Et år af et liv

"Jeg ved ikke hvem jeg er om et år. Men når jeg er færdig med denne her dagbog ved jeg det. Meget kan ændre sig, alt kan ske! Velkommen til mit liv!

4Likes
5Kommentarer
1451Visninger
AA

9. Søndag d. 24/5 - socialisten på slottet, spøgelser og venner der er som spøgelser

Kære dagbog.
Jeg ligger på et slot og skriver dig. Wow, det lyder cool. Et vaskeægte slot! H. C. Andersen skrev vidst prinsessen på ærten her, men jeg ligger i en dejlig blød seng, uden nogen ært under (jeg sover normalt på et liggeunderlag (fordi jeg er tosset), så jeg tror ikke at jeg ville kunne mærke det, hvis der var en ært under madrassen, men jeg kan da prøve at tjekke efter i morgen).
Men jeg føler mig heller ikke som en rigtig prinsesse. Da jeg kom hen til slottet, som vi i øvrigt er på for at fejre min farmor og farfars guldbryllup, følte jeg, at det var et alt for fint sted til mig.
Jeg tænkte også over hvor uretfærdigt det var med slotte. Nogle mennesker blev født til at skulle bo på et slot, andre blev født til at skulle arbejde i en svinesti. Sådan er det desværre stadigvæk. Men jeg tror næsten at jeg ville forstrække svinestien, hvis jeg skulle vælge hvor jeg ville bruge alle mine dage.

Efter vi havde været på en rundvisning og havde hørt et par spøgelseshistorier, blev det lidt hyggeligere (og uhyggeligere) at være på slottet. Så føltes det mere som et awesome museumsbesøg med overnatning, end et fint ophold på et slot for fornemme mennesker.
Jeg gik lidt på spøgelsesjagt med min lillebror, og det var faktisk lidt uhyggeligt. Værelse nummer 23 havde før hedder nummer 13, og da slottet blev brugt som hospital for psykisk syge, døde alle dem der boede i nummer 13, indtil de ændrede nummeret til 23. Så det var lidt uhyggeligt at være alene inde i det rum.

Hvad er et spøgelse egentlig? Der er noget med at man ikke kan se dem, men de er der. Der er noget med nogle stærke følelser. Der er noget med længsel eller savn.
Jeg tror at jeg kender et spøgelse. En af mine bedste venner. Jeg må nok hellere skynde mig at nævne at hun ikke er død! Nej, hun er såmænd bare taget på efterskole. Men nogle gange kan det godt føles som om at hun ligeså godt kunne være død. Det er 5 måneder jeg sidst har set hende. Over en uge siden jeg sidst har skrevet med hende. Før hun tog på efterskole, da vi gik i klasse sammen, regnede jeg med at vi ville se hinanden et par gange om måneden og skrive til hinanden hver dag. Lille, naive mig.
Jeg savner hende. Oh god, jeg savner hende. Ikke konstant, for så ville jeg gå fuldstændig i stykker. Men en gang i mellem popper hun op i min hjerne, og jeg husker hvem hun er. Hvordan hun er, hvad hun gør, hvad hun siger. Jeg husker alt om hende. Og savner hende utrolig meget. Min bedste ven.

Raggedy diary, goodnight

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...