Lost - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2015
  • Opdateret: 25 maj 2015
  • Status: Igang
Liv Steele kører gokart som eneste pige der kører seriøst i hendes klub. Hun drømmer om at leve af at køre, men hun har mange forhindringer på vejen mod de professionelles baner, fordi hun er en pige. Det irriterer hende at hun ikke kan deltage i de store løb for "mænd".

En aften Liv er ude og feste med sin bedste ven Matthew, da hun møder den verdens berømte Harry Style, men han er ikke ligefrem så fantastisk som alle siger. Han er bare en playboy på jagt efter et offer, som tilfældigvis er Liv.

Liv gennemskuer ham dog, men så let lader Harry hende ikke slippe.

*på pause*

22Likes
15Kommentarer
7986Visninger
AA

7. lunch

Jeg så tomt ind i mit skab. Jeg havde absolut intet at tage på. Kun kedelige trøjer over det hele, og de tudegrimme kjoler.

Jeg plejede ellers at være ligeglad. Tøj var ligesom ikke min ting, men efter at have lært Harry at kende, var det som det ikke kunne blive godt nok.

Jeg endte dog med at tage en simpel hvid top med sort skrift og en mørkeblå cardigan. Håret havde jeg flettet i en fransk fletning.

"Matt? Er det her godt nok?" Råbte jeg ud i lejligheden, da jeg trådte ud i stuen.

Matt piftede. "Harry bliver ellevild!"

Jeg rystede på hovedet af ham.

"Vi ses bro."

Jeg bankede på døren til Harrys lejlighed. Kort efter blev der åbnet. Harry stod i døråbningen med sit skæve smil, mens de 3 andre fyrer fra forleden aften stod bag ham.

"Hej, jeg hedder Liv," sagde jeg og smilte til drengene.

"Jeg hedder Niall," sagde den blonde dreng.

"Liam," sagde ham med det brune hår og brune øjne.

"Louis," sagde den anden brunhårede med de blågrønne øjne.

Jeg smilte, og Niall tog ordet:

"Skal vi så få noget at spise? Jeg er hunde sulten."

Vi nikkede alle sammen, og jeg gik ind i den personlighedsforladte lejlighed.

I køkkenet stod der mad til mindst 20 personer. Alt fra pandekager til frugt.

"Waow! Hvor meget har i lige tænkt jer at vi skal spise?" Spurgte jeg, og kiggede med store øjne rundt på de forskelliges ansigter. Mit blik landede på det smukkeste af dem. Harrys.

"Bare rolig, Niall spiser halvdelen af det," svarede Louis og klappede mig på skulderen.

Vi satte os til bords, og snakken gik lystigt. De spurgte mig om en hel masse ligegyldige ting, som hvad min ynglings farve var, og om jeg nogensinde har haft en hund der hed Ludvig.

"Jeg har haft en hund, men han hed ikke Ludvig, han hed Ricco," var mit svar, og så blev der stillet endnu flere latterlige spørgsmål.

"Kan i ikke spørge om ting der giver mening?" Spurgte jeg. Se jeg kunne faktisk stille kvalificerede spørgsmål.

"Det er vigtigt at lære så meget om en person som mugeligt, når man gerne vil lære personen at kende. Det kunne jo være at din yndlingsfarve var brun. Så kunne vi jo ikke blive venner," sagde Louis og rystede på hovedet som om det gav sig selv. "Så, hvad er bedst chokolade kage eller drømme kage?"

"Det ved jeg da ikke. Jeg elsker begge kager ligemeget. Du kan ikke tvinge mig til at vælge i mellem kage og kage!" Jeg himlede med øjnene, og et bredt grin bredte sig over Nialls ansigt.

"Hende der kan jeg li'," sagde Niall med munden fuld af pandekage.

Da vi var færdige med at spise, satte vi os ind i Harrys stue for at se en film. Det endte med at blive The Dark Knight. Den film elskede jeg. Jeg elskede jo også Batman, og superhelte i det hele taget.

Jeg sad ved siden af Harry i den ene hvide sofa, mens Liam og Niall sad i den anden, og Louis i lænestolen.

Mine fingrer var flettet sammen med Harrys, og jeg kunne ikke koncentrere mig om filmen. Harry og jeg sad og hviskede om alt mugeligt.

"Så du kan ikke være med i de store løb?" Hviskede Harry.

"Nej, de mener ikke at piger og drenge er i den samme liga," hviskede jeg tilbage.

"Det er vi da heller ikke." Harry smilede kækt til mig.

"Når nej, vi piger er meget bedre." Min mobil vibrerede mod min røv, frækt jeg ved det, og jeg hev den op for at se hvem der havde skrevet.

Det var Matt der havde skrevet at han havde brug for hjælp, og om jeg kunne komme hjem nu.

Jeg lagde min mobil ved siden af mig, uden at ligge mærke til at, jeg ikke lagde den i min lomme.

"Jeg bliver nød til at gå," sagde jeg og smilede lidt. "Jeg skal hjælpe Matt."

"Vi følger dig ud," Sagde Harry.

Vi gik allesammen ud i gangen, hvor jeg tog mit overtøj på. Jeg gav hver af drengene et kram, og Harry et kys på kinden oven i.

"Vi ses," sagde jeg og gik ud af den alt for moderne lejlighed, og lukkede døren efter mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg gik ned ad gangen mod elevatoren.

Jeg huskede mobilen jeg havde glemt på sofaen, og vendte mig om for at gå tilbage mod Harrys lejligheden.

Jeg gik bare ind, da jeg ikke troede at det gjorde noget. Skoene tog jeg af, bange for at gøre gulvet beskidt, og jeg gik mod stuen. Harrys stemme stoppede mig:

"Jeg sagde jo at jeg havde hende i min hule hånd."

Liam svarede: "Jeg tror altså ikke det er en god idé alligevel. Hun virker virkelig til at kunne lide dig. Skal vi ikke droppe vædemålet inden hun tror for meget på det?"

~~~

Jeg ved godt jeg ikke har skrevet i et stykke tid, men jeg har haft travlt på det seneste:/

Sille Rr

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...