"I did it my way"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 maj 2015
  • Opdateret: 5 maj 2016
  • Status: Igang
Min virtuelle dagbog, om min kamp tilbage til hverdagen og tilværelsen.

Jeg har længe lidt af angst og depressionstræk. For nylig fik jeg en diagnose: aspergers. Det betyder, at jeg nu har et år til lære at tilpasse mig min diagnose, så jeg får det bedre og kommer tilbage til verden. Samtidig skal jeg lære at blive 18, bryde ud af min mors beskyttende vinger, og være helt almindelig ung.

0Likes
0Kommentarer
882Visninger
AA

5. September 2015

5. september

Kære dagbog.

Den forgange uge er forsvundet i stress og mange timer. Jeg har ikke noget hukommelse om den, og jeg har især ikke kræfterne til at prøve. Den må forblive udokumenteret.

I dag var dagen for min store fest for mine skolevenner. Jeg ved ikke, hvordan jeg synes det er gået. Gæsteantallet svandt ret hurtigt ind, der blev tommere og tommere. Alligevel var de med på både legen og at danse. Ikke nok med jeg fik dem til at danse Les Lanciers - hvilket er noget vi gør en gang i mellem, fik jeg dem også til at danse vals! Jeg var ikke helt sikker på jeg turde tro på, det ville lykkes, men de var med på den. J

Det har været en god dag, men ikke en magisk dag. Men jeg tror jeg havde brug for noget magisk, hvorfor den gode dag efterlader mig næsten melankolsk. Det er et paradoks og jeg ved ikke helt hvad jeg skal føle.

Men det har vel alt i alt været en god dag. Vi nåede det hele, og de fleste virkede for det meste været glade.

Jeg må reflektere over dagen igen i morgen, nu vil jeg sove! Klokken er over 3 og jeg skal op og sørge for de overnattende gæster.

Adiós!

 

6. september

Kære dagbog.

Jeg er absurd træt! Jeg har været vært i 25 timer, hvorefter hele min mors familie troppede op og mente det var deres tur til at være gæster. Jeg havde ingen parader tilbage at stå i mod med. Lad os bare sige, det kunne have gået bedre…

Adiós!

 

7. september

Kære Dagbog.

Jeg måtte blive hjemme i dag. Jeg er fuldstændig ødelagt, fuldstændig til at lukke op og smadre med hammer indefra. Jeg har sovet mange timer i dag.

I dag er det Findus’ fødselsdag. Det er lidt mærkeligt, at han bliver så stor. 16 år gammel. Jeg elsker ham meget højt.

Vi havde bedsteforældre på besøg til god mad og hygge. Det var meget fint, men jeg er godt nok træt. Det var lidt en lettelse da de gik hjem. Heldigvis skal jeg møde sent i morgen.

Adiós!

 

8. september

Kære Dagbog.

Det der med at have fri om eftermiddagen tager det mig altså en del tid at vende sig til.

Adiós!

 

9. september

Kære dagbog.

Lang dag, stresset dag. Hukommelse væk.

Adiós!

 

10. september

Kære dagbog.

Teoridato 17. september!! Jeg er vildt spændt, og føler mig slet ikke klar.

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt er på toppen. Jeg er stadig træt, og har ikke rigtig det overskud jeg plejer til at holde facaden.

Jeg fik mange kommentarer i går. Om jeg var okay, om jeg var ked af det, træt, etc.? Jeg forstod det ikke, for jeg synes ikke jeg har det værre end jeg plejer. Men det mener de andre, åbenbart. Jeg spurgte Mikkel, og han bekræftede at jeg har en anden udstråling end jeg plejer. Jeg synes bare ikke jeg kan mærke det selv. I hvert fald ikke i det omfang de andre giver udtryk for jeg har det værre.

Jeg ved det ikke…

Adiós!

 

11. september

Kære dagbog.

Mange ting er sket i dag, og alligevel har det været en stille og rolig dag.

