The Guitarbox ~ A 5SOS Fanfiction

Da den 18 årige Quiff Hallow mister sine forældre i en bilulykke, vil hun gøre alt hvad der skal til for at udvikle sin musik. Hun spiller i sin lokale park hvor folk lægger penge i hendes guitarbox men hvad sker der når en specielt dreng lægger penge i den. Nemlig Luke Hemmings. Følg med i Quiff Hallows rejse med musik, håb, og ikke mindst kærlighed ❤

9Likes
5Kommentarer
5425Visninger
AA

13. I'm (maybe) confident with the gig - Part 1

Jeg vågner frisk op af sengen. I dag skal jeg spille for ca. 30.00 mennesker. Jeg tager min Green Day T-shirt og skovmandskjorte på. Ripped skinny jeans og et par vans. Jeg lader mine lange brune hår være løst, og lader mit ansigt være make-up fri, som altid. Jeg forstår seriøst ikke hvorfor man skal have make-up på hver dag. Et par gange er okay men hver dag er overdrevet, i hvert fald for mig. Don't judge me, men det er min mening.

Jeg ringer til Luke. ”Hej, det Quiff” siger jeg glad, mere en normal. ”Hej søde” svarer Luke nuttet, cutie. ”Skal vi bare mødes der over klokken 15? ” spørger jeg. ”Ja” ”Ok, vi ses mate” siger jeg (igen) glad. Selv om han er min kæreste siger jeg stadig mate. Excuse me, aussie girl here.

Jeg lægger på, og har faktisk et stykke tid til at slappe af. Koncerten begynder klokken 20 og jeg skal mødes der klokken 15.

Jeg tager min jakke og sko på og går over til parken. Jeg sidder lidt på bænken og studerer de grønne blade og spirende blomster. Det er rigtig smuk. Jeg elsker den har park. Jeg kunne huske en sommer dag, da min far tog mig med herover. Han lærte mig at spille guitar her. Det var en uge efter jeg fik min guitar. Jeg kunne huske det tydeligt.

”Far, kan du lære mig det nu” ”Ja skat, hvad vil du lære? ” spørger han. ”Det lige meget, så længe jeg kan spille” svarer jeg glad. ”Okay nu skal du se her”. Han lærer mig det grundlæggende. Efter noget tid prøver jeg. Jeg spiller nogle akkorder og min far klapper. ”Jeg elsker det, jeg vil blive ved for evigt! ” siger jeg ivrigt. ”Det er godt at høre, kom lad os tage hjem til mor” siger han. Jeg går hjem med min guitar og holder min far i hånden, som var det sidste gang.

Jeg smiler stille ved episoden. Jeg blev ved og ved og udviklede mig. Mine forældre vil være stolte af mig. ”Hej Quiff” siger en dreng der kommer gående imod mig. Det er Calum. ”Hej Cal! Jeg troede du var sammen med de andre drenge” siger jeg overrasket. ”Jeg tænkte lige at jeg ville gå en tur her” smiler han. Han sætter sig ved siden af mig. ”Så, glæder du dig til at opvarme for os? ” spørger han glad. ”Ja, mere end noget andet”

Der er et øjebliks akavet stilhed. ”Så hvordan startede i egentlig 5 Seconds Of Summer? ” spørger jeg nysgerrigt. Han forklarer så det hele. Med ham, Luke og Michael der gik i skole sammen. Da Ashton kom ind i bandet. Alt. ”Wow, i startede småt” ”Ja, ret sindssygt” svarer han. Alt kan ske. De startede som et lille band i Sydney, og blev verdenskendte. Jeg startede med at spille her i parken, nu skal jeg turnere her i Australien. Godt jeg er aussie.

Mig og Calum lærer hinanden bedre at kende. Jeg kender drengene godt og især Luke, men det er ligesom at Calum er min bedste ven. Misforstå mig ikke men Calum forstår mig rigtig godt. Måske ikke ligeså godt som Luke, men lige efter. Vi svinger godt sammen.

