The Guitarbox ~ A 5SOS Fanfiction

Da den 18 årige Quiff Hallow mister sine forældre i en bilulykke, vil hun gøre alt hvad der skal til for at udvikle sin musik. Hun spiller i sin lokale park hvor folk lægger penge i hendes guitarbox men hvad sker der når en specielt dreng lægger penge i den. Nemlig Luke Hemmings. Følg med i Quiff Hallows rejse med musik, håb, og ikke mindst kærlighed ❤

9Likes
5Kommentarer
5426Visninger
AA

9. Music and memories

Jeg går ned af hospitalsgangen. En læge ved siden af mig følger mig derover. ”Her er dine forældre” smiler hun. Jeg kan se på hendes blik at hun har ondt af mig. At hun ved hvad der kommer til at ske.

”Mor, Far! ” råber jeg med tåre i øjnene. Jeg løber over til dem. ”Søde skat” siger min mor og falder en tåre”. Jeg sætter mig ved stolen. Ved siden af dem begge. Jeg krammer dem begge med tåre i øjnene.

”Skat, du skal vide at vi elsker dig” siger min far. Jeg kan mærke deres hjerte banke stille. ”Husk at være tapper og glem ikke musikken, aldrig” siger min mor. Jeg kan ikke kontrollere det. Jeg græder som et vandfald. 16-årige mig der skal være tapper. Kun med musikken tilbage. ”Vi elsker dig” siger min far som det sidste. De lukker stille øjnene. Jeg holder dem i hånden til det sidste hjertebanken. Jeg slipper dem forsigtigt, og kigger ikke tilbage.

Jeg løber hjem, tager min guitar og løber ud i parken. Det er sent med jeg er ligeglad. Jeg sidder under et træ og spiller stille I Miss You. Det skal være den sang. Mit minde om mine forældre.

Jeg kigger forvirret op og kigger rundt. Jeg må være faldet i søvn på sofaen. Der falder en tåre. Drømmen. Det bringer minder frem.

Mine tanker bliver afbrudt, af min mobil der ringer. Det er Luke. ”Hej Quiff” siger han glad. ”Hej” siger jeg. ”Du skal mødes med John og os klokken 10” siger han glad. ”Okay, ses mate” siger jeg. ”Ses” siger han. (Again) typical aussie.

Jeg kigger på klokken. Den er 08.00 så har lidt tid. Jeg begynder at gøre mig klar. Inden jeg går ud at døren, kaster jeg et blik på min elskede guitar. Jeg fik den i fødselsdagsgave da jeg var 10. Siden da har jeg spillet på den. Jeg beslutter mig for at tage den med.

Jeg går over til studiet og i det sammen rum som i går. Drengene sidder og snakker lidt med John. ”Hej søde” siger Luke glad og kysser mig kort på læberne. De andre drenge går over og siger hej, og vi sætter os alle med John. ”Hej Quiff” ”Hej” smiler jeg. ”Australien turneen begynder om en uge, og i skal spille 10 koncerter i alt” siger John og smiler. Jeg nikker kort og smiler.

Vi begynder at tale om hvordan vi rejser, og sådan. Ja i en stor tour bus. Hele turneen skulle vare to uger. Vi aftaler set-listen og lidt af hver.

”Vil du ikke indspille en sang nu så vi har en form for single? ” spørger John. ”Jo, hvorfor ikke” svarer jeg. Jeg tager min guitar, og går ind i den lille boks. ”Hvad vil du spille? ” spørger Ashton. ”I Miss You med Blink 182” siger jeg. ”Ok, du begynder bare” siger John. Jeg begynder at spille den.

Hello there,
The angel from my nightmare,
The shadow in the background of the morgue.
The unsuspecting victim of darkness in the valley.
We can live like Jack and Sally
If we want.

Where you can always find me
And we'll have Halloween on Christmas.
And in the night we'll wish this never ends,
We'll wish this never ends.

(I miss you, miss you)
(I miss you, miss you)

Where are you?
And I'm so sorry.
I cannot sleep, I cannot dream tonight.
I need somebody and always
This sick strange darkness
Comes creeping on so haunting every time.

