville gøre alt for hende. Men jeg ville så gerne bare hende. Bare være alene med hende, og røre hende, uden der var nogen i nærheden.

 

“Hvor er de?”
“De sidder ude i haven. Vil du have noget at drikke?” spurgte hun.

 

Hun var allerede på vej hen til køleskabet. Hun kiggede smilende til mig.

 

“Hvad kan du tilbyde?”
“Vi har lidt øl. Og så har vi noget rød og hvidvin.”
“Drikker du alkohol?”
“Nej selvfølgelig gør jeg ikke det. Jeg drikker vand med citrus.”

 

Jeg gik hen til hende, greb om hende bagfra. Jeg kyssede hende i nakken. Rørte let ved hendes mave, inden jeg tog et vinglas fra skabet. Hun kyssede mig på hagen, inde jeg lod hende komme fri. Hun tog min frie hånd, og flettede sine fingre i mine. 

 

“Er du sikker på de ikke kan vente 15 minutter.” hviskede jeg.
“Ja.” svarede hun.

 

Hun trak mig gennem stuen, og ud i den lune eftermiddagssol. Jeg havde taget et par shorts på inden jeg forlod lufthavnsområdet, hvilket jeg var lidt glad for nu. Der på terrassen sad 3 kønne piger med hovederne stukket sammen; en rødhåret, en blondt og en brunette. Helene lagde ubevist en hånd på min mave, og rømmede sig. De kiggede hen på mig gennem deres solbriller, så jeg kunne ikke se deres øjnes reaktion. Men resten af deres mimik afslørede deres oprigtige forbløffelse over min tilstedeværelse. 

 

De var alle tre nogle tynde piger, med hver deres gode røv og velformede bryster. Jeg forestillede mig den Helene jeg havde mødt for første gang på skolen, hvis hun var rejst hertil med de 3 piger. Jeg forstillede mig en firekløver som styrede det hele. Dem i deres virkelig korte shorts, og tætsiddende korte og nedringede t-shirts. Men på den anden side, havde Helene aldrig vist den side. Nok mest fordi hun var lidt større end de andre. Hun var en naturlig skønhed. Og det var hun stadig. 

 

“Piger. Det her er min mand, Chris Evans. Skat det her er Freja, Amalie og Olivia.”
“Hej piger.” sagde jeg høflig.
“Hej.” sagde de lidt i munden på hinanden.

 

Hun nærmest trak mig med hen til stolene og bordet. Pigerne sad i de tre stole, mens Helene og jeg sad i sofaen. Den lidt akavede stemning forsvandt langsomt, mens snakken gik. Helene sørgede hele tiden, for at vi havde noget at snakke om. Ind i mellem rejste hun sig, gik ind i huset. Jeg var en smule bekymret for hende, men hun forsikrede mig for, at hun havde det fint. 

 

“Det er et virkelig dejlig hus, I har jer.” sagde Freja.
“Tak.” svarede jeg, og smilede.
“Helene sagde, at det var noget værre lort, da du købte det?” spurte Olivia.
“Det var det også. Jeg fik det hele jævnet med jorden, hvorefter jeg fik det bygget op, så det passede til mig.”
“Så alt det her, har du selv været med til at bestemme?” spurgte Olivia overraket.
“Jeg har en kammerat, som er arkitekt, så jeg fik han til at lave nogle tegninger. Der var ikke rigtig nogle af dem, jeg rigtig faldt for, men der var noget ved dem alle jeg godt kunne lide. Så vi tog alt det jeg godt kunne lide, og det blev så til det her.”
“Hun snakkede også om, at du var meget miljøbevist.”
“Det er jeg også, for det meste. Mange af de ting, som huset blandt andet er bygget op med, er genbrugsmaterialer.”
“Fedt.” kommenterede Amalie.
“Vil i lige undskylde mig et øjeblik?” spurgte jeg.

“Ja intet problem.”

 

Jeg rejste mig, og gik ind i køkkenet, hvor jeg fandt Helene, stå lænet ind over håndvasken.

 

 

“Er alt vel, skat?”
“Ja. Alt er fik. Bare gå ud, jeg kommer om et øjeblik.”
“Er du sikker?”

 

Jeg var nu henne bag ved hende. Jeg lagde langsomt mine arme rundt om hende. Jeg kyssede hende let i nakken.

 

“Ja. Det er bare hormonerne, som leger lidt med mig.” sagde hun og stønnede let.
“Har du ondt nogen steder?”

