Familie

Der er gået 5 år siden Helene og Chris blev gift. Deres kærlighed er lige så stor, som da de blev gift, men familielivet har store problemer. Chris arbejde holder ham væk, i længere tid ad gangen, og Helene var ved at være færdig på The Academy Of Art University. Alt i mens er deres søn, startet i børnehave, og bliver hentet og passet af Augusteen og Ted. (Chris' forældre)

Info: Dette er 2'eren af En Udvekslingsstudent. Så læs den først, og få mere ud af denne :D god læseslyst.

5Likes
3Kommentarer
5297Visninger
AA

16. Alene tid med Chris (Helene)

Som dagene gik, og Chris’s arbejdsdage blev længere og længere, så vi ham mindre og mindre. Nu mindre end en uge til de skulle være færdige, arbejdede han langt ud på de sene nattetimer, men han kom stadig hjem, selvom det kun var for et par timer. Hver eneste nat, nå han kom hjem, kyssede han mig blidt i nakken, og fortalte mig hvor meget han elskede mig. Hver morgen når jeg vågnede var han væk igen. Men der lagde altid en lille note på hans hovedpude. Jeg troede hver morgen når han ikke lagde der, at det bare havde været en gentagende drøm. Men noten bekræftede altid, at han havde været her. Det gjorde savnet lettere for mig at håndtere. Jeg viste at han var hos mig, selvom han ikke var der, når jeg vågnede. Men i dag noget andet. I dag var dagen, hvor han endelig blev færdig med filmen. I dag kunne vi sammen tage hul på vores fælles sommerferie. Når han engang i dag kom hjem fra settet. Jeg lagde endnu i sengen, og kom langsomt til mig selv. En pludselig bevægelse ved min side, rev mig over overgangen fra næsten bevidsthed, til fuld bevidsthed. Mine øjnelåg blev åbnet, og solens lys blændede mig et øjeblik. Jeg drejede hovedet hen mod den del af sengen, som burde være tom, men ikke var det.

”Chris?” spurgte jeg forvirret.
”Godmorgen skat.” sagde han.

Han drejede om på siden, og lagde sin arm om min mave, og kyssede mig. Jeg lagde mig fortvivlet tilbage i sengen, og lod ham kysse mig.

”Er du overrasket?” spurgte han.
”Ja. Jeg troede du ville være på settet nu.”

Han løftede sig op i armene og kiggede smilende ned på mig. For første gang i lang tid, følte jeg mig endnu mere elsket, end nogen anden nogensinde havde været. Lige i det øjeblik, hvor han kiggede på mig, med de mest intense blå øjne, som blev lidt lysere på grund af solen, der var jeg virkelig lykkelig.

”Vi blev færdig i nat. Jeg kom en time senere hjem, end jeg har gjort de andre dage.”
”Hvorfor?” spurgte jeg.
”Det ville jo være lidt spildt, hvis vi skulle lave alt det forarbejde, for en enkelt time.”

Hans lagde sig forsigtigt ned over mig, og kyssede min pande, kyssede mine øjenlåg, kyssede min næse, kyssede let min mund.

”Har du sovet godt?” spurgte han.
”Ja, jeg har sovet rigtig godt.”
”Du var heller ikke til at få liv i, da jeg kom hjem i nat.”

Han lagde sig ned på siden, og kiggede på mig. For en gangs skyld kunne vi blive liggende i sengen hele formiddagen, en fredag. Jeg lagde let min hånd på hans kind, og kyssede ham.

”Ved du, hvor glad jeg er for, at du er kommet hjem hver eneste nat, de sidste 3 uger?”
”Ja. Det tror jeg.”
”Har det taget meget hård på dig?”

Han så ud til at være mere træt end han virkede. Han lagde sit hoved på mit bryst, inden han svarede.

”Det, som har været sværest, har helt klart været, at jeg ikke har kunne fortælle dig, hvad der skete. Hvis jeg havde haft en dårlig dag, så kunne jeg ikke fortælle dig det. Jeg havde ikke nogen der kunne holde om mig, og sige, at det nok skulle gå, for da jeg kom hjem, så sov du, og jeg ville ikke holde dig vågen.”
”Skat?”
”Ja?”

Han kiggede op på mig

”Du ved godt, at det var derfor jeg gerne ville have du skulle komme hjem. Hvis der var noget, som du ville fortælle, så ville jeg lytte. Jeg tror faktisk, jeg lytter bedre, når jeg er træt.”
”Hvor er du bare dejlig skat.”
”Uanset hvad, så vil jeg altid lytte til dig. Du skal fortælle, hvis der er noget, som går dig på. Hvis der er noget du gerne vil have.” sagde jeg.

Jeg lagde et lille tryk på det sidste, så han forstod hvad jeg ville.