”Jeg vidste ikke at din søster deltog i The Voice” siger jeg overrasket. Jeg ved godt at han har en søster, men at hun turde gøre det er ret sejt. ”Ja, hun deltog i sæson 1, lad mig vise dig det”. Han tager sin mobil op og finder videoen med hendes blind audition. Hun er rigtig god, det må jeg sige. Efter han har vis mig det, ligger han sin mobil tilbage i lommen. ”Hun er jo vildt god” siger jeg imponeret. ”Tak” smiler han.

”Men jeg må hellere se at komme tilbage til drengene” siger han og rejser sig op. Jeg rejser mig også op og vi krammer hinanden. Da vi trækker os fra hinanden, ser jeg Luke stå og kigge trist på os. Han løber hurtig væk og vi kigger forvirret. ”Hvad? ” siger jeg forvirret. ”Jeg skal nok klare den” siger Calum og løber før jeg når at svare.

Calums synsvinkel

Jeg løber efter Luke og ser ham dreje rundt om det næste gadehjørne. Hvorfor skal han også være så godt til at løbe. Jeg når endelig at fange Luke og tager han hurtigt i håndleddet. ”Calum, slip mig” siger han vredt. Vi giver begge spil på samme tid.

”Hvad går der af dig Luke? ” spørger jeg forvirret. Han har aldrig opført sig sådan. ”Calum, hold dig væk fra Quiff” siger han koldt. Er det det han har været så nede over. Han kan ikke stå her, og sige jeg skal holde mig væk fra hende. Vi er bare venner.

”Luke, tag dig sammen” siger jeg vredt. Vi står ansigt til ansigt foran hinanden. Eller nogenlunde da han er højere end mig. Han er højere end alt. ”Du skal ikke sige jeg skal tage mig sammen” siger han irriteret. Han står og skubber mig hård tilbage. Det var droppen. Vi ender med at skubbe hinanden på asfalten. Gaden er heldigvis helt tom.

”Hvad har i gang i?! ” råber en velkendt stemme. Det er Quiff. Hun løber over mod og trækker os væk fra hinanden. ”Hvad sker der? ” spørger hun vredt. ”Luke stod og sagde jeg skulle holde mig væk fra dig” siger jeg irriteret. ”Luke, er det rigtigt? ” spørger hun skuffet. Han svarer ikke, han kigger ned i asfalten. Han kigger op på os begge to. ”I kærester bare rundt så meget i har lyst, det er slut” siger han koldt og løber væk, ude af syne.

Quiff fælder en tåre der snart bliver flere. Jeg krammer hende hurtigt. Hun græder ved mine skulder. ”Je..eg vi ikke mis..ste ham” hulker hun. Jeg aer hende blidt på ryggen. ”Det kommer du ikke til, han er bare ude af den” svarer jeg stille tilbage. Jeg trækker mig forsigtigt fra krammet. Hun er helt rødt i ansigtet. Godt hun ikke går i make-up, for det ville ikke have endt godt.

Jeg kigger på min mobil. Klokken er 14.03, ca. en time til at få det på plads. Jeg fortæller hende hvad klokken er. ”Jeg tager hjem, jeg skal gøre mig klar” siger hun stille. ”Skal jeg gå med? ” spørger jeg opmuntrende. ”Nej, jeg klare mig. Ellers tak Cal”. Vi krammer hinanden kort og går hver for sig. Jeg må hellere tage hjem, Luke er der sikkert også.

Ashtons synsvinkel

Mig og Michael sidder og ser fjernsyn. Ikke noget specielt program. ”Hvor bliver Calum og Luke af? ” spørger jeg han forvirret. ”Det ved jeg ikke mate” svarer han.

Vi ser lidt videre, og en dør bliver pludselig smækket op. Det er Luke og han ser vred ud. Jeg går hurtigt over til ham. ”Luke, hvad sker der? ” spørger jeg bekymret. Tid til at tage Ashtons modne side frem. ”Det er Calum! ” hvæser han. Han er helt ude af den. ”Hvad er der med ham? ” ”Det er ham… og Quiff” siger han irriteret. ”Hvad, har de kysset eller hvad? ” spørger jeg chokeret. ”Nej, de stod der og krammede og grinte sammen” sagde han mindre vredt. Krammede og grinte sammen? Og så skulle de lige pludselig være kærester.