“Nej det er fint. Babyen sparker bare lidt, andet er det ikke.”

 

Pludselig kunne jeg mærke et lille bum indefra hendes mave. Jeg kunne se den lette smerte forvride sig i hendes ansigt. Et kort øjeblik holdte hun vejret, indtil smerten havde fortaget sig. 

 

“Du klare det flot skat.” mumlede jeg.
“Den kan mærke du er kommet hjem. Den sparker mere.”
“Jeg har savnet dig så meget, skat.”
“Lad os gå ud igen. De undre sig nok.”
“God ide.”

 

Mest af alt havde jeg mest lyst til at bede dem om at gå. At vi havde brug for at være alene. Men de var rejst helt herover for at besøge hende, så jeg ville ikke være ubehøvlet. Vi satte os i sofaen, og snakken kørt let igen. Det var så naturligt for dem bare at snakke om ligegyldige ting.

Mens de snakkede, kiggede jeg kun på Helene. Hendes hænder rørte hele tiden ved mig, mens hendes opmærksomhed var på hendes venner. Af og til kiggede hun på mig og smilede. Jeg kærtegnede hendes ansigt, legede lidt med hendes hår. Kyssede hendes hånd. 

 

Dagen var gået så hurtigt. Solen var for længst gået ned i det fjerne. Vi var rykket indenfor, og stemningen blev en smule træt. 

 

“Skal jeg ringe efter en taxa.” spurgte Helene.
“Ja, det må du gerne.” sagde Freja.

 

Helene rejste sig, og gik ud i køkkenet, hvor hun uforstyrret kunne snakke. Kort efter kom hun tilbage igen.

 

“Så. De er her om 5 minutter.” annoncerede hun
“Det var da hurtigt.” kommenterede Olivia.
“Har du set hvad klokken er?” spurgte Freja.
“Nej ikke for nylig.”
“Den er 23:30. Der er nok ikke så mange mennesker, som skal have en taxa på det her tidspunkt.” svarede Freja spydigt.
“Du kan bare gå op nu, Chris. Du har haft en lang dag.” hviskede hun.
“Nej, det er okay.” svarede jeg søvnigt.

“Du sover næsten. Gå nu op. Jeg kommer om lidt.” sagde hun med et lille smil på læben.“Okay. God nat piger, og kom godt hjem.” sagde jeg.

 

Jeg rejste mig fra sofaen, trak Helene med hen i et hjørne. Jeg fjernede en vildfaren hårtåt. Jeg kiggede ned på hende inden jeg kyssede hende. Hun lod sine fingre glide op ad min ryg. 

 

“God nat skat.”
“Jeg kommer lige så snart jeg har fået sendt dem afsted.”
“Jeg elsker dig.”
“Elsker også dig.”

 

Hun slap sit blide greb om mig, og lod mig gå op på loftet. Jeg gik ind på badeværelset. I mens jeg børstede tænder lyttede jeg efter fordøren. Jeg hørte den blive åbnet og lukket. De var ude af huset. Kort efter blev døren igen åbnet og lukket. Jeg hørte lette trin på trappen. Mit blik søgte den halvåbne dør. Hendes skygge gled ind på badeværelset et øjeblik inden hun skubbede døren op. 

 

“Hvad synes du så om dem?” spurgte hun.
“De er nogle enestående piger. Jeg er glad for at jeg har mødt dem.”
“Har de fortalt noget om mig, du ikke viste i forvejen?”
“Næ. Tænker du på noget bestemt?”
“Nej. Jeg var bare nysgerrig.”

 

Hun kom hen til mig, og børstede hurtigt tænderne. Jeg ventede på hende mens hun gjorde sig klar til at sove.

 

“Du var virkelig lækker i dag, skat.”
“Synes du?”
“Ja det synes jeg. Jeg havde så meget lyst til at smide dem ud hele dagen.”
“Hvor er du sød. Jeg ville da også have ønsket, at de var taget tilbage til hotellet efter de havde hilst på dig, men jeg kan jo heller invitere dem herover, og så smide dem ud, lige efter de har mødt dig.”
“Det er også  i orden skat. Jeg har bare ikke haft så meget energi til at have gæster.”

 

Hun blev færdig, og sammen gik vi i seng. Jeg faldt hurtigt i søvn, med Helene i mine arme. Hendes velkendte krop i mine muskuløse arme. En fornemmelse jeg virkelig havde savnet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...