”Noget jeg gerne vil have.” sagde han.
”Det eneste jeg vil have, er verden smukkeste kone, og to vidunderlige børn. Og lige nu, så har jeg næsten det hele.” sagde han drillende.

Jeg kørte let min hånd ned over hans brystkasse. Følte hans varme nøgne hud, mod mine fingre. Midt på maven lagde han sin ene hånd på mig. Gav min hånd et lille klem inden han flettede sine fingre med mine. Han lagde sig om på siden, så han kiggede op på mig. Hans fingre var stadig flettet sammen med mine, så min overarm lagde sig langs hans hals og kravben. Jeg lagde min frie hånd under hans hage, og vippede let hans hoved lidt længere tilbage.

”Hvor er du træls. Sådan en smuk dag, som i dag. Skal den ikke også starte perfekt?” spurgte jeg forførende.
”Hvad har du gjort ved Dylan? Han har ikke været herinde endnu, og klokker er næsten 10.”
”Han sover over hos en kammerat fra børnehaven. Helga holder fri hele formiddagen, og dine forældre er hos din søster, og har fået af vide, at de ikke engang skal tænke på at komme i dag. Er der flere grunde du kan komme i tanke om, til ikke at forføre din kone?” spurgte jeg en smule fornærmet.
”Ikke som jeg kan komme i tanke om.” sagde han.

Han slap min hånd, og kyssede mig, som kun en filmstjerne kan kysse en han elsker. Jeg lagde mine arme om hans hals. Kyssede ham. Rørte ved ham. Fornemmede ham. Nød hans fulde opmærksomhed, som kun var til mig. For første gang siden jeg mødte ham, følte jeg, at vi bare var os to. Vi havde ingen bekymringer, intet arbejde der skulle passes, ingen skole, som krævede opmærksomhed, ingen børn der kunne forstyrre. Vi var bare os to, i et hus midt i Los Angeles, og der var ingenting der kunne forstyrre os.

Ved middagstid stod vi. Chris fandt et par slidte træningsbukser, og gik ned i dem. Jeg besluttede mig for, bare at gå ned i en af Chris’s aflagte t-shirts, som var for stor til mig. Idet vi kom ned i gangen, blev hoveddøren åbnet. Chris skubbede mig let ind bag sig, og gik et skrid hen mod døren. Ind ad døren kom Helga med flere poser fra det nærliggende indkøbscenter.

”Åh gud.” udbrød hun forskrækket, da hun så os.
”Det er bare dig Helge. Der gjorde du os godt nok forskrækket.”
”Det blev jeg så sandelig også.”

Hun stod lidt og bare kiggede på os.

”Er I lige stået op?”
”Ja.” sagde jeg flovt bag Chris.
”Nu skal jeg hjælpe dig, med de poser Helga.” sagde Chris.

Han ville helt klart ikke have nærgående spørgsmål. Jeg smilte undskyldende til Helge. Hun smilede forstående tilbage. Chris greb om de to tunge poser, og løftede dem ind i køkkenet.

”Hvad har du købt Helga?” spurgte han nysgerigt.
”Åh det sædvanlige.” svarede Helga.

Vi gik ind til ham.

”Du plejer da ikke og købe så meget ind, en fredag. Gør du?”
”Chris, din familie er blevet 2 ½ person stører siden jeg startede hos dig for 7 år siden. Du bliver nødt til at forstå, at der nogle ting, som man bare bliver nødt til at købe mere af end andet. Og efter som at du ikke er så meget hjemme, og det så er Helene, som bestemmer, så er det hende der bestemmer hvor meget jeg skal købe ind.”
”Og så har Helge bedt om fri, hele næste uge.” sagde jeg.
”Har du givet hende lov til det?” spurgte han.
”Ja da. Hun har været en stor hjælp for os de sidste par år, og hun har aldrig bedt om fri. Så synes jeg godt, at hun kunne få lov til det, nu når hun gerne selv vil.” svarede jeg ligegyldigt.
”Du er virkelig fuld af overraskelser.” sagde han.
”Jeg håber det var positivt.”
”Selvfølgelig skat.”
”Nå men så har I vel ikke fået spist morgenmad endnu.” sagde Helga.
”Nej det har vi ikke.” svarede jeg.
”Skal jeg så ikke lave lidt lækkert til jer? Så kan i bare slappe af.” spurgte hun.
”Det lyder dejligt.” svarede jeg.

Jeg kiggede stålende op på Chris.

”Det ville være dejligt Helga.” sagde han, smilende.

Jeg trak Chris med gennem stuen, og ud i haven. Solen stod højt på himlen, og temperaturen var også et godt stykke over de 30. På vejen gennem stuen, havde jeg i farten fået fat i et tæppe. Da vi stod ude i midt i haven lagde jeg tæppet på græsset, og satte mig på det. Chris lagde sig på ryggen, med armene under hovedet. Jeg lagde mig ved siden af ham. Slappede af, og nød varmen og solen.

