En evig krig

Essay fra skriftlig afgangseksamen i niende 2015

nummer 3 - Krig

0Likes
0Kommentarer
979Visninger

1. .

”KRIG   [ˈkʁiˀ] fra middelnedertysk krich 'anstrengelse, krig”

Sådan skriver den danske ordbog om ordet krig. Ordet krig smager mærkeligt på tungen. Den giver mig en intens  reaktion. Nogen døjer med trauma efter krig, andre beder til Gud om evig fred. Når mennesker tager ud på slagmarken, skal de anstrenge sig til at fuldføre deres arbejde så fejlfrit som muligt. Jeg undrer mig tit over, hvordan soldater og politifolk kan skubbe deres menneskelighed fra sig når de fuldfører deres arbejde. Det sekund de står dér, skal de arbejde som en maskine. Politiet i U.S.A har fået til opgave at uskadeliggøre en hver form for trussel. Men hvornår er det en trussel, og hvornår er det fejlbedømte, uskyldige mennesker som blot ønsker en form for ligestilling mellem racerne. Selvom der i Danmark ikke er særlig meget fokus på racediskrimineringen. I U.S.A sker det alligevel, og det sker lige nu.

Jeg oplever tit, at jeg sidder hjemme mellem puder og flere lags varme dyner. Jeg føler mig beskyttet imod al verdens vrede. Men nogen gange bliver man nødt til at åbne øjnene op, for i dag er der stadig krig i verden. Det gør ondt at vide at man som barn, ikke har noget at skulle have sagt. Jeg plejede at føle at jeg stod  i vejen når det handlede om krig. Krig har påvirket mig til en hvis grad. For mange år siden blev min familie ”tvunget” til at flygte fra deres hjemland. Dette betyder at jeg nu ingen familie har i Danmark, altså bortset fra min mor, far og min søster. På baggrund af det har jeg lært at krig isolerer. Den isolerer ikke bare dem der kæmper i krigen, eller dem der kæmper imod den. Krig har magten til at isolere familie og venner. Og selvom jeg ikke har set det i Danmark, finder jeg tit  eksempler på krige i især U.S.A. En racekrig er blusset op på ny, og her handler det for de sorte om at udtrykke sig selv og deres utilfredshed.

Racisme er bygget op på et system af undertrykkelse. Det vil sige at man umuligt kan være racistisk over for hvide mennesker, man kan dog være uhøflig, nedladende eller endda diskriminerende over for dem. Men ærligt talt, hvornår har hvide mennesker nogensinde været undertrykt i historiens gang?

I U.S.A dør der gennemsnitlig en sort person hver ottende time efter denne krig er startet. Men hvordan kan man, som dansker føle medlidenhed med mennesker man aldrig har kendt? Selvfølgelig er det forfærdeligt at politiet, som nu er til for at beskytte alle uanset race og køn, vader rundt og skyder som var det dommedag. Kan man føle et tab over for noget man aldrig selv har mistet? I Danmark har vi enkelte gange ”mistet” vores ytringsfrihed. Men kan det sammenlignes med drab af flere hundrede sorte mennesker på blot et år?

Et spørgsmål som dette kan give genlyd hos rigtig mange. Det får os til at tænke lidt længere tilbage. 1950 for at være mere præcis. Kan man ikke sammenligne krigen i dag, med den fra 1900-tallet? På baggrund af at denne racediskrimination stadig finder sted, betyder det at denne krig vil forblive evig.

”Martin Luther King døde ikke for at du kunne..” Disse ord bliver tit sagt i forbindelse med vittigheder. De bliver også sagt i forbindelse med racisme. Og nu sidder jeg og tygger lidt på den tanke. Kan man egentlig ikke sammenflette vittigheder og racisme? Jeg synes at nutidens unge, gemmer sig bag en vittighed når de kommer med racistiske kommentarer. Vittigheder som disse flyver tit rundt om hovedet på mig, men de bliver i en rasende fart ignoreret. MLK døde ikke, han blev myrdet.

Amerika er bygget på mord. Det startede med mordene på de indfødte, senere stjal hvide mennesker, sorte mennesker. Datidens amerikaner gjorde slaverne til et objekt i stedet for at se dem som mennesker. I dag ser vi stadig voldsomme eksempler på racediskrimination i Amerika. Så behøver krig virkelig at forgå med bunkers, bombefly og militær på rader rækker? Lige nu tramper vrede amerikanere på gaderne i både Baltimore og Ferguson hvilket er to større stater i U.S.A. Jeg beundrer at disse mennesker stadig står oprejst. I dag deler vi vores tanker samt vigtige oplysninger viralt. Jeg har set utallige videoer af sorte ubevæbnede mennesker blive dræbt på åben gade i U.S.A.

Krig er et oplagt emne at starte en samtale Man tænker konstant på hvem fremtidens krige vil ramme. Krigs betydning er forskelligt fra menneske til menneske. Men en fælles tanke er helt sikkert frygt.  I Danmark har krig en anden betydning end den i U.S.A. Her i landet er det ikke bomber vi frygter, det er vores ytringsfrihed der står på spil.

Forskellige krige har prøvet at lukke låg på danskernes frihed. Nu går vi rundt og frygter på forhånd, den dag hvor vores frihed vil blive taget fra os.

Der bliver kæmpet for at få forskellige historier på internettet så de krigsramte forhåbentligt kan skabe debatter og sætte dybe tanker i gang hos andre.  

Men hvilken persons opmærksomhed er det vigtigt at fange, og skal en krig betyde noget for dig, før den kan betyde noget for mig? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...