From Hate To Real Love

Emma Johnson, er en pige som kommer ud på sin største rejse. Hun virker udadtil meget snoppet, men i virkeligheden er hun en virkelig sød og flabet pige, som har mange problemer med sin gamle bedste ven, Nichlas.
Emma og hendes forældre har planlagt at hun skal på sprogrejse til USA, hun har ingen ide om hvordan familien er eller hvem hun skal bo ved. Da hun endelig kommer der hen, er det selveste Justin Bieber og hans mor som hun skal bo ved i en hel måned. Emma har et stort had til Justin, men kan det forandres? Hvordan kommer det til at gå når begge er vildt flabet over for hinanden? Hvad sker der med Nichlas? Og til sidst kommer der mon følelser på spil?

83Likes
43Kommentarer
26213Visninger
AA

4. "Undskyld"

Nichlas synsvinkel


Alt det som mig og Adam havde snakket om forleden dag havde virkelig gjort mig forvirret, de seneste par dage har jeg egentlig ikke lavet andet end at være der hjemme, så jeg kunne finde ud af hvad alt det her betød. Selvom Adam sagde at jeg ikke var syg, så havde jeg overvejet at tage til læge, problemet er bare at jeg hader læger - så det kunne jeg ikke få mig selv til. 

Men nu har jeg endelig fundet ud af en ting, Adam havde så meget fejl, for min konjunktion var at jeg i hvert fald ikke var forelsket. Det var også derfor at jeg troede at der nu var noget galt med mig igen, men som jeg sagde før - jeg hader læger. Jeg forstod virkelig ikke hvad der var ved at ske med mig, var det her overhovedet normalt. Jeg har aldrig oplevet noget så underligt, på en måde var det en virkelig rar følelse, men på den anden side var det virkelig skræmmende, da jeg aldrig havde prøvet det før - det hele er helt nyt for mig, og ærligt må jeg indrømme at jeg virkelig ikke ved hvad jeg skal gøre.

"Hvad fanden er der i vejen med dig man, hvorfor har du ikke været i skole de sidste to dage?" kom det spydigt fra Julie, hun var sikkert skide sur, fordi jeg droppede hende ude på toilettet. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at gå tilbage til hende, når jeg havde så mange tanker om Emma - og så havde jeg slet ikke lyst til hende lige på det tidspunkt.

"Fordi jeg har været syg, er det måske et problem eller hvad?" spurgte jeg en anelse hårdt, men altså hun skulle fandme ikke bestemme om jeg skulle komme i skole eller ikke, jeg havde sgu brug for de fridage som jeg nu fik, og nu ærgre jeg mig næsten over at jeg ikke blev hjemme en dag til.

"Syg seriøst, tror du virkelig at jeg hopper på den?" spurgte hun, hvor jeg svagt løftede det ene øjenbryn, da jeg ikke kunne forstå hvorfor hun ikke troede på det. "Hvorfor droppede du mig overhovedet, jeg ventede på dig i en fucking time man, og så finder jeg ud af at du er skredet hjem!" sagde hun, jeg sank en lille klump som var kommet i min hals, jeg måtte indrømme at jeg havde en lille smule skyldfølelse, men det er jo ikke noget jeg kan gøre ved nu.

"Hvad er det du ikke fatter? Jeg gider da ikke at kneppe dig når jeg har det forfærdeligt, hvorfor kan du ikke forstå at jeg var syg man," sagde jeg med irritation i stemme, da det på den ene side virkelig pissede mig af at hun skulle være sådan. Hvorfor kunne hun ikke bare lade den ligge i stedet for at blive så pisse pigefornærmet.

"Undskyld okay, men jeg følte mig virkelig ydmyget, jeg følte mig virkelig som en taber," sagde hun med en lidt blidere tone så jeg slappede lidt mere af, da jeg så også kunne snakke stille og roligt med hende. Jeg kunne jo godt forstå hende på visse punkter, jeg ville da også være pisse nederen hvis det var mig der blev droppet. Det var jo også meningen at jeg skulle havet gjort det, men alle de tanker som jeg bar med kunne jeg overhovedet ikke holde styr på - og jeg skulle ikke være dårlig i sengen.

"Det forstår jeg godt, undskyld søde, men jeg havde det virkelig ikke særlig godt," sagde jeg hvor jeg gik lidt tættere på hende, jeg lagde mine arme ned på hendes hofter hvor vi fik en intens øjenkontakt. Hendes hoved nærmede sig mit, og med det samme vidste jeg hvad hun var ude på, men nu havde jeg jo også selv lagt pænt meget op til det.