”Hvordan gik det med de sidste optagelser?” spurgte jeg.
”Fantastik. Jeg tror på det bliver en succes. Den har allerede fået rigtig meget opmærksomhed, og anmelderne snakker allerede om årets film.”
”Måske er det i år, du får endnu en Oscar.” sagde jeg.
”Det ville være så fedt, at få lov at prøve. Og så lige med denne her. Det har på mange måder været den sværeste film at lave.”
”Hvordan?” spurgte jeg oprigtig nysgerrigt.

Chris lagde sig på siden, og kiggede elskende på mig.

”Måden den er bygget op på. Forestil dig, at den verden vi lever i, i dag, den er væk. Der er ingenting af det vi kender. Og så er der, de her mennesker, som havde været ude i rummet, og kommer tilbage til det, som engang havde været deres hjem, men da de kommer tilbage, er der ingenting. Det er øde, og totalt forladt. Det viser sig så, at de havde været væk i 50 år, og der har været en masseødelæggende krig på jorden, som så næsten har udryddet den menneskelige race. Den eneste måde de kan redde jorden på, er at spole tiden tilbage, så de kan nå at stoppe krigen.”
”Hvordan gør de det?”
”De rejser ud i rummet igen, og finder et sort hul, og på den måde, for de så vendt op og ned på tiden, og de når så 10 år tilbage, og der er krigen lige ved at starte, så den her gruppe, skal så overbevise de USA og Rusland om at der ikke er nogen grund til at gå ind i krig.”
”Hvor lyder det spændende.”
”Selvom det er science-fiction, så for det alligevel en til at tænke over, hvad der endelig sker rundt om os lige nu.”
”Ja, du har ret. Det er meget tankevækkende.”

Jeg kiggede på hans gyldne hud, og tænkte over hvorfor han altid så, så brun ud. Han fangede mit blik, og smilede kærligt til mig. Jeg følte en dejlig form for varme indeni. Vi lagde længe og bare nød hinandens nærvær. Vores fingre var flettet på det bløde tæppe. En skygge faldt hen over os. Jeg opdagede, at jeg havde haft lukkede øjne. Helga stod og kiggede ned på os.

”Der er mad nu.” sagde hun roligt.

Vi kom på benene, og gik ind i huset, som virkede som et sort hul. Vores øjne skulle lige vænne sig til at vi var indenfor igen.

”Hvor ser det lækkert ud Helga.” sagde Chris.
”Det var godt.” sagde hun.
”Fandt du, de vitaminer jeg snakkede om?” spurgte jeg.
”Ja. Nu skal jeg finde dem til dig.”
”Hvor er du fantastisk Helga.”
”Er du begyndt at spise vitaminpiller?” spurgte Chris.
”Det var lægen, der anbefalede det.” svarede jeg.
”Nå da. Og hvorfor synes han du skulle det.”
”Men mener åbenbart ikke, at jeg får nok, så han synes jeg skulle få nogle flere gennem vitaminpiller.”
”Jeg købte også lige en pakke med jerntilskud. Det siger de, at der skulle være så godt til barnet.” indskød Helga.
”Det var godt Helga. Det havde jeg glemt at sige. Du tænker også på det hele.”
”Nu skal I altså til at spise, ellers bliver jeres mad kold. Og det smager altså bare bedre når det er varmt.”

Vi satte os til bordet og begyndte at spise. Imens begyndte Helga med at gøre rent på loftet. Lavede de småting, som gjorde det lettere for mig, at være en god mor for Dylan og en god hustru for Chris. Mens vi spiste fortalte Chris, om de sidste par ugers intense arbejde på settet. Fortalte hvordan det var, at komme sent hjem til et hus der sover, og tage af sted et par timer senere, men alle andre sover.

”Skal vi ikke gå en tur?” spurgte jeg.
”Jo lad os det.” svarede han.

Vi fik skiftet til noget andet tøj, og så forlod vi huset. Vi gik rundt i de stille gader. Holdte i hånd, som et nyforelsket par. Snakkede. Grinede. Kyssede. Fortalte jokes.

”Hvordan går det med babyen?” spurgte han, ud af ingenting.
”Det går rigtig godt. Den udvikler sig, som den skal.”
”Og hvordan har du det?”
”Jeg har det også godt. Jeg kender jo forløbet. Kan du se nogen forskel?”

Jeg lagde mine hænder under mig mave.

”En lille smule. Det kan også bare være fordi du har levet for godt, det sidste stykke tid.” sagde han drillende.
”Hvor er du dejlig.” sagde jeg grinende.

Dylan ringede ved 18-tiden og spurgte om han godt måtte blive hos kammeraten en nat mere. Det fik han lov til. Det gav os endnu en fantastisk morgen. En aften hvor vi kunne gøre næsten hvad vi ville. Vi tog på en lille restaurant, som lagde i Hollywood området. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...