Tak For Denne Gang

En samling af alle mine små hyggelige historier.

1Likes
0Kommentarer
614Visninger
AA

8. Spurven og Vægten

Månen stod højt på himlen da det lille nyfødte barn lå på den fladt slebne sten på toppen af Kongebjerget. Tiden var endelig kommet, Det lille barns skæbne var nu overladt til guderne.

Barnets hænder blev blidt vendt så de bare fingerspidser rørte ved den iskolde sten. Barnet var tavst, ligesom alle de børn der før den havde ligget på samme sten.

En knap så høj mand med ikke et tydeligt hår på kroppen lod sin sandfarvede kåbe slæbe hen ad jorden. Han placerede sine håndflader over spædbarnets pande og begyndte lavmælt at tale.

"I nat vil dit livsmål blive tildelt din sjæl."

Han kiggede fraværende ud mod træerne der omringede den ensomme sten og fik derefter øjenkontakt med de to skælvende skikkelser der hånd i hånd stod med en halv meters afstand til stenen.

“Uanset hvordan denne unge ender ud, er det jeres pligt at barnet følger sin skæbne. Det er jeres pligt at barnet vokser op men en korrekt viden om guderne og både deres og vores verden.  Lever barnet 20 somre uden at have opfyldt gudernes ønske, bliver både i og barnet fri for livets pinsler.”

Ingen af den kutteklædte mands ord så ud til at sive igennem, Det skælvende skikkelse havde blot fastlåst deres øjne på den bitte spædbarn.

Manden tog sig ikke af det og lukkede sine øjenlåg.

“Af Guderne er dit navn blevet valgt.” Sagde han højt, og fjernede derefter sine hænder fra barnets pande for at åbne øjnene igen og kigge på hende. “Navnet Mara, har den der vogter over os tildelt dig.”

Han kiggede beslutsomt på de to forældre der nu havde øjenkontakt med ham. “Maras navn er nu placeret” sagde han sagte, og uden bekymring i stemmen, “Med navnet følger hendes ansvar, det vil nu vise sig hvilket menneske hun vil udvikle sig til at være”

Morens øjne blev langsomt mere våde med tiden, og hun holdte sig tæt ind til sin mand, som havde lukket sine øjne. Før nogen kunne nå at protestere drejede manden langsomt pigebarnets højre arm, så håndfladerne pegede mod himlen, så håndleddet var blottet. 

På håndleddet var det sorte symbol som alle havde håbet på at se, det forestillede en spurv, og var tegnet for evigt selskab. Moderens ansigt brød ud i et smil og glædestårer løbe hastigt ned af hendes kinder. “Spurven, Barnet vil opleve glædelig, uendelig kærlighed til en anden sjæl.” Den skaldede mand var ikke påvirket det mindste og vendte hurtigt det andet håndled for at blive færdig, men da han så endnu et sort symbol på pigebarnets venstre håndled, var der noget der rørte sig i ham. 

“Yderst sjældent” mumlede han lavmælt, og kiggede på de to forældre der nu var stivnet og havde fuld opmærksomhed på pigens håndled. “Vægten,” sagde han tøvende, “Barnet vil uden nogen oplevelse af had være forpligtet til at hjælpe en anden sjæl fri fra livets uendelige pinsler.” Faderen kiggede på den hårløse mand med fortvivlelse øjnene. 

“Der må være sket en fejl…” sagde han lavt, med intet tegn på selvtillid i stemmen. “Det er en sjældenhed,” sagde manden hurtigt, “men det sker at man bliver tildelt to opgaver, det er der ingen tvivl om, og der er bestemt ikke tale om nogen form for fejl, din datter skal både slå ihjel og elske for at denne verden kan vedligeholde sin prægtige tilstand.” Manden var vred, og han prøvede ikke at gemme det væk, det var yderst provokerende at afbryde en hellig ceremoni som denne. 

Faren så hurtigt væk og fortrød sit ynkelige forsøg. Begge forældre vendte sig væk fra stenen i det manden begyndte at svøbe barnet ind i samme sandfarvede klæde som hans kåbe. Han bad en bøn for at barnet skulle udføre sin opgave og fortsat leve et normalt og lykkeligt liv, selvom han inderligt vidste at det ikke ville blive nemt for den lille pige. Og selv efter alle de mange ceremonier han havde været vidne til, og alle de mange vægte han havde set, som var det brændt ind i spædbørnenes håndled, mærkede han stadig den samme frygt, hver gang han kigge på det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...