Jeg lagde mine læber over hendes, hvor jeg kunne mærke at hun begyndte at slappe mere af - hun havde et eller andet for mig, det var sikkert. For efter at jeg havde denne effekt på hende, gav det lidt sig selv, desværre for hende havde jeg slet ikke noget for hende - hun var egentlig bare en jeg lige kunne knalde når jeg trængte til det, selvom hun virkelig er dårlig i sengen. Faktisk føler jeg lidt at det hun føler for mig, føler jeg for Emma, da jeg altid bliver helt afslappet når jeg tænker på hende, og jeg får en varm følelse indeni. 

Hvad alle disse følelser betyder ved jeg ikke, men en ting er sikkert, jeg har en lille svaghed for Emma.

 

Emmas synsvinkel


Tænk virkelig at der kun er to uger tilbage til at jeg rejser væk, væk fra alt det her lort. Bare tanken gøre mig helt kuldrede da jeg både er vildt nervøs og vildt spændt på det hele.

Jeg stod og kiggede mig selv i spejlet inde i mit skoleskab, ja jeg havde valgt at tage et spejl op, bare for en sikkerhedskyld hvis der nu skulle ske noget.

"Hey," sagde en stemme bagfra, hvor jeg hoppede en lille smule da han gav mig et lille chok. Hvad lavede han overhovedet her?

"Øhm, hej," sagde jeg lidt forvirret.

Jeg havde udmærket godt set alle hans langvarrige blikke på mig den sidste uges tid, noget som var lidt ubehageligt, og jeg forstod egentlig ikke hvorfor han skulle kigge så meget på mig. Og det mest mærkelige er at han også smiler, han plejer aldrig at smile til nogen.

"Skal du noget efter skole?" spurgte han, igen kiggede jeg endnu mere forvirret på ham, hvorfor spørg han nu om sådan noget, jeg kan overhovedet ikke holde styr på alle de tanker, som svæver rundt i mit hoved.

"Det tror jeg ikke, hvorfor Nichlas?" spurgte jeg, da jeg faktisk gerne ville have svar på et af de spørgsmål som bare blev ved med at pumpe rundt i mit hoved.

"Tænkte på om du ville lave noget i dag," svarede han lidt nervøst, var det her en joke eller?

"Så du kan tæske mig endnu mere, eller gøre mig endnu mere til grin, hvad tror du selv man, fucking idiot du er," sagde jeg arrigt, hvor jeg med hadstige skridt gik væk fra ham.

"Emma vent nu lige," råbte han, hvor jeg med det samme kunne mærke nogle ubehagelige blikke fra folk. De forstod helt sikkert ingenting af det her, og det har de heller ikke brug for.

Jeg undlod at svarer ham, men pludselig kunne jeg mærke en tage et godt greb om min arm, så jeg automatisk vente mig om mod personen, og selvfølgelig var det Nichlas, hvad havde jeg regnet med.

"Hvad?" spurgte jeg vredt, da jeg faktisk virkelig ikke gad ham lige nu.

"Undskyld Emma, virkelig undskyld for alt det jeg har gjort i mod dig, kan vi ikke bare blive venner igen?" spurgte han.

Jeg kiggede mistroisk på ham, for jeg kunne virkelig ikke få det til at passe inde i mit hoved, ikke en skid at han talte sandt, han ville aldrig være venner med en taber som mig. Det ved jeg da han selv har sagt det, så hvorfor skulle det ikke være rigtigt? Og jeg gider fandme heller ikke være venner med sådan en idiot som ham.

"Når så nu kan du sige undskyld? Efter hvad seks år? Du er virkelig lam du er, tror du virkelig at jeg vil være venner med dig igen. efter alt det du har gjort?" spurgte jeg, hvor jeg bare kunne mærke alt min vrede komme ud, jeg kunne simpelthen ikke holde det inde mere.

"Du har ret," svarede han såret, jeg kiggede underligt på ham da han var på vej væk. Havde jeg nu gjort ham ked af det, eller kunne det hele egentlig bare være skuespil fra hans side af? Måske et vædemål han havde lavet med sine venner? Hvem ved, det finder jeg nok aldrig ud af, da jeg under ingen omstændigheder skal være i nærheden af ham.


Det var så kapitel tre, kapitlet kom lidt før.

Lad mig hører hvad i synes om historien indtil videre, er der noget jeg kan gøre bedre?

50 + likes for hurtigere kapitler <3

Linnea H. <3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...