Tak For Denne Gang

En samling af alle mine små hyggelige historier.

1Likes
0Kommentarer
577Visninger
AA

5. Den Dansende Flod

Det var en kold morgen. Aleksandr vågnede hurtigt da det begyndte at lysne op udenfor. Duften af hjemmelavede blinis sneg sig ind i værelse og lokkede Aleksandr.

Aleksandr måtte tage en dyb indånding før han fik taget sig sammen til at sætte sig op på kanten af sengen. Han tog sig til hoved og tænkte på de forhindringer dagen ville bringe.

Aleksandr Ruskede voldsomt i sit tørre sorte hår og trak derefter i et par mørke Jeans og en Kongeblå T-shirt. Han beundrede sin halv muskuløse krop i spejlet før han listede ned i køkkenet.

Da han nåede ned til køkken døren opdagede han at det til hans store overraskelse var hans søster, Gruziya, der stod der og lavede mad.

”Morgen Aleks” Sagde hun muntert og vendte fire blinis på panden.

”Hva’ Laver du her?” Sagde Aleksandr, med sin sprøde morgen stemme og rynkende panden.

Han tændte for Radioen og satte sig ned. Stolen var af træ  en skum pude i sædet.

Gruziya trak en sort hårelastik af håndledet og satte hendes gyldne hår op i en sjusket knold. Derefter skubbede hun de små blinis over på en tallerken og slukkede for komfuret.

”Eeeiii Smukke søs,” Parodierede Hun Aleks ”Hvor dejligt at du kommer og besøger os og nej hvor ser maden dog lækker ud!” Et skævt smil spredte sig på hendes læber og hun vendte sig væk fra komfuret, mod Aleksandr

Aleksandr himlede blotmed øjnene og gav et lille suk fra sig, men det påvirkende ikke Gruziya det mindste.

Efter at radio værterne havde snakket en del om en ny dokumentar der skulle komme på tv stationen, Rusland 1, Satte de en sang på.

Både Aleksandr og Gruziya genkendte den med det samme. Det var Polina Gagarina med ”Forestillingen er forbi”

 

(Полина Гагарина - Спектакль окончен)

 

Aleksandr begyndte at nynne til sangen men nåede knap nok at nynne 2 sætninger før Gruziya begyndte at synge og danse rundt om bordet med kopper og tallerkener.

Aleksandr sukkede højlydt da hun begyndte og synge. Han vidste udmærket godt at hun kun sang så højt for at irritere ham og vække mor og far.

 

”-Dopisali my svoy roman pro lyubovʹ ne khvatayet lishʹ pary slov Posidi so mnoy, pogovori so mnoy-”

(-Vi færdiggjorde en roman om kærlighed der bestod af kun få ord. Sid med mig, hold om mig.-)

 

Nærmest råbte hun ud i lokalet mens hun lavede fyldige bevægelser med armende og var lige ved at vælte et glas på gulvet.

Samtidig med at hun dansede rundt og skreg, kastede hun blinis på de fire tallerkener der stod placeret på bordet foran hver sin stol.

Derefter hældte hun appelsin juice op i hver at glassende også selv om Aleksandr ikke ville ha' noget.

Da sangen var ved at være færdig, satte Gruziya sig ned og begyndte at putte adskillige ting oven på sin blinis. Aleksandr rørte ikke sin mad men sad bare og kiggede på Gruziya der nu tog en skefuld yoghurt ind i munden.

Efter at hun havde taget en slurk appelsin juice begyndte hun at hoste. Hun hostede to gange og kiggede derefter ned på sine sidste to blinis. Det var tydeligvis ikke noget hun selv lagde mærke til men Aleksandr vidste udmærket godt at det var et tegn på at der nu ville komme et spørgsmål.

 

"Må man spørge ind til drengene?" Sagde hun, kiggede op og smilede. Hun vidste udmærket godt at dette var en af Aleksandr svage punkter.

"Hold nu kæft, du ved sgu da godt hvordan det er" Han lignede en der kunne finde på at smide med tallerkener når som helst, men hans raseri gjorde ingen skade på Gruziyas humør.

Hun gav et lille suk fra sig og begyndte at skære i endnu en blinis

"Du mener ikke at du har tænkt dig at lade som om at du ikke er til drenge vel?" Hun fyldte munden med en halv blinis og gav ham et dømmende blik.