”Luke, overreagerer du ikke? ” siger jeg. ”Jo, eller nej. Bare lad mig være! ” udbryder han. Han går lige forbi mig og smækker døren ind til hans værelse.

Michael kommer løbende hen til mig. ”Hvad sker der for Luke? ” spørger han forvirret. ”Han er jaloux på Quiff og Calum” svarer jeg opgivende. Jeg forklare ham så det der skete og sådan. Jeg kigger på det hængende ur på væggen. 15.00. I det samme kommer Calum ind og Quiff lige efter.

”Er Luke her? ” spørger Calum. ”Ja, han er inde på værelset, og han ser ikke for glad ud” svarer Michael. Quiff løber foran døren til værelset. Hun banker hurtigt på. ”Luke, Luke luk mig ind! ” hulker hun. Hun er på kanten til at græde. Han åbner hurtigt døren og hun ser trist ud i ansigtet. Det er virkelig syndt for dem.

Quiffs synsvinkel

Jeg ser ham i øjnene. Ham der fik mig til at græde. Ham der startede det her. Ham jeg ikke vil miste. ”Må jeg ikke komme ind? ” spørger jeg stille. Han nikker kort og lukker døren efter sig. Vi sætter os på sengen. Det er stille et stykke tid.

”Hvorfor? ” siger jeg ligeud. ”Hvorfor hvad? ” ”Hvorfor er jeg bange for at miste dig” siger jeg og fælder en tåre. Han kigger ned og ser fortvivlet ud. ”Dig og Calum... ” siger han trist. ”Vi er bare venner, ikke andet” siger jeg. Han kigger igen ned. Som om han er i sin egen verden.

”Undskyld” siger jeg. Han kigger overrasket på mig. ”Det er mig der skal sige undskyld, jeg var så jaloux. Jeg anede ikke hvad der gik af mig” siger han flovt. ”Jeg er også bange for at miste dig” siger han.

Han ser mig i øjnene og det samme gør jeg. Vi sidder her. To unge mennesker der er bange, bange for at miste hinanden. Vi læner og ind mod hinanden og vores løber mødes. Det føles så uvirkelig. At man kan være så forelsket.

En dør bliver banket og vi trækker os langsomt fra hinanden. En dør bliver åbnet og det er Ashton. ”Undskyld jeg afbryder men vi skal altså køre nu” siger han. ”Det er fint” svarer jeg.

Vi går ud af døren og Calum og Michael står der. ”Luke, er du sur? ” spørger Calum trist. ”Nej, undskyld for det hele bro” siger Luke flovt og kigger ned i gulvet. ”Det er fint, mig og Quiff er bare venner” siger han og smiler. Vi går sammen ud af døren hvor en stor sort bil holder.

Vi sætter os alle ind, og en eller anden lukker døren for os. Jeg tjekker klokken på min mobil. 15.30. fire og en halv til at jeg skal starte. Drengene kommer på 21. Er jeg virkelig klar til det? Er jeg virkelig klar til at spille for så mange? Mine håndflader sveder og jeg kigger nervøst ned.

”Er du okay? ” spørger Luke bekymret. ”Ja det er fint” smiler jeg svagt. Vi ankommer og en person åbner døren for os. Der er skrigende fans overalt der venter på koncerten fra begge sider. Et hegn holder dem tilbage så der er en sti i midten, vi kan gå igennem ind til indgangen. ”OMG JEG ELSKER JER! ” skriger de.

Drengene går over og tager selfies med nogen af dem. Jeg går over til nogle fans og gør det samme. ”Quiff, du er så god! ” siger en af dem. Jeg går over til en anden pige, og efter vi har taget billedet kigger hun ondt på mig ”Hold dig væk fra Luke” siger hun med et dræberblik i øjnene.

Efter vi har taget billeder går vi ind, og en person lukker døren efter os. Jeg kigger usikkert ned i gulvet. ”Quiff, er du helt okay? ” spørger Luke. ”Ja, det bare… Hvad hvis jeg ikke er god nok? ” spørger jeg usikkert. ”Selvfølgelig er du det! ” siger han glad. Jeg må bare håbe.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Her er et nyt kapitel, skriv gerne i kommentarene hvad du synes om historien!;))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...