365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9908Visninger
AA

47. 2. december 2015

Lad mig starte med at sige; jeg har aldrig i mit liv været så nervøs, som jeg var, da vi trådte ind på Rådhuset i dag. Mit hjerte bankede så hårdt, at jeg var bange for det ville hoppe ud. Jeg hypperventilerede ca 10 gange, bare på busturen der op. Og da vi endelig kom ind der oppe, var det eneste der fløj gennem mine tanker: "Hvordan kommer jeg ud her fra hurtigst mulig?!" For at sige det mildt, kan jeg ikke lide at tale foran mange mennesker. Og ikke nok med, at der kom en masse folk, jeg ikke kender, der kom også folk fra tv'et, avisen og noget net-tv-noget. Allesammen havde kæmpe kameraer der bare pegede direkte på mig, og ventede på, jeg skulle lave en fejl. Det var virkelig de tanker der gnavede sig fast i mit hoved. 

 

Helidigvis var Borgmesteren meget flink, og fik talt os alle sammen ned på jorden igen. Han fortalte, hvordan tingene kom til at forløbe, og at vi ikke havde noget at være bane for. Og han havde ret. Da vi endelig gik i gang, og det blev vores tur til at fortælle om vores projekt, kørte tingene bare der ud af. Det var ligesom om, at i det øjeblik jeg åbnede munden for at snakke, forsvandt alt nervøsiteten som duk for solen. 

 

 

Efterfølgende fik vi taget billede til avisen, og alle ønskede os held og lykke med karaktererne, vi skulle have, da vi kom tilbage på skolen. Det var da også med små sommerfugle i maven, vi tog bussen hjem til skolen igen og skyndte os ned i klassen, hvor vores karakterer ventede på os. Det blev til 12-taller til alle i gruppen!! Om det så er besøget på Rådhuset der gjorde, tør jeg ikke gætte på, men et 12-tal er et 12-tal. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...