Vi startede i biografen kl. 8 i morges med skolen. Vi så en film om den septemberdag i 1983 hvor én mand reddede hele menneskeheden. Det var en egentlig en okay oplevelse, selvom det var en meget voldsom film. Det rigtig skræmmende kom først bagefter. Situationen med Jim har udviklet sig. Gennem de sidste par uger er jeg begyndt at udvikle små paranoiasymptomer… Nogle gange har jeg det som om han er bag mig, creeper sig op på mig. Jeg er altid bange for at han følger efter mig. I dag lagde jeg mærke til, at hver gang jeg lægger mærke til han er i nærheden, får jeg åndedrætsbesvær, og alting snører sig sammen. Det var en lidt skræmmende oplevelse at gå rundt i et center, og ikke vide hvor han var med frygten for han var bag mig og ville mig ondt.

Da jeg kom hjem fra biografen var jeg træt. Meget træt. Men jeg måtte smide mig af den forholdsvis hurtig, for jeg er startet på arbejde igen i dag. Det er min første arbejdsdag siden starten af sommerferien, og det er første dag med min nye elev. Det var en fuldstændig fantastisk time! Pigen er supersød og kan meget mere end jeg havde forventet. Der er stadig arbejde at gøre, men det ser ikke ud til at være samme lastmængde som jeg blev fortalt. Familien er flink og samarbejdsvillig, så jeg tror virkelig på det! Det skal nok blive et godt forløb. Jeg elsker generelt mit job, og det er fedt at kunne cykle hjem med den fornemmelse.

Jeg har lidt fornemmelsen af, at jeg er roden til meget dårlig energi i mit hjem, blandt mig og min familie. Det er en forfærdelig følelse, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre.

I morgen skal jeg til brunch, og så skal der terpes teori i weekenden, når jeg altså ikke lige laver lektier…

Adiós!

 

12. september

Kære dagbog.

Det er med en indre skælven jeg beretter dette. Jeg er bange, også for mig selv og hvad jeg giver ham lov til. Jim igen. Jeg hader mig selv for at lade ham fylde så meget. Jeg hader mig selv for bare at lægge mig ned og lade det ske, jeg hader mig selv for ikke at kæmpe mere imod. Jeg føler mig svag. Fjernsyn, bøger, aviser osv. laver ikke andet end at fortælle om stærke kvinder der var syge eller blev forfulgt eller andet der slog dem ned, men de kæmpede og rejste sig og overvandt. Jeg føler at jeg bare lægger mig ned og lader sygdom, stress, Jim etc. vælde ind over mig. Jeg har kæmpet hele mit liv, mod samfundet og mod mig selv. Enten ift. aspergeren, socialt, stress eller enkelte personer. Det er ikke første gang jeg er blevet truet, og det er ikke første gang trusler er blevet skygger der forfølger mig.

Jeg opdagede i går at jeg får åndenød når Jim er i nærheden. I nat havde jeg mareridt. Han forfulgte mig, kom til mit hjem, og han pegede på et tidspunkt et maskingevær mod mig.

Jeg er bange, jeg er træt, jeg ved ikke hvor meget mere jeg kan. Jeg føler mig omgivet af skygger.

Adiós!

 

13. september

Kære dagbog.

Jeg har ændret farve. Jeg er blevet lilla.

I dag har ikke været den dag jeg ønskede det skulle være. Jeg har ikke fået arbejdet lige så meget eller godt som jeg ville. Klokken er 23, og jeg er kun lige blevet færdig med mine lektier til i morgen. Jeg ville gerne have terpet en masse teori og gå tidligt i seng i dag, men det skete åbenbart ikke. De sidste 40 minutter har siddet og hørt mine forældre diskutere, fordi ”…det er så hyggeligt når du laver lektier i stuen” (Far, da jeg spurgte om jeg skulle gå ned og arbejde færdig på mit værelse).

Mine forældres diskussion skaber uro i mit hoved. Jeg vil prøve at snige mig i bad, inden en lang uge i næste uge.

Adiós!

 

14. september

Kære dagbog.

Sikke en uge jeg har foran mig. Jeg har ikke sovet ordentligt i nat, fordi jeg bliver ved med at tænke på Jim.

Papi begynder turné nu med teateret, så han er ikke hjemme de næste 3-4 uger. Det bliver hårdt. Her i starten er han dog hjemme og sove om natten, så nogen gange kan jeg måske få lov til at se ham om morgenen.

Adiós!

 

15. september

Kære dagbog.

