Min tankeverden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 2 jul. 2015
  • Status: Igang
Mine tanker gennem dagene der går

3Likes
1Kommentarer
652Visninger
AA

1. 5. maj 2015

Kære Dagbog

 

Endnu en tirsdag har passeret mit nogle gange lidt langsomt opfattende sind. Tiden flyver, og jeg kan snart ikke skelne den ene dag fra den anden. Prøver og skriftlige afleveringer er det eneste mit hoved lige nu kan rumme. De flyver rundt fra det ene sted til det andet, og jeg har stadig svært ved at forestille mig, at om blot et år kommer eksaminerne til os. Jeg ved slet ikke om jeg er parat, for inde i mit hoved ejer jeg stadig en 12-årigs sind. I dag blev min hjerne indstillet på, at jeg inden længe skal op i en fransk terminsprøve, hvilket føles helt unaturligt da jeg altid har set de 2 timer inden sengetid, som en form for fritidsaktivitet. Nu må du ikke gå hen og tro, at jeg ikke bryder mig om det franske sprog, for tro mig, det er fantastisk smukt. Jeg kan bare ikke begribe det. Jeg er måske ikke den skarpeste til fransk, men det bliver opsigtsvækkende for os alle, at se hvordan sådan en prøve kommer til at gå for sig. Selv synes jeg meget godt om undervisningen. Jeg plaprer løs, hvilket er mærkværdigt for en som mig, der har svært ved at åbne munden, selv over for mine forældre. 

Kor er også ved at gå seriøst for sig. Om mindre end to måneder skal vi endnu en gang blande os med mennesker fra hele verden. Målet er selvfølgelig ikke blot at få nye venner, men også at få en fin titel såsom "Europas Bedste Amatør Showkor". Vores storesøster kor har dog formådet at få en titel som "Europas Bedste Klassiske Kor", hvilket selvfølgelig er enormt overvældende. Selv er jeg meget nervøs for, hvordan vi kommer til at opføre "It's Raining Men". Vi har virkelig knoklet for at få tonerne til at smelte perfekt sammen, samtidig med at få en lidt… lad os kalde det anderledes koreografi til at fungere. 

Alt i alt har det været et æstetisk dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...