365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9880Visninger
AA

63. 13. januar 2016

Det har været hårdt at starte op igen efter weekenden. Da terminsprøverne endelig var færdige, føltes mit hoved som om, det var ved at eksplodere. Det hjalp så heller ikke noget, at vi sluttede med tysk. Da weekenden så endelig kom, var det ret nemt hurtigt at falde tilbage til de vante rutiner fra juleferien - det vil sige, at jeg sov til middag, stod op, hentede morgenmad, og gik i seng igen indtil der var aftensmad. Det er ikke fordi, jeg elsker at spilde en hel dag i sengen, for hver gang sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg kunne have nået så meget mere, hvis bare jeg havde gidet at stå op. Nogen gange har man bare brug for en dag, hvor man ikke laver noget som helst - jeg har bare mange af dén slags dage. 

 

En af grundene til, at det var hårdt at starte igen, var bevidstheden om, hvad der skulle ske tirsdag. I går skulle jeg nemlig ud på sygehuset i forbindelse med mine lunger. Lægerne har fået den idé, at mine smerter omkring brystet kunne skyldes mit hjerte. Derfor havde jeg fået en tid, til at få skannet mit hjerte med ultralyd. Lad mig bare sige, at det ikke var noget jeg så frem til. For det første var jeg skrækslagen, for at der rent faktisk var noget galt med mit hjerte, og for det andet indebar undersøgelse, at jeg skulle have bar overkrop. Nogen gange ville jeg virkelig ønske, at jeg var en dreng. Men ikke desto mindre blev undersøgelsen foretaget, og vi fik svar med det samme... Der er ikke noget i vejen med mit hjerte. Lægen synes dog, at det ville være en god idé, hvis jeg fik lavet en arbejds-EKG, for en sikkerhedsskyld. Desværre kunne han ikke lave undersøgelsen den samme dag. Nu sidder vi så igen og venter på en indkaldelse til en ny undersøgelse. Ventetiden hedder 4 til 6 uger før indkaldelsen kommer, og så går der højstsandsynlig længere tid, før den aktuelle undersøgelse finder sted. Det vil sige, at jeg nu i 4-6 uger skal sidde og kigge ud i luften. Ingen læger vil snakke med mig, når jeg har en undersøgelse hængende over hovedet, for hvis nu dén viser noget, ville det jo være tåbeligt, ikke at få den lavet. Mine forældre er mindst lige så frustreret, som jeg selv er, problemet er bare, at igennem alt den ventetid - og det at lægerne ikke kan finde noget - er jeg begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig er rigtigt. Om smerterne er noget jeg bilder mig selv ind, at jeg oplever. Om det hele bare er noget der foregår oppe i mit hoved. Disse tanker er ved at drive mig til vanvid, og da jeg prøvede at tale med min mor om det, forsikrede hun mig om, at det ikke var noget jeg bildte mig ind. Men hvordan kan hun vide det? Hun kan jo ikke mærke mine smerter. Men det er da besynderligt, at ingen læger har kunne finde nogen forklaring på disse smerter, efter et helt år. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...