Unknown Love (Harry Styles)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2015
  • Opdateret: 8 jul. 2015
  • Status: Igang
Harry Edward Styles er kendt. Kendt for at være god til at synge, kendt for at knuse mange pigehjerter og kendt for at være ham. Længe har han søgt den eneste ene, sin soulmate. Ægte kærlighed.
Her kommer den 19-årige Katelin Dustine Chardon ind i billedet. Hendes karriere fylder hele hendes liv. Tid og kræfter ligger hun i det. Arbejdet som model er hårdt, hun er tit hjemmefra og aldrig har følelsen for ægte kærlighed ramt hende. Hvordan reagerer hun, når den specifikke følelse rammer hende? Vil den modsige hende? Rive op i hendes hårde fortid og ødelægge hende? Ødelægge ham? Deres karrierer? ----------------- Kan virke meget langtrukken i starten! Men hav tålmodighed! :)
Fortæl mig endelig hvad i synes! :)

28Likes
5Kommentarer
11848Visninger
AA

7. Ready to run.

Katelins synsvinkel..

,,Var det din stalker?" Caras rolige ord giver mig et kort chok og hiver mig tilbage til virkelighed.

,,Ehm..."
,,Jeg vidste det!"
,,Altså.."
,,Ej seriøst, hvem var det?" Hendes nysgerrighed er ikke til at undgå, og tankerne fra hvor hårdt såret hun blev af ham, begynder at poppe op i mit hovede. Tanken om hvordan hun vil reagerer, hvis jeg siger hvem det var, er der også. Det er en tanke jeg ikke har lyst til at opleve. En tanke jeg ikke har lyst til, der bliver til virkelighed.

,,Forkert nummer.."

 

For det er lige præcis det det var. Forkert nummer. Hvorfor skulle det ikke være forkert nummer? Måske havde Harry villet ringe Cara op, men så kom til at ringe mig op i stedet. Se det var en konklusion jeg kan leve med!
Men hvor i filan har han mit nummer fra?

Tankerne om ham..Harry....kører rundt i mit hovede. En nysgerrig stemme indeni mig, venter kun på at han igen skal ringe, men så alligevel ikke. Han giver mig kuldegys. Får mine hår til at rejse sig. Får mig til at gemme mig så langt væk som overhovedet muligt, så snart jeg ser hans ansigt. ..Hans alt for kønne ansigt..
Jeg kan ikke tillade mig at tænke på ham. Jeg gider ikke tænke på ham.

 

,,Kaaaaaate!" En velkendt stemme hiver mig endnu en gang tilbage til virkeligheden. ,,Jesus christ, du er langt væk," hun ruller kort med øjne, inden hun ser ud til at have givet fuldstændigt op.
,,Undskyld.."

 

Hårbørsten får maget sig vej ned igennem mit lange mørke hår, inden en ro ligger sig i mig. Igen får jeg sat min mobil til opladning. Billedet af en udbrændt oplader viser sig for mine øjne. Og det gør det hver evig eneste gang, efter at jeg har set en eller anden åndssvag artikel om det på facebook. Facebook er kendt for at bilde folk ting ind. Ting som overhovedet ikke passer. Rygter, startede fra personer som ikke aner en dyt om, hvad de fabler om, men kun for at få deres kvarters fame. Det er åndssvagt. Dumt. Unødvendigt.

Da jeg endelig møder min dyne og bløde madras, samt pude, puster jeg tungt ud. En lettelse over, at denne her hektiske dag endelig er overstået, rammer mig. Hvilket vil sige, aften. Ja. Han har stadigvæk ikke forladt mit hovede. Han er som en slags besættelse. En ånd. En ånd som våger over en, vil have kontakt til en, være ved en, røre ved en.
Jeg ved ikke hvad han ville, tanken driver mig til vanvid. Jeg bliver nødt til at finde ud af det.. Mit indre nysgerrige og højtråbende jeg, virker pludselig til at vil komme frem igen. Jeg tager mig hårdt til maven, klemmer alt hvad jeg kan i lange sekunder og venter på at det forsvinder. At hun forsvinder. Den tid skal glemmes. Pakkes væk. Dø.

En vibrerende lyd vækker mig som et chok. Den forsætter. Af ren almindelighed, ruller jeg over mod bordet og får fat i min mobil. De smalle sprækker jeg nu kan se ud af, vender sig lidt efter lidt til det skarpe lys.

23 45 87 01.

Hurtigere end nogensinde før, slår øjne op som en persienne mens en klump i halsen former sig sin vej frem. Mit hjerte begynder at hamre hurtigere end normalt, idet jeg sætter mig helt op i sengen.
 

,,Tag den.."
,,Du vil jo gerne.."
,,Find ud af hvad han vil.."