And as I stared I counted
The webs from all the spiders
Catching things and eating their insides.

Like indecision to call you
And hear your voice of treason.
Will you come home and stop this pain tonight?
Stop this pain tonight.

[3x]
Don't waste your time on me.
You're already the voice inside my head.
(I miss you, miss you)
Don't waste your time on me.
You're already the voice inside my head.
(I miss you, miss you)

(I miss you, miss you) [4x]

 

Jeg afslutter sangen og jeg træder ud af boksen. ”Du var rigtigt god” siger John. ”Tak” smiler jeg. John rykker rundt på lyde, med den der ting foran ham (prof til navne). Vi lytter sangen igennem bagefter og det lyder faktisk ret godt. Efter sangen begynder drengene at klappe, og jeg rødmer helt. Jeg lagde hele mine følelser i den. Min minde sang.

”Jeg går lige på toilettet” siger jeg hurtigt og går. Jeg løber over på toilet, låser den og falder stille ned at døren. Jeg har mit ansigt fulde af tårer. Jeg savner dem så meget. En person, banker stille på døren. 

”Quiff, er du okay? ” siger stemmen, der åbenbart er Luke. ”Ja” siger jeg usikkert. ”Quiff, luk mig ind” siger han bekymret. Jeg tager mig sammen, og åbner stille døren. Han går ind, og lukker døren. Godt at der er meget plads.

”Hvad er der? ” spørger han bekymret. ”Den sang”, jeg stopper et øjeblik. ”Den sang minder om mine forældre” siger jeg, og begynder fælde en tåre. Han omfavner mig. Jeg græder ved hans skulder. Han aer mig blidt på ryggen. Efter noget tid, trækker han mig forsigtigt fra ham.

”Dine forældre ville være stolte af dig” siger han opmuntrende. ”Tak” smiler jeg. ”Har du lyst til at fortælle om hvad der er sket” spørger han bekymret.

Jeg nikker kort, og begynder så at fortælle om hvad der skete. Da jeg blev til det sidste. Da jeg græd under et træ i parken, mens jeg spillede I Miss You. Om hvad sangen betød for mig. Hvad mine forældres holdning til musikken betød for mig.

”Du kan udleve din drøm nu, du kan gøre en forskel Quiff” siger Luke. ”Kan jeg? ” spørger jeg usikkert. ”Ja” svarer han selvsikkert.

Vi går tilbage til studierummet, og begynder at indspille et par sange med Green Day, og All Time Low. Vi redigere lidt af hver, og det lyder faktisk godt. Ikke for at prale, men vi du ikke også være stolt over at du udlevere din drøm? Back to real.

Efter noget tid er det eftermiddag. Vi er færdig med at indspille sange og sådan. Vi skal åbenbart udgive et cover album af mig så folk, nogenlunde ved hvem jeg er. 6 dage til koncerterne. Oh god jeg glæder mig for vildt.

Efter noget tid tager jeg til Luke og de andre, da jeg ikke har noget at lave, #NoLife. Efter vi har smidt jakker og sko i gangen (Kæmpe rodebunke men ja) smider vi os på sofaen. ”Du klarede det rigtig godt Quiff” siger Michael glad. ”Tak” svarer jeg tilbage og smiler.

”Glæder du dig til i morgen” spørger Ashton ivrigt. ”Totalt” Jeg skal lave lydprøve og vi skal se scenen og sådan. Første koncert i Sydney om 6 dage. Hurra for det. Leve i en tourbus i 2 uger. Okay, lyder ikke som meget, men det er også den første turne for mig, så ja.

Album coveret bliver udgivet om 2 dage. De mente det skulle være hurtigt. Resten af dagen leger vi S, P eller K.

Til sidst tager jeg hjem. Jeg skal være udhvilet til i morgen. Jeg åbner døren, stiller min guitar tilbage, og smider jakke og sko. Jeg kaster mig i sengen, og kan ikke vente til i morgen.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er et nyt kapitel ude! Håber i kan lide det :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...