Forever...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2015
  • Opdateret: 23 maj 2015
  • Status: Igang
Emma er en pige på 15 år. Hende og hendes storesøster på 18 bor sammen med deres mor i hus i byen Dublin.
Emma har det ikke godt psykisk da der er sket en masse ting i hendes fortid som hun desværre ikke slipper.
Ingen kender til hendes ene side.. Hun cutter og gør skade på sig selv.. Hun mener selv at det er forkert, men hun kan ikke stoppe da det er det der skal til for at hun tænker på noget andet og mere eller mindre er glad..

Senere hen møder Emma en dreng ved navn Casper, som måske ender med at blive hendes livs lys og hendes lyst til at leve?? Hvem ved hvad der kommer til at ske mellem dem?

Find ud af det hele i Forever...

1Likes
1Kommentarer
339Visninger
AA

3. Kapitel 3

*Lidt senere på dagen*

Endelig hjemme hos min søster igen! Eller det vil sige hjemme, altså der hvor vi bor. Der hvor vi engang var en lille hyggelig familie på mor far og 2 børn. Nu står mig og min søster alene og har ikke rigtig nogen slægtninge andet end hinanden selvfølgelig. 

*Flashback*

Jeg var 8 år. Jeg var på tur med min far. Det var der jeg mødte hans nye kone for første gang. Jeg vidste ikke noget om situationen derhjemme.. Altså mellem ham og min mor. Jeg troede alt var fint, at de var glade for hinanden og at alt som det skulle være. Men tydeligvis ikke. Fik at vide af min far den dag, at de ikke havde sagt noget førhen fordi de ikke ville sårer mig og min storesøster. Hans sagde også at de var sikre på at det var det bedste for os og at han stadig elskede os og at vi skulle være hos ham hver 2. weekend og have det rigtig hyggeligt sammen. Men det var bare nogle af de mange efterfølgende løgne han gav mig! Han har virkelig såret mig så meget. Men de efterfølgende år valgte mig og min søster ham fra.. Alt det had der var til os kunne vi ikke bære at have mere. Det var noget af det hårdeste at vælge sin egen far fra, men det var et valg om at vælge ham fra eller at ryge helt ned på bunden og være så splittet. SÅ vi valgte ham fra. 

Vores mor, Karina, var der meget for os de følgende år efter. Men da jeg næsten lige var fyldt 13, fik hun pludselig et alkohol misbrug der gjorde at hun glemte mig og min søster og samtidig mistede vi tilliden til hende. Selvom vi elskede hende og stadig gør det den dag Idag, er det hårdt at leve sammen med sin egen mor der har glemt én fuldstændigt... Hun begyndte på nogen punkter at blive ligesom vores far.. Hun begyndte at lyve overfor os. Tror aldrig jeg har prøvet noget så hårdt. At se ens mor forvandle sig fra den der stille og rolige mor som altid var klar til at hjælpe hvis der var noget, eller brugte alt sit overskud på sine børn og så se hende blive til endnu en af alkoholikerne som sidder bede på gadehjørnet i krogen og ikke kan huske bare en halv dag tilbage. Man føler lidt at man har mistet et betydningsfuldt familiemedlem som vi så også har lidt på en måde. Hun valgte noget tid efter at flytte hjem til en af desens alkoholikere fra krogen.

Efter de mange hårde år er mig og min søster så endt her alene i vores, dengang, hyggelige familiehus. Ingen ved noget om at mig og min søster bor her alene og der er heller ikke nogen der på nogen måde skal opdage det. Vi har det fint her! (Eller min søster har ihvert fald! Hun behøver ikke at kende til min private side!) men det hele vil bare blive ødelagt hvis det sker at vi bliver opdaget. Det vil højst sandsynligt ende med at vi ryger hjem til hver vores plejefamilie.. Og det kan jeg ikk holde til psykisk! Så vil jeg simpelthen gå under..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...