I dag har jeg heldigvis haft fri fra skole. Til gengæld har jeg brugt hele dagen på at terpe teori. Både herhjemme og på køreskolen med min veninde. Jeg har kæmpet mig op på et okay niveau, men jeg føler mig stadig ikke helt sikker nok til at gå op.

Jeg fortalte min mor i dag, at jeg gerne vil have en tatovering. For det mest perfektionistiske ”min familie er perfekt”-konservative indbildske menneske at være, tog hun det meget pænt. Hun sagde næsten ingenting.

Jeg frygter lidt torsdag, og jeg kan slet ikke overskue at skulle i skole i morgen. 4 moduler, lektier, etc… Jeg magter det ikke, det bliver i hvert fald ikke nu jeg laver lektier. Jeg er dødtræt og har en monsterdag i morgen.

Godnat!

Adiós!

 

16. september

Kære dagbog.

Fuldt skoleskema i dag, lettere krævende og trættende. Det havde dog ikke været så slemt, hvis det ikke havde været for to ting:

1) I spisepausen insisterede Jim på at tale med mig. Han prøvede hele tiden at bryde ind i Lukas’ og min samtale, og krævede svar af mig. Han satte sig ved siden af mig, og ville gå i dybden med, hvordan jeg har det.

2) Efter 8 timers skole tog jeg direkte hen på køreskolen. Jeg har terpet teori med min veninde igen i dag. Vi har begge to lidt krise over, vi skal op I MORGEN!!! Jeg føler mig ikke klar. Jeg består en masse prøvetest på nettet, men en gang imellem laver jeg alligevel 6, 7 eller 8 fejl - hvilket er virkelig skidt! Jeg føler mig meget ustabil. Se for eksempel på de tests jeg tog på køreskolen i dag. I den første fik jeg 2 fejl (alt under til og med 5 er bestået), den næste fik jeg 7 (DUMPET!), og i den sidste fik jeg 0 fejl. Hvordan kan jeg stole på mig selv i morgen? Jeg er meget nervøs, og det er min veninde også.

Men det bedste jeg kan gøre nu, tror jeg er, at bestå en sidste prøve på nettet, og så gå direkte i seng!

Adiós!

 

17. september

Kære dagbog.

JEG BESTOD!!! Jeg forstår det ikke, men jeg bestod, og fandme om det ikke var med 0 fejl! Jeg havde ellers en virkelig skidt mavefornemmelse da jeg gik ud af lokalet, men min intuition må åbenbart være fløjet sydpå.

Hurraaaaaa!

Adiós!

 

18. september

Kære dagbog.

En meget mærkelig dag i dag. Først ét spanskmodul, så til tandlægen med indgreb og bedøvelse, så på arbejde (jeg ELSKER min nye elev!), og til sidst til drama. Jeg er virkelig blevet ramt af igårs præstation, jeg er fuldstændig bombet i hovedet i dag. Men er der ikke noget at gøre ved, det er blot at knokle videre…

Adiós!

 

19. september

Kære dagbog.

LANG DAG! Drama i 9 timer! Vi er ved at forberede os på rejsen, men vi er alle sammen så syge og trætte, det bliver nogle meget mærkelige prøver. Men jeg kan nu godt lide stemningen i huset på drama-weekenderne.

På den igen i morgen, til gennemspilninger i alle aldre.

Adiós!

 

20. september

Kære dagbog.

Da jeg var på vej i seng, fik jeg en besked fra Guldfisk. Det er så rart at høre fra ham. J Han er snart det eneste udenfor min dør, som jeg ikke skal kæmpe hverken med eller for. Og især rart på en dag som i dag, ovenpå en hård weekend, og jeg virkelig savner mine venner - især drengene.

All my love to him.

Adios!

 

21. september

Kære dagbog.

AT8 står for døren, og det kan jeg mærke at en forkølelse også gør.

Adiós!

 

22. september

Kære dagbog.

I dag begyndte AT8, og jeg ikke helt bestemme mig for, om det startede godt eller skidt. Jeg har ikke fået snakket mig ud af det, heller ikke ud af min gruppe. Til gengæld har jeg indgået den aftale med min lærer, at jeg ikke kan trækkes til prøveeksamen på torsdag. Det hjælper min angst rigtig meget, som ellers har ligget og luret. Så nu må jeg til det. Vietnamkrigen… Ja, det er vores emne. Det er egentlig meget passende, eftersom jeg skal Vietnam om ikke så længe. 2 ½ uge. Jeg kan slet ikke forstå det. Der var infomøde i dag om turen. Det stresser mig faktisk lidt, at det er så tæt på.

