Min tankeverden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 2 jul. 2015
  • Status: Igang
Mine tanker gennem dagene der går

3Likes
1Kommentarer
764Visninger
AA

6. 5. Juni 2015

 

Kære dagbog

 

Jeg er klar over, at jeg har været meget fraværende, men det er nu svært at få internet på et vandrehjem i Berlin. I stedet for at begynde at snakke om alle de kedelige ordinære ting jeg har oplevet i dag, vil jeg nu begynde at kede dig med min tid i Berlin.

Det var skolens første studietur til udlandet i 8 år. Sidste gang var de i New York, så der kan jo være noget om, at de brugte alle pengene dengang på turen. Det er trodsalt langt væk. Jeg oplevede meget - måske endda for meget. Efter at have siddet i en bus i omkring 9 timer, havde vi næsten ingen tid til at pakke ud - vi skulle allerede afsted, for at se en (vidunderlig smuk) kirke. På den korte tid, formodede jeg at snuble ned af nogle trapper, og gøre mig selv til grin foran en flok hollændere, som af en eller anden grund, også var på studietur. Hvis du tror det var den eneste pinlige ting der skete den dag, kan du godt tro om igen. Et par af mine kammerater og jeg, løb hen for at tage billeder med de bjørne, der er rundt omkring i byerne (altså ikke rigtige bjørne, som jeg troede i starten…), da vi alligevel ventede på de andre fra årgangen. Da de så begynder at gå, begynder vi at vinke dem hen til os. Ja, som du nok kan læse dig frem til, er der intet af dette der er pinligt - endnu. Pludselig kommer en spanjoler, eller hvad de nu gerne vil hedde, løbende hen til os. Han tog fat i min arm, og sagde, oversat til dansk, disse ord:

"Jeg er ikke Hitler, men en spanjoler. Farvel!", og så løb han videre. Turister rundt omkring os, begyndte at le, og jeg blev ret så rød i hovedet. Men det var okay, for jeg kommer alligevel aldrig til at se dem igen. 

Hele natten blev vi konstant vækket ved, at hollænderne hamrede løs på alles døre. Det var ikke den bedste måde at starte sin "ferie" på. Jeg skal nok lade være med at gå i detaljer, da du nok alligevel ikke orker at læse det hele. 

Vi blev rigtig gode venner med hollænderne, som jeg i starten troede var tyskere, da de altid snakkede tysk til os. Den sidste dag, var det liiidt for ivrige efter at få os at se, og de skrev overalt på de sociale medier, at vi skulle komme ind til dem. Om natten, troede jeg, at de var ved at flå døren op. De var da lidt smarte, med deres idéer. På et tidspunkt bankede de tre gange hårdt på døren, gjorde deres stemmer dybere, og sagde:

"It's security". Der var et øjeblik, hvor vi var lige ved at åbne døren, men stoppede os selv, da vi hørte fnisende drengestemmer udenfor døren. 

 

Det var min fantastiske tur til Berlin, som nok var bedre i mit hoved, end på skrift.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...