"Jo!" Aleksandr slog håndfladerne i bordet og skubbede sig selv op og stå.

"Tak for mad" sagde han og forlod den urørte tallerken.

Efter at Aleksandr var gået tilbage til sit værelse rakte Gruziya ind over bordet for at overtage Aleksandrs appelsin juice.

Da glasset var tømt, hvilket det var på få sekunder, hev Gruziya med en smule besvær sin mobil op ad lommen. Hun tastede hastigt et nummer ind mens hun stilede juice og andre vare på plads.

 

"Hey Stalina! Jeg har brug for din hjælp."

Gruziya var fast besluttet på at hun måtte gøre noget for sin bror. Selv hvis han ikke ønskede det. Hun vidste at han ikke skammende sig over at være til drenge, men hun vidste også at han aldrig ville kunne nærme sig en dreng på den måde uden at blive set som kriminel. Selv hvis man, som Aleksandr, var en fornuftig, flittig dreng som aldrig havde stjålet så meget som en tyggegummi pakke, blev man set som kriminel hvis man var homoseksuel.

 

"Slap af Gruz, hvad kan jeg hjælpe med?" Sagde stemmen, i den anden ende af røret.

"Kan du finde Dmetri Yozhin? Jeg skal bruge adresse, Tlf. Nummer og gerne et biled."

Gruziya følte sig dum. Hun vidste udmærket godt hvor Dmetri boede men hun ville ikke komme ud for at han skulle genkende hende.

"Woah Woah Gruz, du lyder sgu desperat, hvad skal du med ham?" Stalina talte med en drillende stemme, næsten irriterende, selv når der ikke var noget at irritere med, men det var desværre bare sådan hun talte og man vente sig til det efter noget tid.

"Jeg skal ha ham til at møde op på Down Town diskoteket"

"Ah slap af Gruz, den klare jeg"

Gruziya fik sagt tak, men lagde derefter hurtigt på da Aleksandr kom ind ad døren.


"Har du smidt min juice ud?!" Sagde han fornærmet som det første.

"Nej da, det kunne jeg aldrig finde på!" Hun vendte sig om og begyndte at vaske op.

"Det stakkels forladte glas juice har jeg drukket" Hun smilede til Aleks men Han gengav det ikke, i stedet så han fornærmet på hende.

"Du stjal min juice? tyvagtige kvinde." Nu grinede de begge lavmeldt og Aleksandr begyndte at tørre bordet af.

"Det er jeg ked af" sagde Gruziya med falsk gråd i stemmen, "La mig gøre det godt igen, hvad med at vi tager ned på det lokale diskotek i aften?" Hun skyllede det sidste glas af og lukkede for vandet.

 

Aleksandr kendte sin søster lige så godt som hun kendte ham.

Han vidste når hun var ude på noget, men han kunne dog ikke gennem skue hvad hun havde gang i denne gang, det var jo ikke fordi hun kunne tvinge ham sammen med en anden dreng.

Han nikkede derfor og et skævt smil spredte sig på hans læber.

 

*****

 

Da kl. var lige omkring 12 slentrede Aleksandr, Gruziya og nogen af hendes venner ind på det lokale Diskotek. Den ilt manglende atmosfære sneg sig hurtigt ind på dem og Aleksandr var nær gået ud igen hvis ikke Gruziya havde holdt et fast greb i han højre arm. Da de nåede hen til baren slap hun og klappede på en af bar sæderne som tegn på at han skulle sætte sig.

"Hvad vil du ha?" Råbte hun for at overdøve larmen, hvilket var næsten umuligt.

Aleksandr rystede på hoved. Han havde ikke lyst til noget. Han havde i det hele taget slet ikke lyst til at være her.

 

Gruziya lænede sig over imod ham for at han kunne høre hende.

"Du går rundt med så mange tanker i hoved, der er derfor du er her.

For at glemme alt og bare nyde det hele." Hun løftede hans hoved med spidserne af hendes fingre, fik øjenkontakt og smilede.

"så, hvad vil du ha?" Spurgte hun igen.

Aleksandr tænkte over hvad hun havde sagt. Hun havde sikkert ret og derfor nikkede han forståeligt som en lille dreng der fik af vide at man ikke måtte gå over for rødt.