I dag har været lidt hård. Jeg er syg som en i fanden, og med både AT og infomødet er jeg pænt smadret. Jeg skulle egentlig have startet det lokale teater op i dag, men jeg har måttet melde fra. Nu sidder jeg bare og kæmper med det lektier vi i min gruppe har aftalt vi skal lave til i morgen. Jeg føler mig afkræftet, og det her kommer til at tage meget længere tid end det plejer.

Adiós!

 

23. september

Kære dagbog.

Min elev blev aflyst i dag. Det er nok egentlig meget godt, for jeg er super syg. Mere end i går.

Vores AT-arbejdsdag gik virkelig godt. Indtil den sidste halve time. Drengene i min gruppe kom op og diskutere med lærerne, og nu har de truet med at lave noget lort til prøveeksamen i morgen. Jeg bliver ked af det hvis de gør det. Og vred.

Jeg er så træt af, at blive bedraget af medelever. De fortæller mig, at de går lige så meget op i det som jeg gør, men de gør ikke deres hjemmearbejde og bag min ryg gør de grin med mig og min ”skole-seriøsitet”, taler grimt om mig fordi jeg er for bestemmende, osv. Jeg er blevet bedraget på denne måde hele mit liv, og jeg er træt af det! Og jeg troede virkelig på den her gruppe! De arbejdede virkelig for det, og viste egen oprigtig interesse. Hvis de kaster det hele på gulvet i morgen bliver jeg bare så ked af det, og virkelig virkelig vred. Mikkel, som er i min gruppe og fortaler for at trashe i morgen, siger til mig, at det ikke har noget med mig at gøre, jeg skal jo alligevel ikke op. Men han forstår ikke, at det selvfølgelig har noget med mig at gøre! Da aftalen med min lærer blev indgået, kunne jeg i princippet have forladt dem og ikke lavet en hat mere resten af ugen. Men det gjorde jeg ikke! Jeg blev, og jeg gjorde min indsats. Ligesom alle andre. Det er en gruppeindsats, vi har alle lagt lige meget hjerte og arbejde i den opgave, og derfor er i morgen lige vigtig for os alle sammen!

Når jeg siger alle i gruppen, er det ikke at medregne de to der ikke er dukket op. Men vi regner heller ikke med dem i morgen, derfor er de ude af ligningen.

Adiós!

 

24. september

Kære dagbog.

Heldigvis gik prøveeksamen godt! Det var ikke Mikkel der blev trukket, men en af de andre drenge. Han valgte at gøre sit arbejde ordentligt, og jeg er så glad og stolt på hans vegne. J Han gjorde det skide godt, og han er super dygtig. 

Jeg var ude og købe ind i dag til vores (Mikkel og jeg) sygdag i morgen. Lige nu har jeg altså 23 kroner på min konto, indtil de bliver refunderet.

Jeg er stadig syg for 3, og det gjorde ikke teaterprøven her til aften nemmere. Jeg hostede, havde ingen stemme, og faldt i søvn under gennemspilningen…

Men hey, AT er overstået. 

Adiós!

 

25. september

Kære dagbog.

I dag har været en lang og indholdsrig dag. Måske også lidt mærkelig…

Jeg startede i morges med en køretime - den første i en måned! Men det gik heldigvis ret godt. Jeg r overrasket over, hvor meget der sad i mig. Efter køretimen blev jeg kørt i skole af eleven efter mig. Her havde jeg sydag med Mikkel. Det var vildt stressende, for vi havde ikke ret mange timer, kun os to, og en lettere drilsk symaskine. Men jeg fik da lavet en fin åbningskjole til hovedpersonens prolog i næste års skolemusical.

Jeg var kun lige hjemme kort i eftermiddags til at skifte tøj. Der var fest på skolen, fordi det er skolens fødselsdag. Kl. 17:15 åbnede dørene, og klokken 18 gik den professionelle stand-up komiker på. I år var det Elias Ehlers. Jeg kendte ham ikke i forvejen, men nu synes jeg han er vildt sjov. Han lavede en fantastisk performance, selvom en halvtom kantine med fulde uopmærksomme teenagere ikke er det bedste publikum.

