Behind The Shadow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2015
  • Opdateret: 8 aug. 2015
  • Status: Færdig
Jody er en 17 årig pige som arbejder hårdt som detektiv. Hun får til opgave at finde en pige som har været forsvundet siden hun var fem, men den opgave er ikke nem og jo længere hun kommer på at finde ud af hvem pigen rigtig er, føre det hende lidt tilbage til hendes egen fortid. Daniel skal hjælpe Jody med at finde den forsvundne pige, men det bliver ikke nemt når man ikke vil snakke om sin fortid.

3Likes
18Kommentarer
1415Visninger
AA

12. Kapitel 10."Hun sagde du ikke ville have barnet? "

Flere måneder senere. 

 

De sidste par måneder er gået rigtig stærkt syndets jeg, for pludselig skal jeg snart have det barn som jeg har ventet på i lang tid. Kan mærke at jeg bare gerne vil have det overstået så jeg kan komme væk fra den her by, det var i hvert fald sådan jeg tænkte, inden alt begyndte at gå galt. Dagene begyndte at flyve afsted så hurtigt at jeg ikke kunne følge med, Grace sørgede for at jeg havde alt hvad jeg ville have og hun underholdt mig os. Men pludselig kom dagen hvor jeg skulle have mit barn eller jeg foretrækker at sige at det bare skal gå hurtigt da jeg ikke vil have det her barn, da Daniel er faren til det. 

 

Grace kørte mig hurtigt på hospitalet som om hun mente at det ikke kunne gå hurtigt nok, jeg sad bare helt stille ind til vi kom hen til hospitalet. Har aldrig nogen sinde troet at det ville gøre så ondt at skulle have et barn, men det gør så ondt at man kunne skrige rigtig højt. Grace får parkeret lige ved ind gangen så jeg ikke skal gå så langt, men da jeg først går ud af bilen begynder jeg at skrige af smerte. Hun skynder sig at hjælpe mig, men der kommer os andre hen til os som sørger for at få fat i en sygeplejerske og det går stærkere end jeg havde troet det ville. Sygeplejersken føre mig ned i et andet lokale hvor jeg skal ligge og få mit barn, men jeg syndets det er helt ulideligt at jeg skal lide sådan her. Kan mærke jeg begynder at få tåre ned af mine kinder fordi, alt det her bare ikke var meningen.

 

 

 

 

***

 

 

 

 

 

Giver et sæt fra mig da der er en som skriger helt vildt, ser at der endelig er ovre og at jeg er fri for at tænke mere på det barn. Ser at en sygeplejerske holder mit barn som jeg ikke vil have, men da jeg rejser mig kan jeg se at det er en pige. Smiler ved tanken om at det barn der er mit, men ikke et jeg vil kendes ved mere.

 

"Pigen der var med dig, sagde at du ikke vil have barnet. " siger sygeplejersken.

 

"Det er rigtigt. Men jeg vil gerne have at hun hedder Daniella, det er det eneste. " siger jeg.

 

Går ud for at få skiftet til mit eget tøj så jeg kan komme hen og få pakket mine ting på hotellet. Det første jeg ser da jeg kommer ud fra toilettet af er Zack som står længere henne, kan mærke at mit hjerte går helt i stå, for sidst jeg så ham gjorde han det forbi med mig. Skynder mig hen til Grace så vi kan komme væk, for jeg ønsker ikke at se Zack lige her, ikke efter at jeg endelig har fået det barn ud af min verden.

 

"Jody! " råber han da han får øje på mig.

 

Stopper ikke op for at se tilbage på ham for jeg skylder ham ikke noget, da jeg stadig er knust over at han gjorde det forbi med mig. Grace skynder sig hen til mig men siger ikke noget da hun kommer hen til mig. Mine skridt er hurtige da jeg åbner døren ud fra hospitallet, kan mærke jeg glæder mig mere til at komme ud her fra. Men da jeg næsten er henne ved bilen kommer Zack løbene ud fra hospitalet, han løber helle vejen ned til mig for at stoppe mig. Han tar fat i min arm så jeg vender mig bare hurtigt om mod ham.

 

"Du må undskylde det den anden dag, jeg var bare meget overrasket over at se dig igen. " siger han undskyldene.

 

Ryster på hovedet for det sidste jeg har lyst til er at stå her og snakke med ham om det. Ser over på Grace som ser utålmodigt på mig for jeg tror virkelig godt at hun vil væk her fra, går over mod bilen men Zack når igen at stoppe mig.

