365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9896Visninger
AA

19. 17. juni 2015

Hvis vi lige skal tage en opsamling, så ser mit liv sådan her ud lige nu:

Min mellemørsbetændelse er nu officielt ovre. Men som det gamle ordsprog siger: "Man skal tage det sure med det søde." I mit tilfælde er det omvendt. Det søde er tit efterfulgt af det sure.

I forgårs da jeg lå på sofaen og så film, svulmede både mine knæ og hænder op til dobbelt størrelse. Jeg opdagede det først, da jeg rejste mig op og næsten ikke kunne gå. Det viste sig så at være en allergisk reaktion af de penicillin piller jeg har taget mod mellemørsbetændelsen.

Så jeg lå på sofaen resten af dagen ude af stand til at bevæge mig og slet ikke at gå. Min mor ringede endda til vagtlægen. Han ville dog ikke se mig medmindre hævelserne nåede til min hals og stoppede mine luftveje. Det var da meget betrykkende.

Her til morgen er hævelsen dog aftaget en smule. Mine hænder og knæ ser nogenlunde normale ud. Desværre har den så flyttet sig til mine ankler. Nu er det åbenbart deres tur. Fantastisk!

Men hvis vi skal se det på den positive side; så er det for en gangs skyld dejligt at fejle noget, som kan ses.

I går skulle mig og mine to bedste veninder til One Direction koncert! Vi havde glædet os helt vildt, og der var intet der kunne holde mig væk. Selv ikke mine, på det tidspunkt, meget hævede fødder. Selvom mine forældre protesterede, og gjorde alt hvad de kunne for at holde mig hjemme, kom jeg alligevel afsted.

Det var en helt vild fantastisk oplevelse. Vi var kun omkring 5 meter fra drengene. Det var helt vildt!

Men til koncerter er der mange timer man skal står op. Og lad mig bare sige; det er ikke særlig behageligt med hævede fødder. 7 timer blev det til i alt. Men jeg klagede ikke en eneste gang. Dels fordi jeg ikke ville indse at det gjorde ondt, og dels fordi begge mine veninder er utrolig overbeskyttende, og de ville have tvunget mig ud til siden.

Til sidst var mine fødder så hævede, at de knapt kunne være i mine sko. Men eftersom vi stod inde i midten af noget der føltes som 3 millioner mennesker, kunne jeg ikke spænde mine sko ud.

Da koncerten var færdig, og ens øre var helt ømme efter alle skrigene, kunne vi langsomt bevæge mig med strømme. Jeg prøvede, så godt jeg kunne at følge med de andre. Men eftersom jeg knapt kunne løfte mine fødder fra jorden, var det ret svært.

Det gik dog heldigvis, og vi nåede hen til bilen, hvor jeg endelig kunne tage mine sko af.

Jeg har aldrig haft så ondt i fødderne før, og jeg måtte virkelig kæmpe for ikke at bryde sammen i gråd på vej hjem. Heldigvis faldt mine veninde, der sad omme bag i sammen med mig, hurtigt i søvn, så ingen opdagede, at jeg snøftede en smule en gang i mellem.

Jeg kunne dog ikke holde tårerne tilbage, da jeg kom hjem. Alt den smerte der havde opbygget sig på de 7 timer slap endelig ud.

Her til morgen var mine fødder stadig hævet. Jeg kunne ikke gå på dem, og blev derfor fritaget fra skole. Personligt synes jeg selv, det lyder som en dårlig pjække-undskyldning, men ikke desto mindre kunne jeg ikke gå, så der var ikke så meget at gøre.

Selvom at jeg nu har tilbragt endnu en dag hjemme under dynen (med fødderne oppe) fortryder jeg på ingen måde, at jeg tog afsted i går. Det var en helt uforglemmelig oplevelse. Og så havde jeg måske også bare brug for en hyggeaften med mine veninder.

// Undskyld mange gange, at jeg ikke har fået skrevet så meget de sidste par dage. Jeg tror jeg er ved at være på den anden side af skriveblokaden, så jeg regner med at skrive en hel del, det kommende stykke tid.

XoXo Misérable

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...