 

Uden nogle ord fører jeg mobilen op til mit øre, efter at jeg har trykket Answer
,,Hallo?" En lidt hæs stemme lyder.
,,Katelin?" Navnet i mine øre sender et sus igennem min tomme mave, inden alle hårene igen rejser sig op.
,,Hvem er det?" Min stemme er lav, uskyldig, men stadig nysgerrig og blød.

 


Harrys synvinkel..

Pludselig hamre mit hjerte mere og hårde end før, inden jeg får en klam klump i halsen. Hendes stemme gør mig blød i knæene. Hendes stemme er lav, meget lav. Hun lyder uskyldig, men samtidig forførende. Sexet.

Jeg bliver nødt til at se hende, få fat i hende, røre hende, være hos hende. Trangen indeni mig vokser. Den har vokset indeni mig, lige siden den dag, hvor hun stormede ud af døren, som om at jeg aldrig igen skulle se hende.

,,Ehm.. Det er Harry.. Du må undskylde at jeg ringer så sent, men.." Min stemme knækker, ordene som lige før sad så godt, er væk. Tanken om hvordan det kommer til at lyde, vil skræmme hende væk. Det skræmmer også mig selv væk. Jeg ved ikke hvad der sker. Jeg kender ikke mig selv længere, men én ting ved jeg. Jeg bliver nødt til at se hende.

..Where ever you are, is the place I belong..

,,Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her Katelin, det kommer til at lyde åndsvagt, men.. Jeg vil gerne se dig." Ordene forlod min mund og kan ikke tages tilbage, sket er sket. Done is done.
Jeg tager mig selv i have lukket øjne tæt sammen, inden en stilhed pludselig rammer mig. Efter lang sekunder af ren sammenknibning, fjerner jeg kort mobilen fra mit øre og kigger på den. Hun lagde på. Shit.

Jeg vidste at det ville skræmme hende væk. Hvad tænkte du også på?! ,,Din åndsvage.......!" En vred fornemmelse bygger sig op indeni mig, inden jeg udelukkende af vrede rejser mig op og går ned i stuen. Jeg fortsætter udenfor i den friske luft, inden jeg sætter mig ned på en bænk. Tankerne om hende flyver rundt i mit hovede og vil slet ikke give mig ro. Den irriterende sure stemme fortsætter med at nedgøre mig. Jeg var også for dum overhovedet at sige sådan noget. 

 

 

Katelins synsvinkel..
Morgnen efter..


Langsomt fører jeg den sprøde bolle med smør op til min mund, inden dens tilfredsstillende og knasende smag melder sig i min mund. Mit blik er rettet ligeud. Stirrer på ingenting, kun den tunge luft omkring mig. Det er tomt. Jég er tom. Ingen ord har forladt mig siden i nat. Jeg lagde på. Jeg gik i chok. Jeg stivnede. 
Hans tiltrængte ord fylder i mit hovede. ,,Jeg vil gerne se dig.."

Noget indeni mig, har lyst til at ringe op til ham igen, undskylde for at jeg lagde på og så give ham en chance for at snakke færdigt. Jeg har så mange personligheder og de vil noget vidt forskelligt allesamen.


,,Hvad tænker du på Kate?" Cara fanger endnu en gang min opmærksomhed, idet hun træder ud i køkkenet.
,,Ehm.."
,,Lad mig gætte.. Din stalker?" Hendes friske grin giver kort mine tanker ro til give slip på Harry i få sekunder, inden de endnu en gang er på ham. Ordet stalker giver mig også kuldegys. Tanken om Harry og ordet stalker er der, men er ikke noget jeg har lyst til at tænke yderligere over.
,,Cara?" Jeg gør det. Jeg fortæller hende at han har haft ringet. Jeg siger til hele til hende. Fortæller at han gerne vil se mig og at jeg er alt for tæt på at gøre det. Jeg har brug for at høre hendes mening, hendes vejledning, en plan - en udvej. 
,,Hva´ så?" Atter igen møder jeg hendes smukke øjne, inden en klump i halsen stopper mig.
,,Kate?" Hun kigger forvirret på mig og rynker på panden. Jeg forstår hende godt, men jeg ved ikke hvad der sker. Intet føler jeg at jeg styrer længere, mine følelser kæmper for at overtage mig. Og det lykkedes dem.
,,Ikke noget."

 

 

_____________________________________________________________________

Endnu en gang. Undskyld! Undskyld! Undskyld ventetiden! Jeg blev endelig færdig med min
sidste eksamen idag, så nu har jeg sommerferie! Dermed skulle jeg også MEGET gerne få mere
tid til at skrive!


VAR I TIL KONCERT TIRSDAG?!

Jeg var afsted og det var fan-fucking-tastisk!<3

-Love

 


 


 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...