 

"Jeg er så ked af hvis jeg sårede dig. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og jeg ville ikke se dig være gravid. " siger han.

 

"Jeg har ikke noget at sige Zack. Du sårede mig virkelig da du slog op med mig, jeg har bare ikke brug for at snakke med dig igen. " siger jeg vredt.

 

Skynder mig ind i bilen uden jeg ser mere på ham, for jeg vil ikke se hans ansigt igen. Det troede jeg i hvert fald ikke at jeg ville, for jeg vidste jo heller ikke hvordan det helle pludselig ændrede sig, hvordan detektiverne havde brug for mig og hvordan jeg kunne blive rigtig forelsket i den forkerte.

 

Tiden gik lige så stille fra den af, alt begyndte at gå stærkt. Jeg så ikke Zack igen men pludselig ringede min mobil. Det var min gamle chef hun begyndte at sige en masse om at de havde brug for mig, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige så jeg sagde bare om jeg fik mit job tilbage. Det var hun ikke sikker på men jeg blev sendt på en umulig opgave eller jeg troede den var umulig.

 

Jeg skulle finde den person som kidnappede Grace. Begyndte med det samme at prøve at spore Zack mobil, da jeg er næsten sikker på at han har haft ringet til den person, som Grace blev kidnappet af. Jeg fandt et nummer men jeg skrev det kun ned da jeg lige skulle forbi Zack, for at ud spørge ham. Kørte over til ham men da jeg kom der over kunne jeg mærke at jeg var mere nervøs end jeg plejer. Skyndte mig op til hans dør og bankede på rimelig mange gange før en træt Zack vidste sig i døren. 

 

"Jeg skal spørge dig om noget. " siger jeg koldt. Han ser forvirret på mig før han ser spørgene på mig. Kan mærke jeg er lidt utålmodig, så jeg skubber mig nærmest forbi ham for at komme ind. Går længere ind i gangen før jeg vender mig om for at se på ham.

 

"Du kan ikke bare komme brasende som det passer dig. " siger han vredt. "Jeg er ligeglad nu. Hvad hedder ham som kidnappede Grace? " spørg jeg om.

 

Han sender mig et koldt blik før han går forbi mig ind i stuen. Skynder mig efter ham for han skal ikke gå fra mig når jeg snakker til ham.

 

"Jeg fortæller dig det ikke. Du gjorde det klart ude ved hospitallet at du ikke vil have mig tilbage, så det respektere jeg. " siger han.

 

"Kan du ikke bare sige hvad han hedder! " råber jeg.

 

Han vender sig om mod mig med et vredt blik, kan mærke jeg bliver lidt nervøs men det går hurtigt over igen. Han går meget bestemt hen mod mig, som om han tror han kan skræmme mig.

 

"Jeg gider ikke have at du bare tramper ind, som det passer dig og snakker til mig på den måde. Vi er ikke sammen mere så jeg skylder dig ingen ting. " siger han vredt.

 

Ser vredt væk før jeg vender mig om og går. Kan mærke jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved at han ikke vil sige det, så det eneste jeg kan gøre er at ringe til det nummer jeg har fundet. Ringer straks op til det da jeg er langt væk fra Zack's hus.

 

"Hvem er det? " spørg en fyr om i den anden ende.

 

"Jeg vil gerne mødes med dig ude i skoven klokken 4. Jeg har en person der skal skydes. " siger jeg

 

"Hvem er det? "

 

"Jeg kan ikke forklare hvem det er, jeg er meget bange for at han kommer efter mig. Sig bare at du vil mødes med mig. " siger jeg hurtigt

 

"Vi ses ude i skoven klokken 4. " siger han kort før han ligger på.

 

Kan mærke jeg er lettet over at det vidst er ham, men os meget nervøs for nu skal jeg sørge for jeg har våben på mig hvis det skal blive nødvendigt. Man ved aldrig med en kriminel om de kan finde på at skyde efter en, men det regner jeg godt med at den her person kan finde på. Finder mine håndjern som ikke er de bedste, men de kan da bruges hvis ikke man har andet. En pistol finder jeg os som jeg gemmer i min lomme bag på mine bukser. 

 

"Pas på dig selv Jody, jeg vil ikke have at du bliver skudt. " siger Grace. Sender hende et smil før jeg går ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...