Min tankeverden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 2 jul. 2015
  • Status: Igang
Mine tanker gennem dagene der går

3Likes
1Kommentarer
761Visninger
AA

8. 1. juli 2015

Kære… eh… dagbog?

 

Som jeg ofte lader mig fortælle, har jeg en, uden at overdrive, elendig hukommelse. Det er ikke mig, at skrive hverdagens små glæder og nederlag ned, og derefter dele dem med resten af Danmark. Men hey, jeg fortsætter. Der er sket en del på den måned jeg glemte at skrive mine erindringer ned i. For ikke at skrive en halv roman om hver dag siden den 9., vil jeg i stedet fortsætte med at skrive ned, hvad der nu end er sket i dag, eller hvad der kommer til at ske. 

Tiden har smuldret sig gennem mine fingre, og ned for mine fødder. Sommetider ser jeg på den, som var den i mine hænder igen. Men den kan ikke samles op, da mine hænder allerede er fyldte. Jeg ser op, og kigger på den kommende tid. Men viger jeg et blik til den nuværende tikken fra uret på mit højre håndled? Som spørgsmålet ligger op til, er svaret nej. Det føles nogle gange som om mine tanker bliver styret af for- og fremtiden, og at de ikke vil have mig til at se på hvad der ligger for øjnene af mig. Men hvad er det sande problem? Hvor svært kan det være at ligge tankerne bag sig, og fokusere på hvad end der foregår? Det kan umuligt være så svært at kigge op, kan det? Åbenbart. Imens jeg skriver nu, tænker jeg stadig på andet end den hurtigere klik-lyd fra tastaturet, hver gang jeg taster et ord, bogstav eller en sætning ind på den daværende blanke side. Jeg tænker på "Europa Mesterskaberne For Kor". Ja, det lyder måske underligt, men der er faktisk en begivenhed der hedder sådan. Jeg vil endda gå så langt, som at fortælle dig, at jeg sidste år deltog i en begivenhed, med et navn så fjollet som "Verdens Mesterskaberne For Kor". Selvfølgelig er det ikke det originale navn, blot hvad vi kalder det her i Danmark, men jeg vil ikke plage dig med de engelske og tyske navne for det hele, bare fortælle dig om min maves smerte i spænding og nervøsitet. Vi har ikke øvet i lang tid, pga. en masse ting, som hele tiden kom i vejen. I den kommende weekend får vi dog øvet omkring 10 timer, inden vores første kategori i "Pop & Jazz" mandag. Der er langt at køre fra lille Danmark til den egentlig ret store by Magdeburg, så mon ikke vi får øvet lidt i bussen? Alt jeg har planlagt, er i al fald, at skrive små endeløse tanker ned i min splinternye notesbog, som jeg er sikker på jeg får brugt. Og det er det. Jeg ved ikke om de andre har planlagt meget mere end jeg har, så jeg er faktisk ret sikker på vi får øvet - bare en smule. Heldigvis for os, er vores første konkurrence først klokken 19.30, så vi får god tid om mandagen til at øve. Men man kan jo aldrig have en regnbue uden en smule regn - vores anden konkurrence er dagen efter kl. 10.30, hvilket i mit hoved, er frygteligt tidligt. At sove er noget af det bedste ved ferie. Nu får jeg garanteret en masse modargumenter på hvor godt det er at stå tidligt op osv., men alle mennesker er forskellige. Ligesom der er nogle der er gode til at forblive i nutiden, er der folk som mig, der bliver suget til for- og fremtiden som en anden magnet.

Livet er kort, men tiden er umådelig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...