Efter ham, var der fælles middag. Maden var okay, og jeg sad og hyggesnakkede med mine venner fra klassen. Det var super hyggeligt, for nogle af dem vi snakkede med, har jeg ikke snakket med siden vores studietur i foråret til Paris. De er virkelig fantastiske mennesker. J

Efter middagen var der lærerrevy. Fantastisk som altid! Jeg er tom for ord om den, men den var morsom! Og sjældent har jeg holdt så meget af min filosofilærer! Eller grint så meget af mine teamlærere. Men det var fantastisk. Da den var slut, begyndte den almindelig fest. Jeg blev hængende i ca. en time, inden jeg bestemte mig for at cykle jeg. Jeg ville gerne hjem inden det blev for sent, i og med jeg var alene og det var mørkt og koldt. Jeg er helt alene hjemme, dvs. heller ingen at komme hjem til hvis der skulle ske noget på vejen. Altså, jo tidligere jeg tog hjem, jo bedre. Og jeg er meget tilfreds med at være hjemme klokken 22, for det gjorde at jeg havde tid til et karbad!

Dagbog, det er år siden jeg sidst har været i et rigtigt forkælende karbad. Det var simpelthen skønt! Jeg følte mig næsten lykkelig i et kort øjeblik. Jeg lavede en stor kop te, tændte stearinlys (slukkede det resterende lys), og satte et afsnit af Pyrus på. Jeg lover dig jeg havde det godt!

Og det er en lækker fornemmelse at gå i seng på.

Godnat, kære dagbog.

Adiós!

 

26. september

Kære dagbog.

Jeg er som bekendt helt alene hjemme. Helt alene igen. Men jeg har det egentlig okay. Det er rart, fordi jeg kan tænke tilbage på tiden i lejligheden. Jeg ved jeg kan finde ud af det her, så jeg har det faktisk meget godt med det.

Jeg har ryddet op i dag. Jeg har lavet en make-up prøve på min rolle til Vietnam. Jeg er begynd at pakke til Vietnam. Jeg har spist morgenmad og frokost. Det er gået fint. Men jeg er træt.

Jeg kan mærke at jeg stadig er syg, både fysisk og psykisk. Jeg skal have noget at stå op til hver dag, men samtidig kan jeg ikke lave for meget. Nu er klokken 16, og jeg kan ikke mere i dag. Jeg er træt, jeg må hvile mig resten af dagen. Så må jeg gøre rent i morgen. Og tage vasketøjet ned.

Hvis jeg er heldig kommer Findus hjem i dag, men jeg ved det ikke. Nu får vi se.

Adiós!

 

27. september

Kære dagbog.

Jeg har ikke lyst til at skrive i dag. Jeg har en mærkelig følelse i kroppen, og jeg vil bare gerne i seng og glemme. Men jeg har en million ting at gøre inden jeg kan gå i seng. Jeg er bare bange for, at hvis jeg rejser mig fra computeren nu og gør dem, kommer jeg til at tænke. Tænke på de ting jeg ikke vil tænke på, ikke vil føle.

I hvert fald ikke lige før jeg skal i seng.

Adiós!

 

28. september

Kære dagbog.

Vi havde en stor præsentation i drama i dag. Det gik godt. Jeg har arbejdet hele dagen i skolen.

Da jeg kom hjem skulle jeg på arbejde. Jeg elsker mit arbejde. Hun var super hurtig færdig med hendes matematiklektier (YES!), så vi begyndte stille og roligt at arbejde med engelsk. Det skal nok blive super godt. J

Adiós!

 

29. september

Kære dagbog.

Min ugentlige fridag. Jeg har overhovedet ikke fået lavet det jeg skulle. Jeg havde ingen motivation tidligere i dag, jeg kunne ikke rigtig andet end at lægge ned. Det er ikke så godt, for jeg har fået en stor aflevering for til lige efter jeg rejser til Vietnam. Alle mine kræfter går i øjeblikket til forberedelserne til turen, jeg kan ikke se et overskud til at skrive den aflevering. Men jeg tror jeg smider en del af min weekend efter den, så må vi se hvad den bringer.

Adiós!

 

30. september

Kære dagbog.

Træt... Udmattet...

Adiós!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...