 

Siden Aleksandr ikke svarede hurtigt nok besluttede Gruziya for 

"To Piña Colada" Råbte hun over disken da en ung fyr trådte frem.

Han nikkede og rakte hurtigt ud efter kokosmælken.

uden at tøve tilføj han hvid rom, ananasjuice og isterninger.

Han lukkede de hele inde i en shaker og begyndte at smide rundt med den.

Da han var færdig med hans lille optræden, hældte han det op i to glas og til satte en mini solparasol i hver.

”To friske Piña Colada” Sagde han og blinkede.

 

Efter at Aleksandr havde drukket sin drink, forlod han baren og blandede sig med den u stoppelige dansende mængde mennesker. Han dansede dog ikke selv, det bryd han sig ikke om. Langsomt fik han kæmpet sig over på den anden side af danse gulvet og fandt en lille hjørne sofa at hvile i. Gruziya havde som sædvanlig ret, bare det at være i disse omgivelse havde fået alle tankerne revet ud af Aleks hoved.

 

Efter at han havde siddet i sofaen og betragtet de dansende kroppe i et stykke tid Begyndte en kvindelig stemme at tale.

”Leder du efter nogen?” Aleksandr fik et lille chok siden han ikke havde bemærket at der sad andre i sofaen. Han drejede hoved og mødte blikket af en Kvinde på hans alder. Hun havde mørkt rødligt hår som var næste kortere end Hans. Hendes øjne var svagt blå og hendes krops bygning var stærk dog meget feminin.

”Nej, Jeg…” Aleks ledte efter det rigtige ord men det eneste der lige poppede op i hans hoved var ’stolker’ hvilket var forkert ordvalg. ”Observere?” Spurgte hun og smilte. Han nikkede tavst og gengældte smilet. ”Alisa” Sagde hun Og rakte hånden frem. Aleks tog hurtigt imod, siden at møde nye mennesker var præcis hvad han havde brug for. ”Aleksandr” svarede han og nikkede kort.

 

Alisa og Aleks faldt med det samme i snak med hinanden, og snakkede længe om emner som Pussy Riot, Filmen Avatar og begyndte derefter at diskutere om det var tranebærjuice eller kirsebærjuice der var i en drinken ’sex on the beach’.

”Jeg er helt sikker” sagde hun rystede opgivende men smilende på hoved. ”Jeg husker tydeligt opskriften, vodka, ferskensnaps, appelsin, tranebærjuice, og isterninger.” sagde hun mens hun talte på fingrene og understregede tranebærjuice.

De kunne ikke lade vær med at grine over den åndsvage diskussion de havde gang i.

 

”Aleks?” Sagde en velkendt stemme bag hans ryg efter få sekunders tavshed. Aleks vendte sig om og fik øjenkontakt med en lyshåret dreng, der kiggede undrende. Hans smil falmede og minderne blev kastet tilbage i hoved på ham. ”Dmitri?” Sagde han endelig og rejste sig op.

Dmitri var Aleksandrs ekskæreste. De var sammen dengang reglen blev lavet i 2012, reglen om at det var ulovligt at være homoseksuel. Dengang de gik fra hinanden var det kun på grund af reglen. Uden at sige noget følte de begge den smerte de havde været igennem sammen. Aleks vendte ryggen til, han kunne ikke bære at tænke de samme minder igennem endnu engang.

Vi kunne flygte, Vi kunne dø, Vi kunne kæmpe.

Han havde ikke tænkt sig at gøre nogen af delende, Ikke længere.

Han havde taget et valg og selvom det dræbte ham indeni holdte han fast.

Han ville ikke risikere mere.

 

Alisa undrede sig over de talende blikke de havde sendt hinanden, Men det glemte hun hurtigt da Aleks satte sig ned igen.

”Kunne du tænke dig noget at drikke? Jeg gir'.” Han smilede selvom det var svært, og rejste sig. ”Tja en ’sex on the beach’ ville være dejligt” Sagde hun nu også smilende og tilføjede ”men med Tranebær!” Aleks nikkede kort og begyndte at bevæge sig hen mod baren, bag den dansende flod af mennesker.

Desperat prøvede han at holde tårerne tilbage, da han kiggede tilbage mod sofaen. Tilbage mod Dmitri.

Han fik et sidste glimt af Dmitri, før flodens bølger lukkede sig bag ham og druknede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...